Berlingske Business
07:27Det sker i dag:

Dom i vigtig sag om spam

Dom i vigtig sag om spam - 1
»Jeg frygter, at op til 80-90 procent af alle mails om et år vil bestå af spam,« siger Martin Thorborg fra firmaet Spamfighter. <br>Arkivfoto: Bax Lindhardt.

Forbrugerombudsmanden kræver sekscifret bøde til firma, der uopfordret sendte erklamer pr. telefax. Dommen har betydning for forhadte spammails.

Sø- og Handelsretten skal i dag afgøre, om et firma har forbrudt sig mod loven ved at sende stribevis af telefaxer ud med uopfordrede reklamer. Udfaldet får betydning for sager om uopfordrede mails med reklamer - de såkaldte spammails.

»Vi ser ingen sondring mellem mails og fax, men ser det alene som en overtrædelse af paragraf 6a i markedsføringsloven. Derfor får dommen også betydning for spammails,« siger forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen, der har anlagt sagen.

Forbrugerstyrelsen har tidligere fået firmaer dømt for spam. I maj 2003 faldt en dom for udsendelse af 153 spammails, der medførte en bøde på 15.000 kroner - altså 100 kr. per mail. Hvis retten i dag fastholder denne kurs, så kan bøden nå én million kroner.

»Vi håber, at man dømmer firmaet for 7.000-11.000 uopfordrede reklamer, og sker det, så vil bøden være et sekscifret beløb, hvilket kan virke stærkt præventivt over for spam afsendt fra danske virksomheder generelt,« siger forbrugerombudmand Hagen Jørgensen.

Hanne Bender er stifter af advokatfirmaet bender.dk, der er specialiseret i IT-ret. Hun bekræfter, at telefaxer er at sidestille med mails, og at dommen derfor kan få betydning for spammails.

»Idømmer man igen en bøde på 100 kr. per reklame, der er sendt ud, så er der skabt præcedens. Det spændende bliver, hvad bøden kommer til at lyde på, men også hvordan man vil bevise mængden af afsendte reklamer fra virksomheden,« siger Hanne Bender.

Halvdelen er spam
I USA og England har spammere mødt stadig større modstand, da politikere har opdaget, hvor stort problem de udgør for vores brug af nettet. Microsoft har anlagt 15 retssager mod spammere.

Hos Microsoft i Danmark vurderer man, at af de to milliarder mails, som Hotmail-brugere modtager hver dag, er 70 procent af dem spam. Så selv om Microsoft får siet halvdelen fra, så vælter det stadig ind med reklamer for Viagra, midler til »Penis Enlargement«, »billige« lån, alverdens sexsider og andet gøgl.

I dag ligger den globale mængde af spam på cirka 50 procent af alle mails, siger den tidligere Jubii-chef Martin Thorborg, som er stifter af firmaet Spamfighter.

»Amerikanerne er lidt hårdere ramt, end vi er, men vi vinder kraftigt ind på dem. Jeg frygter, at op til 80-90 procent af alle mails om et år vil bestå af spam,« siger Thorborg.

Hos analysefirmaet IDC er adm. direktør Per Andersen enig.

»Vi nærmer os nu toppunktet for antallet af e-postbeskeder men ikke toppunktet for spam. Så længe omkostningerne ved at sende den slags ud er lave eller nul, vil det stadig være attraktivt at sende rundt. Derfor er det svært at se enden på spammængden. Vi må derfor i stedet have de instrumenter, der skal til for at holde det i ave,« siger Per Andersen

Boomerang på Fyn
Microsoft vurderer, at den allerhårdeste kerne af spammere globalt består af kun 200 personer, men at deres spamming efterhånden er så sofistikeret, at de kan omgå mange af de spamfiltre, der findes. Det sker blandt andet ved, at de konstant ændrer afsenderadresse eller at de ændrer marginalt i navnet på deres produkt.

At danskerne ikke er voldsomt vilde med spam, viste en sag for halvandet år siden. Et odenseansk IT-firma kunne stolt fortælle, at de nu ville sælge programmer til at udsende reklamemails med - altså spam. Det medførte en hetz mod firmaet, direktørens mailadresse blev tilmeldt bunker af spam af vrede IT-brugere.

Virksomheden kastede sig derefter i stedet over at lave spamfiltre.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen