Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

DLGs lurepasseri kan blive dyrt

DLG har succes som ny aktør på el-markedet, men grovvareselskabet har selv brændt fingrene på det frie el-marked. Det samme har op mod 500 store virksomheder, der forgæves har ventet på faldende priser.

Mens DLG via sit nye samarbejde med NESA har stor succes som leverandør af el til gartnerier og landmænd, kan grovvaregiganten risikere ekstraudgifter i millionklassen, fordi man ikke i tide har afsluttet kontrakterne på el til DLGs egne fabrikker og anlæg landet over.

I de seneste par år er prisen for en årskontrakt på el typisk faldet sidst på året, men billedet er stik modsat i år. Manglende regn i Norge og Sverige har tørlagt vandkraftværkerne, og el-priserne er bare steget og steget.

I DLG har man ud fra erfaringerne de foregående år udskudt indkøbet af el til koncernens fabrikker, men med de stigende el-priser i år har det været en satsning, som kan blive særdeles kostbar for DLG.

Priserne i øjeblikket er helt i top og i stedet for at handle el på det frie marked, har DLG-ledelsen nu bedt koncernens fabrikker om at vende tilbage i folden som kunder hos deres lokale el-selskaber.

Forsyningspligt

De lokale el-selskaber har status som såkaldte forsyningspligtselskaber. De skal, som navnet antyder, levere el til samtlige kunder i deres område, ligesom de leverer el til alle de kunder, som intet har foretaget sig i anledning af markedsåbningen.

Men DLGs fabrikker og de andre erhvervskunder, som har brændt fingrene på det frie marked, kan ikke pr. automatik regne med, at de kan købe el til samme priser som de øvrige kunder. Forsyningspligten består alene i, at de lokale el-selskaber skal levere el. Prisen må derimod gerne afspejle markedssituationen.

Endnu er det ikke afklaret under hvilke betingelser, at DLG-fabrikkerne vender tilbage som kunder hos de lokale el-selskaber. Derfor vil direktør Flemming Møgelmose fra DLG ikke på nuværende tidspunkt opgøre, hvor meget den fejlslagne satsning kommer til at koste DLG. Det vil også afhænge af, hvordan markedet udvikler sig i løbet af 2003, understreger han.

DLG-direktøren ser ikke et paradoks i, at DLG må melde sig som forsyningspligtkunde på præcis samme tidspunkt, som koncernen er gået ind på det frie el-marked på leverandørsiden.

»Sådan er verden nu engang ikke skruet sammen. Det er jo heller ikke sådan, at de, der har forstand på aktier og rådgiver andre, altid tjener penge på aktier selv,« siger Flemming Møgelmose.

2.500 virksomheder

DLG er langt fra den eneste virksomhed, som er kommet i klemme som følge af de stigende priser. Omkring 2.500 virksomheder er omfattet af de frie marked. Ud fra sine kontakter i el-branchen anslår DIs energichef Niels O. Gram, at det er omkring hver femte af disse virksomheder, som ikke havde handlet el, da priskurven begyndte den næsten lodrette stigning.

Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger er IBMs danske afdeling en anden af de virksomheder, der ikke fik handlet i tide. En oplysning, som IBMs kommunikationschef Anders Lund Rendtorff dog hverken vil af- eller bekræfte.

»Vi kommenterer ikke på de aftaleforhold, der er mellem IBM og leverandører,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen