Berlingske Business

Direktør der kan forudse bøvl

Direktør der kan forudse bøvl - 1
Annette Toft, 44 år, er vicedirektør i Landbrugsraadet. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1988. Fik MBA i 1998. Kontorchef i Landbrugsraadet i 1994, afd.chef i 1996 og vicedirektør for fødevarer og forskning 1. januar 2004. Gift med universitetslektor, dr.med. Paul Kristjansen. Parret har to børn på 9 og 14 år og bor i Hørsholm. <br>Foto: Søren Bidstrup

Krystalkuglen Landbrugsraadets nye bramfrie vicedirektør, Annette Toft, tør kritisere landbrugets topfolk. Hun er god til at forudse og tackle dårlige sager.

Hun er ikke alene den første kvindelige direktør i Landbrugsraadet, siden organisationen blev etableret for over 80 år siden.

Hun er også populær og vellidt, den 44-årige Annette Toft. Ikke mindst blandt de ansatte og landbrugets ledere.

Annette Toft, der er uddannet cand.scient.pol., blev 1. januar ny vicedirektør med ansvar for afdelingen for fødevare- og forskningspolitik.

Hun blev i 1993 hentet ind som kontorchef i samme afdeling, og med sin charmerende og helt nede-på-jorden-stil er Annette Toft i stand til at skabe en god stemning omkring sig. Hun betegnes som en rigtig god chef. Direktøren evner at give de ansatte lov til at arbejde selvstændigt. Hun blander sig ikke hele tiden og holder diskret øje med, at opgaverne bliver udført.

Annette Toft er chef for den afdeling i Landbrugsraadet, hvor de ansatte har flest børn. Livet er andet end arbejde, mener hun.

»Mit råd er, at de ansatte skal gå hjem og spise aftensmad med familien og lade være med at være med at blive skilt. Det er for bøvlet,« siger Annette Toft.

Sparringspartner
Hun har næse for, hvad der kan blive af bøvl og dårlige historier i medierne om landbruget. Hendes motto er, at ærlighed er vigtigt, når landmænd og fødevarevirksomheder skal argumentere for deres sag.

»Jeg ville helst, at vi selv havde forudset og forebygget problemerne med skuldersår hos søer, inden sagen kom op i medierne,« siger hun.

Landbrugets topfolk, f.eks. Bent Claudi Lassen, Peter Gæmelke og Gert Karkov, bruger Annette Toft. De er nogle af de første, der ringer op om morgenen for at spørge hende til råds. Hun er god til at lytte. Tilmed er Annette Toft en kvinde, der tør sige disse mænd sin ærlige mening og give dem kvalificeret modspil om, hvordan de skal optræde i presse og under forhandlinger med myndighederne i de enkelte sager.

Kan sige fra
Er en sag blevet tacklet lidt for klodset, siger hun det. Af samme grund synes Annette Toft, at slagteri-koncernen Danish Crown ventede for længe med at få gjort noget ved problemerne med rengøringen på slagterierne, som fornylig er blevet kraftigt kritiseret. Det er bedst, hvis landbruget selv forudser dårlige sager, tager affære og forebygger veterinære problemer, inden sagerne udvikler sig for alvor, mener direktøren.

»Hun har altid fingeren på pulsen. Annette har en god fornemmelse af, hvad der rører sig, og hvad vores næste træk skal være. Hun er helt igennem ærlig med alt, hvad hun har at gøre med. Annette stikker aldrig noget under stolen. Derfor er hun god at have som sparringspartner,« siger viceformand i organisationen Dansk Landbrug, Gert Karkov.

Intet 11-tal i image
Landbruget har foreløbig ingen 10- eller 11-taller scoret i image-målinger, men er i de sidste par år blevet væsentligt bedre til at håndtere de dårlige sager. Og det har Annette Toft sin del af æren for.

Næste store hurdle bliver Folketingets debat, om det er sikkert med sameksistens mellem gensplejsede og konventionelle - og økologiske ikke-gensplejsede afgrøder: »Det bliver svært at overbevise Folketinget, selv om det er tilladt at dyrke, mærke og spise GMO-produkter,« erkender hun.

Politisk er direktøren ud af en radikal familie. Tipoldefaren var husmand, og oldefaren var med til at starte Det Radikale Venstre i sin tid. Men Annette Toft vil ikke have frem, hvad hun stemmer på.

Den kønne, mørkhårede direktør liver op blandt de jakke- og slipseklædte mænd i Landbrugsraadet. Et udvalg, som hun er med i, arbejder på at friske op på interiøret. Annette Toft varsler ingen revolution, men ser gerne, at de bulede og slidte tæpper på gangene udskiftes. Den imponerende rådssal har vægge og paneler af 1.000 år gammelt rødt californisk træ.

»Salen er gammeldags. Vi må have lysere møbler og tæpper, så noget af det højtidelige forsvinder. Det skaber mere dynamik,« siger Annette Toft.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen