Berlingske Business

Direktør spares væk i ny FLS-struktur

Direktør spares væk  i ny FLS-struktur - 1
FLS Miljø er under afvikling, selvom det bliver mere kostbart end ventet for FLS-koncernen.

Ny organisation sparer en direktør, men der er fortsat problemer med afvikling af datterselskabet FLS Miljø. Yderligere hensættelser i kommende årsregnskab.

Frank Gad betaler prisen for, at FLS nu forenkler strukturen ved at sammenlægge FLS Industries og F.L. Smidth med FLS Industries som det fortsættende selskab.

Frank Gad fratræder nemlig stillingen som administrerende direktør for F.L. Smidth, mens den administrerende koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen forstærker sin position ved at overtage ansvaret for F.L. Smidth. Det fremgår af den meddelelse, som FLS sendt til Fondsbørsen i går.

Ændringerne sker som led i bestræbelserne på at fokusere på såkaldte kerneaktiviteter. Det indebærer, at det, der ikke betragtes som kerneaktiviteter, skal sælges.

Netop derfor er der heller ikke brug for den nuværende holding-struktur.

»Vi har valgt at gennemføre disse tiltag nu, hvor afvikling af koncernens aktiviteter uden for kerneområdet er ved at være gennemført og alle ressourcer kan koncentreres om mere fremadrettede aktiviteter,« siger administrerende koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.

Led i strategiplan
Sammensmeltningen er led i en strategiplan tilbage fra august 2002, hvor det blev besluttet at koncentrere sig om kerneområder som bygning af cementfabrikekr og fremstilling af cement. Et led i planen er at nedbringe gælden og sælge tabsgivende aktiviteter fra.

Et af dem er smertensbarnet FLS Aerospace, der beskæftiger sig med vedligholdelse af fly. Datterselskabet har længe været til salg, og der forhandles nu med én potentiel køber. Ifølge ledelsen er forhandlingerne i den afsluttende fase, og en endelig afklaring ventes i »nær fremtid«.

Miljø under afvikling
Et andet område, FLS Miljø, er under afvikling, men det viser sig at være mere kostbart end forudset.

Det gælder således to afsvovlingsprojekter i England og et andet projekt, der er blevet forsinket. Derfor varsler ledelsen yderligere hensættelser - dog uden at sætte tal på - i det regnskab, der offentliggøres i begyndelse af marts.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen