Berlingske Business

Dommens dag i Midtbank-sag

Dommens dag  i Midtbank-sag - 1
Tidligere ordførende direktør for Midtbank Steen Hove sammen med sin hustru Fritse Hove ved Vestre Landsret i april månede i år, hvor han senere blev frifundet i danmarkshistoriens største sag om insiderhandel. <br>Foto: Claus Fisker

Danmarkshistoriens største insidersag bliver afgjort i Højesteret i dag.

Det er ikke usædvanligt, at forsvaret og anklageren ser med forskellige øjne på en retssag - men i tilfældet Midtbank-sagen har der nærmere været en verden til forskel.

Højesteretsdommer Torben Melchior vil i dag kl. 12.00 løfte hammeren, banke i bordet og afsige den kendelse, der - formentlig - vil markere den retslige afgørelse på det, som er blevet kendt som Danmarkshistoriens største insidersag.

Torben Melchior og hans seks juridiske kolleger (der er syv Højesterets-dommere, fordi der er tale om en principiel sag, red.) vil dermed også være med til at sætte juridiske hegnspæle i et juridisk gråzone-område, hvor der til dato ikke har været en eneste dom eller blot tiltale i hele EU.

Uoverskuelige konsekvenser
Forsvaret mener, at der er i tilfælde af dom vil være tale om vidtrækkende og uoverskuelige konsekvenser. Anklagemyndigheden mener derimod, at der reelt er tale om en banal insidersag, hvor de tiltalte har handlet i strid med lovgivningen.

Netop loven og fortolkningen af denne er den direkte årsag til, at Midtbank-sagen helt usædvanligt har været igennem tre retsinstanser. Både byretten i Herning og Vestre Landsret var enige om, at de fire bankchefer havde intern viden om kursfølsomme oplysninger, da Realkredit Danmark (RD) ringede i februar 2001 og spurgte, hvorvidt Midtbank ønskede at købe godt 104.288 styk egne aktier tilbage.

Famøse aktier
Godt to måneder senere fusionerede Svenska Handelsbanken med Midtbank, og svenskerne kom til at betale en så høj overkurs for aktierne, at Danske Bank (der ejer RD) dermed gik glip af en kursgevinst på ca. 54 mio. kr.

Ifølge retten i Herning og Vestre Landsret var forhandlingerne med Svenska Handelsbanken i februar allerede så langt fremskredne, at Midtbank-ledelsen burde have holdt sig langt væk fra at købe de i dag så famøse aktier.

Herefter ophører enigheden imidlertid mellem byretten og Vestre Landsret. Retten i Herning mente, at det var tilstrækkeligt til domsfældelse, at bankbosserne havde gjort brug af den interne viden. Derfor blev de kendt skyldige og blev idømt forholdsvis, strenge betingede fængselsdomme.

Denne dom blev anket på stedet til Vestre Landsret. Og her omstødte et flertal af dommerne - med stemmerne 4-2 - byrettens kendelse. Den juridiske begrundelse var, at den interne viden efter Landsrettens opfattelse ikke var afgørende for den omstridte aktiehandel. Og dermed blev den interne viden ikke misbrugt.

Forsvaret kunne bl.a. opregne, at det var RD, som på eget initiativ ringede til Midtbank og tilbød aktierne. Bank-chefernes risiko for, at handelen blev opdaget var lig med 100 pct., fordi aktiehandelen øjeblikkeligt blev indberettet til Københavns Fondsbørs - og dermed adskilte sagen sig grundlæggende fra »normale insidersager«. De tiltalte fik ikke nogen selvstændig økonomisk gevinst ud af aktiesalget, som tilmed blev godkendt af en fuldstændig enig bestyrelse og direktion.

Kontroversiel afgørelse
Vestre Landsrets afgørelse var imidlertid så kontroversiel, at Procesbevilingsnævnet gav tilladelse til, at sagen kunne indbringes for Højesteret.

Det har ikke gjort Midtbank-sagen mindre skelsættende, at den juridiske ekspertise her i landet åbenlyst har været dybt uenige, hvorvidt det var rimeligt, at Procesbevilingsnævnet gav tilladelse til en ny »runde« i Højesteret.

Nis Jul Clausen, professor ved Syddansk Universitet, hører til blandt de eksperter, som mener, at Landstrettens afgørelse er så juridisk tåget, at den bør prøves ved den højeste juridiske instans i landet. Derimod mener Jesper Lau Hansen, professor ved Københavns Universitet, at Landsrettens afgørelse var klar og helt i overensstemmelse med lovens ånd og bogstav, at han ikke kunne se nogen grund til, at den skulle prøve for Højesteret.

»Dommen vil være skelsættende, fordi det er den første af sin art, som omhandler handel med egne aktier,« siger Jesper Lau Hansen.

Endeligt punktum
Selv om det er forventningen, at Højesteret sætter det endelige punktum i den principielle og langvarige sag i dag, kan Højesteret godt hjemvise den til fornyet behandling i Vestre Landsret. Det sker, hvis Højesteret vurderer, at Vestre Landsret nok har kludret lidt i paragrafferne, men omvendt vurderer, at den ikke har bevismateriale til at fælde en endelig dom.Følg Midtbank-sagen på www.berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen