Berlingske Business

Dollarfald kan give gevinst

Nedturen for den amerikanske dollar kan udnyttes af mere spekulative typer og give stor gevinst, hvis alt går godt.

Her er alle tiders investeringstilbud for alle, som tror, at den amerikanske dollar fortsætter med at falde i det nye år: Optag lån i USA, hvor renten tilmed er historisk lav.

Det kan man gøre i de fleste danske banker uden de store problemer, og hvis man så placerer pengene i Danmark eller andre steder, hvor renten er højere, kan det blive en forrygende 2004-investering.

Mange snakker om, at dollaren vil falde fra det aktuelle niveau lige under seks kroner til måske fem eller 4,5 kroner i år.

Det svarer til et fald på 15-25 procent, og det vil så klippe en tilsvarende stor andel af lånet, hvis forudsigelserne holder. Oven i dette kommer så rentegevinsten mellem USA og Danmark, der er på et par procent.

Hvis man skal satse for alvor, er der også mulighed for at sætte pengene fra USA-lånet i aktier fra Asien, som mange mener vil stige i kurs - måske 20 procent eller mere endnu. Eller placere pengene i aktier, der nyder godt af en faldende dollar. Det er tilfældet for flere flyselskaber og rejsebureauer, som lever af at sende folk på ferie i USA.

Mulighederne er mange og store, men det er risikoen ved den slags investeringer selvsagt også. Og hvis man vil satse helt uhæmmet, kan man også låne i USA, lad os sige eksempelvis 200.000 kroner, og så satse alle pengene på, at Danmark vinder Europamesterskabet i fodbold. Oddsene hedder 1:100. Går den strategi godt, er det bedre end den største jackpot i Lotto: 20 millioner kroner vil være i hus.

Går det galt, er 200.000 kr. mistet, men hvis dollaren så er faldet 25 procent, kan man nøjes med at betale 150.000 kr. retur.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen