Berlingske Business

Drengedrømmen er også dyr i drift

Sportsvogne med stor ydeevne er dyre som bare pokker at forsikre. De koster mere end ti gange så meget i forsikring som en Skoda - for en 40-årig elitebilist. For unge rødder er prisen vanvittig.

48.000 kroner om året.

Så meget koster det at forsikre en lækkerbidsken af en Ferrari Modena 360, der når en fart på 100 kilometer i timen på 4,5 sekunder, og som ruller 295 kilometer i timen, når speederen trædes i bund. De 400 brølende hestekræfter under motorhjelmen koster 2,8 millioner kroner.

Ferrari er dermed den absolut dyreste bil, som forsikringsselskabet Topdanmark har forsikret for tiden. Prisen er mere end ti gange højere, end hvad det koster at forsikre eksempelvis en Skoda Favorit eller Opel Corsa, der er de billigste mærker at forsikre.

Men de 48.000 kroner årligt for at få kaskoforsikret den attraktive Ferrari Modena gælder ene og alene for en elitebillist på 40 år, der er bosat i Hørsholm, og som er helkunde og har alle forsikringer samlet hos Topdanmark.

»Er det ikke tilfældet, stiger prisen på de meget dyre liebhaverbiler på nærmest dramatisk vis,« siger Frits Klingenberg fra Topdanmark.

Forestillede man sig, at en ung mand fra Nørrebro på 18 år og én dag ville forsikre samme Ferrari eller en ny Porsche Boxster, ville prisen være mellem fem eller seks gange højere, altså på 20.000-25.000 kroner om måneden eller pænt over 200.000 kr. årligt.

»Men det er en højst teoretisk tanke, for den slags kunder har vi ikke. De meget dyre biler har vi forsikret ca. 2.000 af, og prisen på dem vurderes helt individuelt og ud fra, hvilken type kunde der er tale om. Vi har kun ganske lidt statistik om, hvor ofte der sker uheld eller tyveri af dyre biler, og derfor fastsættes præmien individuelt og ud fra det samlede kundeforhold.«

Satellit og startspærre
Blandt biler i den helt dyre ende har Topdanmark forsikret en del Jaguar S-type, BMW 735 3,6 V8, Audi A8 Quattro og Mercedes S-klasse 350, og de forsikringer koster omkring 26.000 kroner om året, hvis der igen er tale om en 40-årig elitebillist, som bor i Hørsholm i Nordsjælland.

Alle biler af denne type lider under høj risiko for tyveri, så det er et krav, at de udstyres med både satellitovervågning og startspærre.

Satellitovervågningen koster 8.000 kroner og har på det sidste reduceret tyveriet af de eksklusive direktørbiler på dramatisk vis.

»For nogle år siden var der 10-12 af de meget dyre biler, som blev stjålet hvert år. Nu er tallet hos os nede på bare én, takket være brugen af satellitovervågning,« siger Frits Klingenberg.

Samlet har Topdanmark forsikret 300.000 danske biler, hvilket svarer til hver femte bil på de danske landeveje.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen