Berlingske Business
09:30Genmab falder før årsregnskab 

Deutsche Bank-chef i retten med kritik

Chefen for Deutsche Bank Josef Ackermann stod i går for første gang anklaget for mandatsvig i en tysk retssal. Han bedyrer sin uskyld og kritiserer Tyskland.

BERLIN

Josef Ackermann var iført et smil i amerikansk størrelse, da han i går betrådte en retssal i Düsseldorf for, sammen med fem andre, at forsvare sig i en af Tysklands største erhvervsretssager siden Anden Verdenskrig.

Ackermann, chef for Deutsche Bank, afviste større fejl i forbindelse med britiske Vodafones overtagelse af den tyske Mannesmann-koncern i 2000. Anklagen lyder ellers på, at han og andre, som var medlemmer af Mannesmanns bestyrelse, gav for gyldne håndtryk til firmaets topfolk. Største modtager af gaveregnen dengang var koncernens afgående direktør Klaus Esser, der blev betænkt med omkring 60 millioner D-mark (230 mio. kr.). Anklageren formoder, at Esser, der tidligere havde været imod fusionen, pludselig vendte på en tallerken ved udsigten til den store præmie for at sige ja.

Såvel Esser som Ackermann, der var med til at bevilge beløbet, afviser påstanden. Ackermann kaldte i går Tyskland »det eneste land, hvor de, der har succes og skaber værdier, står for retten af den grund«.

Styrkeprøve i retten
Den første dag begyndte med en styrkeprøve mellem dommeren og forsvareren for Mannesmanns tidligere personalechef Dieter Droste, der er blandt de anklagede. Forsvareren krævede sagen afvist endnu inden oplæsningen af anklageskriftet, fordi statsadvokaturen, sagde han, ikke havde præsenteret tingene ordentligt.

Kravet blev afvist af dommer Brigitte Koppenhöfer efter kort betænkningstid. Koppenhöfer har dermed vundet en første, beskeden sejr i processen, der vil dominere tysk jura og erhvervsliv det næste halve år. For mens forsvarerne hører til det tungeste skyts, som nationens advokatstand kan opbyde, er såvel dommeren som de tre anklagere relativt uerfarne og har aldrig haft med en erhvervssag i denne størrelsesorden at gøre.

Tunge advokater
Hovedpersonen Josef Ackermann - den eneste anklagede, som stadig har en vægtig post - har til gengæld valgt en advokat med en broget fortid: Eberhard Kempf, årgang 1943, var i sin ungdom medlem af en kommunistisk sekt og har forsvaret såvel en terrorist fra gruppen Rote Armee Fraktion og en af partiet CDUs finansjonglører, der beskyldes for skattesvindel. Kempf er, som de andre forsvarere, toptunede og vil benytte sig af alle lovlige midler for at få deres klienter af krogen.

Især for Ackermann, chef for Tysklands største bank, er sagen en belastning. En del tyder dog på, at processen, efter opslidende vidneafhøringer og gennemgang af akter i tusindvis, kan ende med frifindelse.

Chefen for den tyske aktionærforening DSW, Ulrich Hocker, har således svært ved at se, hvordan de anklagede kan kendes skyldige. Hocker burde egentlig være rasende på de anklagede, fordi de forærede Mannesmann-toppen i alt 111 millioner D-mark (400 mio. kr.), taget af firmakassen. Han går da også ind for en afklaring af, hvor store affindelser man kan give koncernchefer: »Jeg synes, at et rensende tordenskrald på dette område i Tyskland giver mening,« siger han.

Men han gør opmærksom på, at det hører til bestyrelsens opgave at bestemme ledernes aflønning. »Og det har de gjort, og selv om de har besluttet sig i en størrelsesorden, der er upassende høj, er det for mig stadig ikke mandatsvig i strafferetlig forstand,« siger Hocker. Den opfattelse - og rettens forhandlinger - bliver der rig lejlighed til at fundere over, for sagen ventes at strække sig til sommeren.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen