Berlingske Business
11:47ISS sælger anlægsgartnervirksomhed i det britiske

DR vil udvide mobil trafikservice

Bilister tager i stigende grad Danmarks Radios SMS-trafikmeldinger til sig. Problemet er bare, at det kan være farligt at modtage SMSer under kørslen, lyder advarslen fra Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Danmarks Radio har planer om at udvide en ny service, hvor bilister og passagerer i tog og busser og andre interesserede kan modtage SMSer direkte fra trafikradioen til deres mobiltelefoner, så de kan tjekke, om toget er forsinket, eller om der er kødannelse på motorvejen.

Siden nytår har ordningen været permanent i Århus Amt og Storkøbenhavn, men i løbet af foråret vil den blive udvidet, så den også gælder Nordjyllands Amt og Fyns Amt.

Selvom antallet af tilmeldte brugere af SMS-servicen ifølge den ansvarlige for Danmarks Radios trafikinformation, Allan Kongsted, endnu ikke skal tælles i tusinder, så betragter han brugen af ordningen som tilfredstillende.

»Vi har en jævnt stigende antal brugere,« siger han og tilføjer, at tjenesten ikke koster ekstra licenskroner, fordi modtagerne betaler for SMSerne. F.eks. koster det ti kroner om ugen at være tilmeldt servicen i Københavnsområdet. Rådet for Større Færdselssikkerhed er knap så tilfreds med tjenesten. I hvert fald den del af den, hvor bilister modtager SMSer.

»Vi er glade for trafikradioen. Den hjælper til med afviklingen af trafikken, og Danmarks Radios formål med SMSerne er ædelt. At informere bilisterne om trafiksituationen, inden de sætter sig ind i bilen. Problemet er bare, at de også modtager SMSerne, når de sidder i bilerne,« siger rådets direktør, René la Cour Sell.

Hvis bilisterne vælger at reagere på SMSerne og f.eks. læser beskeden på mobiltelefonens display eller trykker på nogle af tasterne, så øger det ikke alene risikoen for farlig kørsel. Det er ifølge færdselsloven også ulovligt at betjene en håndholdt mobiltelefon under kørsel eller i det hele taget være uopmærksom på trafikken.

Derfor opfordrer René la Cour Sell Danmarks Radio til droppe SMSerne til bilisterne.

»Mit ansvar er at varetage trafiksikkerheden. På den baggrund synes jeg bestemt ikke, at det er nødvendigt med SMSer til bilister. De kan få ligeså aktuelle beskeder over bilradioen,« siger han.

Faktisk er radioen hurtigere til oplyse om nye trafikale situationer end SMSerne, fortæller René la Cour Sell, der personligt har testet de elektroniske beskeders effektivitet i praksis.

»Der går fem til ti minutter, fra beskeden har været ude i radioen, til den dukker op som en SMS,« siger han.

Allan Kongsted anerkender, at det kan virke paradoksalt, at Danmarks Radio udsender SMSer, der kan virke forstyrrende på bilister og få dem til at køre uforsvarligt.

»Vi har gjort os disse overvejelser, inden vi gik i gang. Servicen er beregnet til dem, der gerne vil holde sig orienteret om trafikken, inden de kører hjemmefra. Jeg kan ikke afvise, at der også er nogle, der læser SMSerne, mens de kører bil, men formålet er selvfølgelig ikke, at de skal gøre det,« siger han.

Han tilføjer, at Danmarks Radio arbejder på en løsning, hvor modtagerne får læst SMSerne op på mobiltelefonen. Det løser dog ikke det problem, at bilisterne fortsat skal have fat i telefonen for at aktivere den.

Ifølge René la Cour Sell findes der ingen overblik over, i hvilken grad håndholdt mobilsnak og betjening af SMSer osv. bidrager til trafikuheld- og ulykker.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen