Berlingske Business

DSV skifter gear og sætter farten op

Transportkoncernen DSV har succes. Omsætning og indtjening stiger. Både industrielle købere og investeringsfonde kredser om sukkermaden. »Men jeg tror, at vi kan give aktionærerne mere ved at forblive os selv,« siger direktør Kurt Larsen.

Til lands, til vands og i luften.

Transportkoncernen DSV har skiftet op i et højere gear. DSV ynder at karakterisere sig selv som en virksomhed, der flytter en vare fra punkt A til punkt B. I virkelighedens verden er koncernen dog mere kompleks som en sofistikeret, international transportgruppe, hvor også logistik spiller en afgørende rolle.

DSV's koncernchef Kurt Larsen havde iført sig det helt store sommersmil, da han i går sendte halvårsregnskabet på gaden. Fremgang over stort set hele linien, og de fleste områders resultater blev betegnet som meget tilfredsstillende af direktionen.

Men endnu vigtige var en »til-at-få-øje-på« opjustering af forventningen til indtjeningen for hele 2004 på lidt over 100 mio. kr.

»Og så er dette her måske endda en lidt konservativ opjustering,« siger Kurt Larsen.

Selv om DSV kører godt - faktisk bedre end forventet - skal aktionærerne ikke vente en lille ekstraordinær udlodning.

Omsværmes af bejlere
»Jamen, vi vil gerne give aktionærerne så meget som muligt, men det er vores fornemmelse, at de fleste aktionærer hellere vil se værditilvæksten udmønte sig på kursen,« siger Kurt Larsen og henviser til skattereglerne.

Vækstivrigheden hos de store transportgiganter og pengerigeligheden hos private equity fonde gør, at en virksomhed som DSV konstant omsværmes af bejlere.

»Ja, vi har hele tiden nogen, som kommer og præsenterer os for gode ideer, og nogle af de helt store i branchen har været meget tæt på,« som Kurt Larsen udtrykker det.

»Når vi er på Fondsbørsen, er vi jo principielt altid til salg. Men det er vores overbevisning, at vi kan give aktionærerne en stor værdistigning over de næste år ved den nuværende ejerform. Og sandsynligvis endda mere end med nye ejere.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen