Berlingske Business

DVDens far går i krig - igen

DVDens far går i krig - igen - 1

BaggrundHollywood kalder Warren Lieberfarb »DVDens far«, og de får 60 mia. kr. ekstra i årsomsætning på hans bedrifter. Men han har ikke fået andet end en fyreseddel og almindelig løn, så nu er han vred. Meget vred.

Warren N. Lieberfarb, 60-årig forretningsmand, kunne godt læne sig stolt tilbage.

I bl.a. Hollywoods »Digital Hall of Fame« fejres han af filmbyen selv som »DVD-ens far«, og det er vel ikke så ringe, når DVDen allerede er på vej i historiebøgerne som en teknologi, der slog hurtigere an end både farve-TV, mobiltelefoner og video.

Men Warren Lieberfarb er mere vred og bitter end han er stolt, så nu er han gået i krig igen.

Han har ladet sig hyre af softwaregiganten Microsoft som konsulent for Bill Gates' forsøg på at udmanøvrere de store Hollywood-selskaber. Microsoft arbejder på at få fremtidens herredømme i underholdningsindustrien.

Lieberfarb har også lagt sag an mod sin arbejdsgiver gennem 18 år, underholdningskonglomeratet Time Warner, for selv om de har modtaget adskillige priser på hans vegne, så har han ikke fået andet end en fyreseddel - og direktørløn - for ulejligheden med at skaffe branchen en ny årlig indtægt på over 60 mia. kr.

En indtægt, der blev udviklet for højest 200 mio. kr., og nu langt overgår, hvad branchen tjener på at sælge biografbilletter.

Men nu rejser Lieberfarb rundt og siger, at de ikke har fattet, hvilken flodbølge, de sidder i. Ja, man kan sige, at han er gjort af det stof, som Hollywood skaber film på.

Filmlagkagen
Warren Lieberfarb var en temmelig almindelig forretningsmand med uddannelse fra bl.a. business-skolen Wharton, da han i 1984 blev sat til at stå for Warner Home Video. Han skulle sørge for at filmselskabet Warner Brothers tjente lidt ekstra på hver film, når de var udspillet i biograferne, og de havde været en tur forbi filmkanalerne.

Han skulle give filmlagkagen et ekstra lag flødeskum...

Det var et job uden store dikkedarer. I USA handlede det f.eks. om at opbygge et godt forhold til det nye store nationale videoudlejningsselskab Blockbuster, og så kørte den forretning nogenlunde af sig selv - påvirket af, hvor gode film, selskabet lavede undervejs - og af hvilke gamle film, der kunne støves af og sendes til udlejning.

Men i 1992 så han lyset.

Nogen sagde til ham, at det engang ville blive sådan, at film ikke længere ville komme på video, men blive noget, folk kunne sidde hjemme i deres stue, og få leveret direkte gennem kabelnet.

Ingen talte endnu om internettet, men pludselig gik det op for Lieberfarb, at han levede på lånt tid som videoudlejer.

Hvis han skulle overleve i underholdningsbranchen, måtte han finde på noget nyt.

Standardiserings-krig
Så begyndte han at filosofere over, hvad der skulle til, hvis det skulle være sådan, at han selv ville blive ved med at købe eller leje en film.

Billedkvalitet og lyd skulle være bedre, end hvad man kunne få via kabelnet og i videobutikkerne. Men hvordan?

Direktørkollegerne i Warner vrængede på næsen ad ham. Han var jo ikke engang tekniker, men han fastholdt, at han selv var noget meget vigtigere: Forbruger!

Han tog en snak med Warners teknologipartner, japanske Toshiba, om sin vision, og langsomt udvikledes ideen om at lave DVD-skiven.

Der fandtes allerede en laserdisk - som aldrig blev en kommerciel succes, den var for dyr - og Sony/Phillips ville arbejde videre med en såkaldt multimedia-CD, som de havde udviklet i firserne.

Men Lieberfarb fik forklaret Toshiba, at der skulle mange flere informationer på skiverne end på en multimedia-CD, så en film f.eks. kunne være på én skive.

Måske lå løsningen i at komprimere data, foreslog han.

De fleste filmselskaber troede på Sony/Phillips-løsningen, som de mente var lettere at styre kommercielt, men Lieberfarb fik godkendt, at Warner i 1997 gik på markedet med deres DVD-format med en skive, der kan indeholde 4,7 gigabyte information, nok til 135 minutter film på én skive.

Warner/Toshiba vandt standardiseringskrigen, der ikke lod halvfjerdsernes kamp mellem videosystemerne VHS, Betamax og Video 2000 meget efter.

Alle andre fulgte med dem, efter at der der også havde været lidt rets-skuddermudder, hvor parterne sagsøgte hinanden, handlede med patenter - og endda måtte have embedsmænd på banen for at klare hjørner af slagsmålet.

Bare syv år efter DVDens introduktion har de første elleve Hollywood-film passeret 10 mio. i DVD-oplag, og den mest solgte, børnefilmen »Nemo« har allerede passeret 20 mio. i oplag.

Hvad bedre er, så er Hollywoods indtægterne på DVD på over 60 mia. kr. om året nu næsten tre gange så store som indtægter fra billetsalg i biografer.

Ja, DVD udgør nu halvdelen af Hollywoods indtægter, og video er noget, der hastigt er på vej på museum.

Selv TV-selskaberne har fået nye indtægter på grund af DVD. Warner har selv solgt kassetter med serien »Friends« for over tre mia. kr., og herhjemme ser det ud til, at folk har taget DVD-udgaver af »Matador«, »Rejseholdet« og »Langt fra Las Vegas« til sig.

Fyret - uden belønning
Desværre for Warren Lieberfarb fik han ikke selv meget ud af successen. På et tidspunkt blev han tilbudt aktier i Time Warner, men det var dengang i dotcom-alderen, og en topchef fik ham overtalt til i stedet at få optioner i den nye fusion AOL Time Warner, der som bekendt blev et økonomisk mareridt, der var ved at rive hele koncernen fra hinanden - hvis ikke det havde været for Lieberfarbs fine nye indtægtskilde.

Lieberfarb prøver nu via et civilt søgsmål alligevel at få en andel af Hollywoods nye flødeskum, men han er ikke længere på god fod med sine gamle kolleger.

Og i december 2002 blev DVDens far ganske enkelt fyret fra Warner.

Lieberfarb havde foreslået at hans selskab i selskabet skulle integreres med bl.a. den afdeling, der bestemte hvilke film, der skulle optages, og han mente i øvrigt, at han selv ville være den bedste chef for samlingen, og det affødte en beklagende, men kold fyreseddel fra Warner Brothers-chefen Barry Meyer.

Film blev globale
Meyer burde have set det komme. Allerede i år 2000 rejste Lieberfarb rundt og blev hyldet for sin DVD, og så beklagede han sig over at branchen endnu ikke helt havde fattet, hvad der skete omkring den, at filmen var blevet en global vare:

»Vi må forholde os til, at verden opdager en ny film i samme øjeblik, den har premiere i USA. Det er et problem når markedsføringen, kommer længe før premieren i de fleste lande,« sagde han, og advokerede dermed for, at det ikke nytter noget at blive ved med at tro, at man først kan lave biografudgivelse, så filmkanaludgivelse og endelig DVD-udgivelse.

Hans gamle venner fra Blockbuster og de andre i videoudlejningsbranchen fik at vide, at deres tid var ved at være udspillet: Hvis de skulle have en chance for at trække dødskampen lidt ud, skulle de stoppe udlejning og i stedet begynde at sælge film - og Hollywood-selskaberne skulle for resten sætte priserne ned, så en ny DVD-film højest kostede 10 dollar, og ikke to-tre gange mere...

Lieberfarb mener forresten også, at pladeselskaberne skal sætte deres priser endnu mere ned - for at være prissat rigtigt i forhold til film og truslen fra piratkopiering, som efter hans regnebog overdrives vildt af selskaberne.

Om igen med Microsoft
Nu er hele historien måske ved at gentage sig.

Bl.a. filmselskaberne presser på for at få en ny, bedre DVD, hvor der kan lagres endnu flere informationer til hjemmebiograferne, og en krig om standarder er ved at opstå med Sony og Microsoft i yderfløjene.

Sony kæmper for et format, der hedder Blue-Jay, og skal kunne bære op til 50 gigabyte information, mens Microsoft advokerer for HD-DVD, der kan bære 15-30 gigabyte.

Hollywood hælder nok mest til HD-DVD, men er lidt skræmt af opkomlingen i underholdningsindustrien Microsoft, med Lieberfarb som konsulent, satser noget af sin bugnende pengetank på flere hundrede mia. kr. i kontanter på at komme med i spillet - og måske også vil have adgang til Hollywoods store lagre af gamle udgivelser.

Både Lieberfarb og Microsofts Bill Gates siger nemlig igen og igen, at HD-DVD bliver »det sidste format« før den teknologi, der satte Lieberfarb i gang med at udvikle DVDen, kommer til at overskygge alle andre distributionsformer: Film på bestilling fra gigantiske arkiver via bredbåndsnet - på ingen tid og til små penge.

Uanset om det lykkes Warren Lieberfarb sammen med sine nye partnere endelig at komme til at tjene store penge, så er der end ting, der gør ham endnu mere stolt end at blive kaldt »DVDens far«.

Det er, at hans teknologi betød nyt liv i flot kvalitet til hans egne yndlingsfilm: Charlie Chaplins klassikere fra trediverne, »Moderne Tider« og »Diktatoren«.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen