Berlingske Business

Dom kan koste Danske Bank en milliard

Højesteret skal træffe afgørelse i Hafnia-sagen præcis ti år efter, at skandalen om forsikringskoncernen blev skabt. For Danske Bank er der over en milliard kroner på spil. Ti år med Hafnia-sagenAktionærernes korsridderBankdirektørens ubehagelige sag

Baggrund

Man skulle tro, de højere magter var ude på at drille. Når Højesteret i dag indleder en møderække, der skal ende med en dom i Danmarkshistoriens største erstatningssag, vil de næste par uger byde på en perlerække af ti-års jubilæer for det, der også skulle vise sig af blive en af Danmarkshistoriens største finanssskandaler.

Hvis det ikke havde været fordi, den 16. juni i år falder på en søndag, kunne Højesteret risikere at afsige dom på ti årsdagen for det skæbnessvangre og misvisende prospekt, der kom til at koste danske investorer milliarder af kroner.

Samme dom bliver også en af dem, Danske Banks ledelse vil kunne huske mange år frem.

Mange bække små

Indtil videre er det revisorerne, der har lagt de omkring 30.000 kr. ud i erstatning til de to private investorer, Ole Steffensen og nu afdøde Henning Feilberg. Men hvis Højesteret sætter et flueben ved Sø- og Handelsrettens afgørelse og stadfæster, at Danske Bank er ansvarlig for det misvisende prospekt, som hundreder af private investorer lod sig lokke af, løber regningen op imod 100 mio kr. For så skal alle de andre private investorer også have penge tilbage.

Og lige efter i køen står en række pensionskaser, som samlet har stævnet banken for et beløb på den anden side af milliarden.

Det er også derfor, det er en uhyre vigtig afgørelse, Højesteret skal træffe, og det er derfor, det er med stor spænding at parterne i dag (mandag) tager fat på to ugers retsmøder forud for dommen, som forventes at falde inden sommerferien.

Danske Bank dømt

Når Danske Banks advokat Oluf Engell som den første knapper mappen op og gør klar til sit indlæg, er han oppe imod en uhyre klar dom, som Sø- og Handelsretten afsagde den 2. september 1999:

Investorer skal kunne træffe beslutning om en investering alene på grundlag af det prospekt - eller salgsmateriale - der udsendes i forbindelse med en aktieemission. Og det prospekt, de fik i hænderne, da Hafnia skulle hente livgivende kapital i foråret 1992 var ikke retvisende. Og eftersom Danske Bank var långiver, deltog i emissionskonsortiet og i udarbejdelsen af prospektet - ja, så er banken medansvarlig for de fejl og mangler, der var i prospektet.

En dom, der med flere juristers ord siden er blevet betegnet som klokkeklar - i hvert fald hvad banken angår.

Derfor er det også eksperternes vurdering, at Højesteret nok vil nå samme konklusion, når den skal opsummere, hvem der vidste hvad hvornår.

De fleste, der læste aviser i 1992, havde fået en fornemmelse af, at Hafnia manglede penge - det var jo derfor, der skulle gennemføres en aktieemission.

Men det skulle vise sig at langt værre fat, end de fleste troede.

Værdierne fossede ud af alle sprækker i samme takt, som skeletterne væltede ud af skabene. Og til sidst blev det åbenbart: Den 19. august 1992 kom en fondsbørsmeddelelse om Hafnias betalingsstandsning.

Tilbage sad så de mange investorer - ikke mindst de private - og følte sig taget ved næsen.

Det var dog først nogle år senere, i 1996, hvor fortrolige bestyrelsesreferater begyndte at optræde i aviserne, at investorerne for alvor fandt ud af, hvor lidt de fik at vide om Hafnias økonomi.

Erstatningskrav

Da besluttede en af de private investorer, Ole Steffensen, sig for at tage affære. Han havde forsøgt at de 22.500 kr. tilbage, som han tabte på Hafnia-aktierne, ved at skrive til Danske Bank. Men banken afviste at yde erstatning.

Derfor besluttede han sig for en retssag, og det endte med, at han fik følge af en anden privat investor, Henning Feilberg. Ole Steffensen kom til at repræsentere de investorer, der deltog direkte i aktie-emissionen.

Feilberg, som døde sidste sommer, kom til at repræsentere de investorer, der købte aktier i det frie marked men også på baggrund af de officielle oplysninger om Hafnias økonomi.

Deres fornemmelser viste sig velbegrundede.

Sø- og Handelsretten konkluderede i 1999, at de på linie med andre menige investorer blev forholdt en række vigtige oplysninger om Hafnias økonomi. De fik ikke at vide i forventningerne til resultatet for 1992, at man måtte regne med betydelige driftsundeskud, og det blev ikke klart oplyst, at der ville være betydelige udgifter på Hafnias store beholdninger af aktier i Baltica og Skandia.

De fik ikke at vide, at der var store problemer i Hafnias garantiafdeling, som havde behov for betydelige yderligere hensættelser.

Merværdierne i Hafnia blev opgjort til to-tre mia. kr., men de var meget usikre, og det burde have været oplyst.

pensionskasser for akademikere - to ingeniørkasser, Juristernes og Økonomernes Pensionskasse og Magistrenes Pensionskasse.

De går også efter Danske Bank og børsmæglerselskaberne Paribas og Bjørnskov for at have brudt en aftale, de indbyrdes havde indgået i forbindelse med emissionen. Men for dem vil det også være vigtigt skyts, hvis Højestret er enig i, at Danske Bank, revisorerne og evt. Hafnias ledelse fortalte for lidt om, hvordan det var fat.

Højesteretsdommen vil være mindst lige så væsentligt for en række andre profesisonelle investorer, nemlig Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ATP, Kommunernes Pensionsforsikring, Tryg og Alm. Brand.

De deltog alle mere eller mindre engageret i redningen og tabte tilsammen omkring en milliard kroner - og dem har de med sagsanlæg også krævet erstattet.

Dermed står Danske Bank til i værste fald at tabe omkring 1,1 mia. kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen