Berlingske Business

Det nye webnet fra TDC

WebNet henvender sig til organiserede kunder i antenne- eller boligforeninger - uanset størrelse - som allerede har kabel-TV fra TDC. Man kan vælge mellem to produkttyper: WebNet Modul og Webnet Plus.

WebNet Modul er beregnet på de mindre boligforeninger med alt fra blot et par opgange og op til 200 husstande.

Her opstiller TDC Kabel TV et modem i kælderen, men baserer ellers bredbåndsforbindelsen på de eksisterende kabler fra kabel-TV. Der skal dog nye datastik i hver lejlighed. I de mindre boligforeninger vil der typisk blive indlagt en bredbåndsforbindelse med en datakapacitet på en eller to Mbit pr. sekund - til deling.

Den kollektive pris herfor varierer fra 400 til 700 kr. om måneden, som skal deles mellem de tilsluttede brugere.

WebNet Plus henvender sig til de større antenne- eller boligforenninger med over 200 husstande. Her opstiller TDC Kabel TV en egentlig lokal server, hvorved man slipper for at foretage noget som helst i de enkelte lejligheder. Man kører dog fortsat det nye bredbåndsnet via det eksisterende Kabel-TV-net. De store boligforeninger kan vælge mellem fire typer af bredbåndsforbindelser på henholdsvis 5 Mbit/sek, 11 Mbit/sek, 20 Mbit/sek eller 27 Mbit/sek - til deling. Den kollektive pris herfor varierer fra 7.000 kr. og op til 20.000 kr. pr. måned, som skal deles mellem de tilsluttede brugere. Hos andre bolignet - eksempelvis firkantnet.dk - er bredbåndsforbindelsen som standard op til 45 Mbit/sek.

Uanset om man har WebNet Modul eller WebNet Plus, kan den enkelte husstand vælge mellem en lav og en høj bredbåndshastighed, dvs. mellem 256 Kbit/sek til en pris a 79 kr. om måneden pr. husstand eller 1Mbit/sek til 149 kr. om måneden pr. husstand.

Oven i det hele kommer en engangs oprettelsesafgift på 400 kr.

Den samlede gennemsnitspris for den enkelte bruger bliver 110-140 kr. om måneden for en hastighed svarende til 256 Kbit/sek. Det vil sige betalingen for 256-forbindelsen til 79 kr. + et månedligt beløb på 30-60 kr. til driften af det fælles net i boligforeningen - alt afhængig af valg af hastighed.

For at kunne få WebNet skal man i øvrigt minimum abonnere på kabel TV-grundpakken hos TDC Kabel TV.

WebNet adskiller sig fra TDCs WebSpeed. WebNet kræver, at flere i en boligforening - minimum fem-seks - går sammen om at etablere et bolignet. Samtidig er der ingen garanti for hastigheden via WebNet. Man køber en aftalt kapacitet, men hvis alle brugere er på samtidig, er der ingen sikkerhed for, at man opnår den forudbestemte hastighed.Jens Jørgen Madsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen