Berlingske Business

Dollarfaldet koster dansk eksporttab på 50 mia. kr.

Dollarfaldet koster dansk eksporttab på 50 mia. kr. - 1

Danske virksomheder rammes nu for alvor af det markante dollarfald. 40.000 arbejdspladser i Danmark forsvinder i 2004, og eksporten falder med 50 mia. kr. over to år. Prisstigninger, besparelser og modkøb i dollar redder virksomhedernes bundlinje fra at bløde.

Det lange, glidende dollarkrak begynder nu for alvor at gøre ondt på økonomien hos de danske virksomheder. Og det bliver værre.

Indtjeningen presses, og beskæftigelsen i Danmark falder. Foreløbig tyder intet på, at dollaren genvinder styrken i 2004. Tværtimod er der enighed om, at dollaren skal endnu en tand ned i 2004.

Og som om, det ikke kunne være nok. I Danske Banks krystalkugle forværres dollaren yderligere i 2005.

Det vil efter al sandsynlighed føre til, at flere og flere danske jobs flyttes til lavtlønslande, bl.a. i Asien.

Beregninger, som Danske Bank har foretaget for Berlingske Tidende, viser, at eksporten i faste priser i perioden 2003-2004 vil tabe 53 mia. kr. ved dollarfaldet fra omkring 8,50 kroner til nu under seks kroner.

Banken understreger dog, at en lavere rente trækker i den anden retning, og derfor er bankens vurdering, at eksporttabet for Danmark over disse to år i reelle tal er 50 mia. kr.

Overvismand, professor Peter Birch Sørensen, siger: »Dollarfaldet koster givetvis arbejdspladser i Danmark. Det er dog svært at sige, hvor mange. Man skal huske, at dollarfaldet giver en lavere inflation i Europa, og det vil give basis for en lavere europæisk rente, end vi ellers ville have haft.«

Han vurderer, at den markant svækkede dollar betyder, at det går længere tid, før den europæiske centralbank, ECB, igen sætter renten op.

»Og det vil til en vis grad modvirke de negative virkninger på beskæftigelsen.«

Hårdest ramt er landbrugseksporten og medicinalindustrien, der producerer i Danmark og sælger en stor del i dollarlande eller lande, der skygger dollaren. For andre i dansk erhvervsliv ser det knap så dystert ud. De fleste danske virksomheder sikrer deres dollarindtægter ved valutakontrakter. For andre er det lykkedes at hæve priserne, og endelig produceres en stor del i dollarlande, ligesom råvareindkøb, der afregnes i dollar, også er med til at mindske konsekvenserne af dollarkrakket.

Den amerikanske økonomi og valuta er blandt de absolut hedeste emner verden over lige nu. Således blev der diskuteret dollarkonsekvenser som aldrig før på det privatøkonomiske topmøde i Davos i Schweiz, der sluttede i går. Og den økonomiske samarbejdsorganisation OECD med base i Paris frygter, at den økonomiske genrejsning i Europa taber luft, allerede inden den er kommet i gang.

Der er foreløbig ingen hjælp at hente hos den europæiske centralbank ECB. Banken sidder angiveligt ikke med hånden klar til at tage rentevåbnet i anvendelse. En sænkning af renten vil kunne styrke dollar, men ECB lader forstå, at selv om valutauroen bekymrer, så vil det ikke kunne sætte det økonomiske opsving i Europa i stå.

Det er i dette højspændte, storpolitiske miljø, danske virksomheder skal finde sine ben og forsøge at begrænse tabene som følge af dollarens rutsjetur.

Kun få spekulerer i valuta
Langt de fleste danske virksomheder med handel i dollar dækker sig af med terminskontrakter, der normalt sikrer dollarindtægten et år frem. Kun få virksomheder optræder som valutaspekulanter og kører med på dollarkarusellen.

Derfor vil 2003-regnskaberne, som offentliggøres i de kommende dage og måneder - Novozymes lægger for på torsdag, og nogle dage efter følger Novo Nordisk - ikke afspejle den nuværende meget lave dollarkurs på 5,85 kr. Derimod slår det dramatiske dollarfald for alvor igennem i 2004-regnskabet.

Chefkonsulent i Dansk Industri, Klaus Rasmussen, siger, at det nu efterhånden er et massivt problem, som kan resultere i udflagning af endnu flere job til lavtlønslande i Asien.

»Problemet er ikke så meget i forhold til de amerikanske virksomheder, men mere i forhold til asiatiske. Der er ingen tvivl om, at udflagning til Asien og i enkelte tilfælde til USA kan blive en konsekvens. En nedskrivning på 31 procent i løbet af blot to år er en voldsom udvikling. Og problemet er jo, at de fleste lande i Asien og Sydamerika følger dollaren.«

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i en analyse beregnet de samlede jobtab i Danmark til 74.000 over tre år og ligger dermed helt på linie med vurderingerne i Danske Bank. Også cheføkonom i Dansk Metal, Dines Schmidt, vurderer, at den fulde effekt af dollarfaldet først for alvor kommer til syne om syv-otte måneder.

Der har været optræk til fyringsrunder med begrundelse i dollarfaldet. Således fyrede A.P. Møllers containerfabrik i Tinglev for nylig næsten hver fjerde ansatte som en følge af dollarfaldet.

Globale virksomheder som Danisco, Danfoss, B&O og Radiometer sælger over hele verden, men producerer også over hele verden. Og derved opnår de også fordele på omkostningssiden af den lavere dollar. Men overordnet set koster et så langstrakt dollarfald på bundlinien.

Fingeren på pulsen
Topledelserne i disse virksomheder har mere end andre fingeren på pulsen, når det gælder, hvilken vej verdens ledende valuta bevæger sig. Og her er der ikke tro på, at dollaren vil rette sig foreløbig.

Afdelingschef Jens Smedegaard og hans 60 ansatte i Nordea rådgiver danske virksomheder om sikring af valutaindtægter og -udgifter.

»Vi ser i øjeblikket, at virksomhederne igennem det seneste halve år har været lidt mere tilbageholdende med at sælge dollar. Samtidig er der en større ændring i afdækningsprodukterne. I dag bruges i stadigt højere grad optionskontrakter i stedet for rene terminskontrakter. Og det betyder, at virksomheder er sikret mod dollarfald, men samtidig også vil have gevinsten, hvis dollaren igen skulle stige,« siger Jens Smedegaard.

»Samtidig ser vi også et skifte i tidshorisonten fra tidligere helt op til 18 måneders afdækning til nu typisk mellem seks og ni måneder.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen