Berlingske Business

DSB satser internationalt

DSB satser internationalt - 1
DSB fik i fjor standset passagerflugten fra S-togene i hovedstadsområdet. Fremover skal den største vækst hentes på togstrækninger i udlandet. Arkivfoto: David Høgsholt

Ud med Trafikmínisteriets bestyrelsesmedlemmer i DSB og ind med nye, der har international erfaring. DSB satser på andre markeder end det danske.

Sverige, Norge, Tyskland og England er for alvor blevet interessante markeder for DSB. Derfor tilføres det statsejede jernbaneselskabs bestyrelse garvede kræfter med forstand på internationale forretninger.

Ved fremlæggelsen af 2003-regnskabet i går offentliggjorde Trafikministeriet, at Lone Fønss Schrøder, der er tidligere direktør i A.P. Møller, og Svend Aage Kristensen, tidligere administrerende direktør i Otto Køhlers Maskinfabrik, skal give topledelsen nye input.

»Med valget af de to tilføres bestyrelsen for DSB særdeles stærke kompetencer inden for bl.a. salg og marketing samt internationale relationer,« skriver trafikminister Flemming Hansen (K) i en pressemeddelelse. De afgående bestyrelsesmedlemmer er afdelingschef i Finansministeriet Jacob Heinsen og direktør i Statens Luftfartsvæsen Kurt Lykstoft Larsen.

Koncerndirektør Søren Eriksen forklarer, at DSB har en målsætning om, at 20 procent af selskabets aktiviteter skal være i udlandet i år 2007, og at DSB er godt rustet, da selskabet opererer med en af de højeste profitrater blandt det, der blev betegnet som større togselskaber. Og der er ikke tvivl om, at den udenlandske aktivitet er vigtig for DSB.

Efter tabet af de midt- og vestjyske togstrækninger til Arriva grundet et DSB tilbud, hvor Trafikministeriet ikke troede på beregninger af overskuddet i DSBs usædvanligt lave priser, er det alene en vundet svensk licitation, der sikrer, at der ikke skete en tilbagegang i antallet af togrejser sidste år.

DSB satser nu på en kontrakt i England, hvor aktiviteten er halvt så stor som hele DSBs danske aktivitet.

»Derfor er målsætningen om de 20 procent ikke hellig, men vi vil gerne operere på andre markeder,« sagde Søren Eriksen.

Budgettet holder aldrig
Regnskabet for viser en omsætning på 9,9 milliarder kroner og et resultat før skat på 997 millioner kroner - som det allerede fremgik af Berlingske Tidende i går.

Trods flere passagerer end året før dog knap så godt et resultat, men ifølge DSBs administrerende direktør Keld Sengeløv igen et år langt bedre end forventningerne fra politisk hold, da DSB i 1999 blev omdannet fra en etat til en såkaldt selvstændig offentlig virksomhed.

»DSB er effektiv og bliver drevet som en moderne børsnoteret virksomhed,« sagde Keld Sengeløv i går.

DSBs ledelse glædede sig over at have knækket års nedadgående passagertal for S-togene. Fortsat er der dog et stykke vej, før niveauet for 2000 er intakt. På de øvrige danske områder er udviklingen - positiv som negativ - ganske begrænset. På grund af de store investeringer i tog i de kommende år - herunder ordren på fem milliarder kroner til de IC4 tog, der volder svære kvaler - forventer DSB, at resultatet for i år bliver markant lavere: Mellem en halv milliard og 600 millioner kroner, forudser DSB, der pudsigt nok år efter år har svært ved at ramme rigtigt.

DSB betragter det som positivt, at man forudser dårligere resultater end i det endelige regnskab.

I år skød man 200 millioner kroner for lavt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen