Berlingske Business
17:16

DI opruster på sundhed

Dansk Industri har planer om at åbne to nye brancheforeninger på energi og sundhedsområdet. Sidstnævnte initiativ møder voldsom modstand fra konkurrenter.

Sundhedsvirksomheder og energileverandører skal fremover have deres egne brancheforeninger i Dansk Industri (DI).

DI-direktør Poul Scheuer bekræfter over for Berlingske Tidende, at DI arbejder på at få to nye branchefællesskaber op at stå i første halvdel af 2004. Og han vil ikke afvise, at der er flere på bedding.

Men planerne om et DI-fællesskab inden for sundhedsindustrien møder modstand fra de eksisterende brancheforeninger på medicinal- og medicoområdet.

De frygter, at endnu en spiller vil medføre signalforvirring.

»Politikere og embedsmænd bliver i tvivl om, hvem de skal lytte til, hvis de vil vide, hvad medicoindustrien mener. Er det os, DI eller HTS, der også har et branchefællesskab,« siger Ditte Nørgaard-Andersen, direktør i brancheforeningen Medicoindustrien.

Hun mener, at DI skader medicovirksomhederne med deres plan.

Kamp til stregen
Flere af medicoindustriens medlemmer er også medlem af HTS eller DI, som har ekspertisen, når det gælder traditionelle arbejdsgiverspørgsmål.

»Jeg har aldrig oplevet dem som konkurrenter, men det bliver jeg nødt til nu. Medico er en meget attraktiv industri, og alle vil gerne være med, hvor det sner. Men de skal sørme få kamp til stregen,« siger Ditte Nørgaard-Andersen.

Hun er ikke alene om at se DIs initiativ som et forsøg på at kapre nye medlemmer.

»DI bragte forslaget frem for godt et år siden. Jeg går udfra, at hele øvelsen gik ud på at få vores medlemmer over til dem,« siger Jan Hylleberg, kommunikationsdirektør i Lægemiddelindustriforeningen (Lif).

Lifs medlemsvirksomheder afviste allerede dengang tilbuddet, og derfor troede mange, at DI havde droppet planerne.

Jan Hylleberg mener, at medicinal- og medicoindustrien er to helt forskellige verdener. Og at der, derfor ikke eksisterer et fælles grundlag for en brancheforening for hele sundhedsindustrien.

En melding, som HTS-direktør Lars Krobæk er glad for.

»Lægemiddelindustriforeningen er en af de store medlemmer i vores interesseorganisation. Det ville koste os mange medlemmer, hvis de forsvandt,« siger Lars Krobæk.

Novo mangler
Kilder påpeger overfor Berlingske Tidende, at DIs planer om en brancheforening på sundhedsområdet er i fare for at blive lidt af et flop. Det halter med den nødvendige opbakning fra virksomhederne, og uden den suverænt største aktør på området, Novo Nordisk, vil et nyt sundhedsfællesskab mangle pondus.

Men Novo er medlem af Lif, og virksomheden har en politik om, at de ikke vil være medlem af en arbejdsgiverforening.

»Vi har det fint i Lif. Det er en god brancheforening, som vi gerne vil værne om. Så vi mener ikke, at der er behov for det initiativ, som DI tager,« siger Lars Almblom Jørgensen, koncerndirektør i Novo Nordisk A/S.

Han understreger, at Lif »kun« er medlem af interesseorganisation i HTS, ikke arbejdsgiverdelen.

Uden overenskomst
DI-branchedirektør Tom Togsverd står i spidsen for at bygge det nye branchefællesskab for sundhedsindustrien op og er samtidig direktør i ITEK, DIs branchefællesskab for IT, elektronik og telekommunikation.

»På de nye områder, som IT og biotek står ret mange virksomheder uden for de kollektive overenskomster. Men virksomhederne kan blive associeret medlem af DI. Derfor har ITEK også været i stand til at tiltrække virksomheder, der klarer sig uden overenskomster« siger Tom Togsverd.

Han understreger, at DIs branchefællesskaber først og fremmest er tænkt som et tilbud til de virksomheder, der allerede er medlem af DI.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen