Berlingske Business

Deutsche Post holder bud på Post Danmark hemmeligt

Hvor meget Deutsche Post vil betale for Post Danmark har der været forvirring om de seneste dage, men de afviser, at de skulle have budt 100 mio. euro.

Europas største postselskab, Deutsche Post, har nu meldt sig som officiel og interesseret køber af den aktiepost på 25 pct. af Post Danmark, som trafikminister Flemming Hansen kan udbyde uden at bede Folketinget om tilladelse.

Danske aviser har de seneste dage skrevet, at Deutsche Post ikke vil betale mere end 100 millioner euro for aktieposten.

»Men det bygger på en misforståelse. Udtalelser fra vores finanschef Edgar Ernst blev misforstået på et pressemøde i Bonn i fredags,« siger pressetalskvinde hos Deutsche Post, Silje Skogstad.

750 mio. kr.
»Vi har afgivet et tilbud, men det er alt for tidligt at sige noget som helst om prisen. Hvor meget vi i givet fald er villige til at betale, er slet ikke aktuelt at komme ind på endnu. Det vil først blive afgjort meget senere,« siger Silje Skogstad.

De omtalte 100 millioner euro, svarende til 750 millioner kroner, er dukket op, fordi Deutsche Post tidligere har sagt, at et mindre køb for dem er opkøb under 100 milioner euro, og da Edgar Ernst fredag kaldte et eventuelt køb af Post Danmark for »et mindre køb«, blev det af danske journalister tolket som under 100 millioner euro.

Selv om buddet måtte være meget lavt, så er det dog ikke helt ved siden af. Investeringsbanken Gudme Raaschou vurderer således, at PostDanmark i alt er mellem 5,5 mia. kr. og seks mia. kr. værd.

Synergieffekter
»Men hvis man kun kan køber 25 pct. af aktierne uden option på at kunne købe mere, så vil man skulle have en discount (rabat, red.) på i hvert fald 20 pct.,« siger Stig Frederiksen, analytiker hos Gudme Raaschou.

Det betyder, at den udbudte aktiepost vil være mellem én mia. kr. og 1,2 mia. kr., bekræfter han.

»Uden større ejerandel er synergierne jo begrænsede. Deutsche Post ville kunne tjene på at lægge en del af virksomheden ind i deres egen. Man kan koble IT-systemer sammen, ting som vedligeholdelse og administration og investeringer i anlægsmateriel. Man vil også kunne give samlede tilbud til store kunder. Men ikke hvis man kun har en mindre aktiepost i Post Danmark,« siger Stig Frederiksen.

Post Danmark har cirka 22.000 ansatte, Omsætningen var sidste år på 10,6 mia. kr. Overskuddet på knap en halv milliard. Selskabets egenkapital er på to milliarder.les@berlingske.dk

ug@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen