Berlingske Business

Direktør for ministerskolen

Direktør for ministerskolen - 1
LARS ANDERSEN, 45 år, er uddannet cand.polit. og begyndte som økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i 1987. Han blev direktør i 1994, da den daværende direktør Carsten Koch blev udpeget til skatteminister. Før Lars Andersen kom til AE, var han ansat på Danmarks Statistik, hvor han arbejdede med den makroøkonomiske model ADAM. Han har også undervist som ekstern lektor ved Københavns Universitet og siddet i en masse offentlige udvalg med videre.<br>Foto: Bjarke Ørsted

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udklækket mangesocialdemokratiske ministre, og Lars Andersen bliver måske den næste.

Danmark har en ægte »ministerskole«, som blev oprettet af Thorvald Stauning helt tilbage i 1936 sammen med LO og Det Kooperative Fællesforbund.

Her har socialdemokrater som Mogens Lykketoft, Jens Otto Krag, Erling Jensen, Ivar Nørgaard, Knud Heinesen, Poul Nyrup Rasmussen og Carsten Koch alle stået i lære.

I dag er det Lars Andersen, som er direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som er en tænketank og analyseenhed.

Vi har spurgt Lars Andersen, om han står i kø for at blive minister, og om han genkender det billede, der tegnes af hans arbejde i TV-serien Krøniken, hvor den unge cand.polit. Palle From arbejder i AE.

»Krøniken er ægte i den forstand, at det er i kraft af analyser og argumenter, vi får indflydelse. Men det er helt forkert, at Palle From blander sig i forhandlingerne om nye overenskomster. Hvis det var sket i det virkelige liv, var han sikkert blevet fyret,« siger Lars Andersen.

Hvor mange ansatte er der i AE?

»Otte økonomer, tre-fire studerende, to HKere og jeg selv.«

Hvad er jeres mærkesager?

»At vi får investeret i fremtiden og får satset noget mere på uddannelse, forskning og udvikling af ny teknologi. Der er en tendens til, at man i politik kigger meget kortsigtet på det hele og prioriterer det, som er populært her og nu - eksempelvis en ældrecheck - frem for at tænke langsigtet. Men vi vil også gerne arbejde på at bevare en social balance i Danmark og være en slags vagthund for, om noget er ved at skride, og uligheden vokser sig større.«

Drømmer du om at blive minister?

»Nej. Det er jeg nok for meget økonom til.«

Så du ville sige nej, hvis du fik et tilbud?

»Det er svært at svare definitivt ja eller nej til. Hvis nogen forventer et eller andet stort af én, kan det jo svært at afvise dem. Men det er slet ikke noget, der står på min ønskeseddel.«

En halv ministerløn
Hvor mange timer arbejder du om ugen?

»Mit arbejde og min fritid flyder meget sammen. Men man skal ikke have ondt af mig. Jeg har et meget spændende arbejde. Og når folk ringer til mig hjemme, og min datter tager telefonen, siger hun dog tit: Ja, du forstyrrer, men du må gerne snakke med min far alligevel.«

Tjener man godt som direktør for AE-rådet?

»I forhold til titlen »direktør« er min løn ikke noget at råbe hurra for. Det er vist ikke mange direktører, som tjener så lidt som mig.«

Så du må nøjes med noget, der ligner en ministerløn?

»Nej, det er nærmere det halve. Men i forhold til en faglært arbejder tjener jeg da pænt.«

Hvor meget stiger lønnen hos de ansatte i AE i de kommende år?

»Vi følger lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, og vores ansatte skal først forhandle løn om et år.«

Hvor store lønstigninger er forsvarlige på det danske arbejdsmarked?

»Ja, det vil vi jo helst ikke blande os i lige nu. Men i vores seneste prognose har vi da forudsagt lønstigninger på omkring 3,5 pct. i både 2005 og 2006.«

Bedre pension er en del af de nye overenskomster. Hvor meget sparer du op til pensionen?

»Jeg sparer det samme som offentligt ansatte akademikere. Det vil sige 15-16 procent. Pengene er placeret hos Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP).«

Har du bil?

»Ja, en VW Golf fra 1994. Vi bor i Næstved, og jeg tager toget til arbejde hver dag. Så det er ikke mange kilometer, jeg kører i bil om året.«

Hvad bruger du ellers dine penge på?

»Vi bruger en del på at tage på ferier i Sydeuropa et par gange om året. I sommerferien bliver vi i Danmark eller Sverige, men ellers vil vi gerne til et eller andet sted sydpå.«

Lommepengefidus
Har du ejerbolig?

»Ja, det er et almindeligt parcelhus i Næstved, vi købte i 1986. Så vi skylder ikke det store i det og har helt almindelige gammeldags lån. Altså ikke noget med afdragsfrie lån eller den slags.«

Har du børn?

»Ja, en datter på 12 år.«

Hvad får hun i lommepenge?

»Ikke noget. Det bliver drøftet ind i mellem, men ender så med, at hun ikke får noget. Men hun lider ingen afsavn.«

Så du er en benhård arbejdsgiver?»

»Nej, det er nok mere min datter, der har regnet ud, at hvis hun får penge, så skal hun også til at betale selv. Så det kan nok nogenlunde betale sig for hende på denne måde.«

Hvad er den sidste dyre ting, du har købt ?

»Det er et B&O TV til vist 15.000 eller 16.000 kroner.«

Hvem vinder næste folketingsvalg?

»Vi håber og tror, at det bliver Socialdemokratiet.«

Og hvad bliver valgkampens hovedtema?

»Det kommer an på, hvornår valgkampen for alvor indledes. Men valget skal komme senest i efteråret 2005, og vi venter, at der kommer fokus på den høje arbejdsløshed og de manglende investeringer i fremtiden.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen