Berlingske Business
10:13William Demant har en fest på børsen efter stærkt regnskab

Det betaler sig at købe en brugt bil

Hvis man vil spare 500 til 600 kroner om måneden, er det bedre at købe en ældre bil i stedet for en helt ny - selv om den er mere lækker.

En splinterny VW Golf eller Opel Astra kører godt nok markant bedre end en gammel model. En ny bil lugter også bedre, bruger mindre brændstof og har ofte mere og bedre udstyr, ligesom funklende nyt næsten altid er bedre end det slidte og gamle.

Men dermed hører fordelene også op. Prisen for den nye luksus er nemlig høj. Det er ofte meget billigere at købe brugt frem for ny bil.

Det viser en udregning, som analysefirmaet Bilpriser.dk har udarbejdet i samarbejde med Berlingske Tidende.

Nok er der lavere udgifter til både vedligehold, ejerafgift og brændstof på nye og mere benzinøkonomiske biler. Men det bliver mere end opvejet af et betydeligt mindre værditab på de brugte biler, ligesom renter på et eventuelt billån barberes betydeligt ned, hvis man kan nøjes med en lidt ældre og billigere model, fremgår det af analysen.

Betaler for service
En fire år gammel Golf 1,6 ventes »kun« at tabe omkring 68.600 kroner over de næste fire år, hvis man kører 20.000 kilometer om året. En funklende ny Golf Trendline 1,4, der koster 236.580 kroner fra ny, må derimod ventes at miste næsten 105.000 kroner i værdi i sine første fire leveår.

Det svarer til et ekstra tab på 36.400 kroner mere på den nye end den gamle Golf.

Vel er udgiften til service og reparationer så større på en ældre bil. Men Bilpriser.dk skønner her, at man skal ofre tæt ved 10.000 kroner årligt mere på dette område, og selv denne ekstra udgift bringer ikke udgiften op over, hvad den nye bil samlet set koster.

Kontant køb anderledes
Markedsanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk siger, at selv hvis man ser helt bort fra renteudgifter på billånet og køber bilen kontant, så er den brugte billigere end den nye.

»Men forskellen er ret lille. Eksempelvis en ny Opel Astra ser fristende ud. Den koster tre kroner per kilometer at køre i, når alle udgifter tælles med. Det er kun ganske marginalt mere end en brugt Toyota Avensis, der koster 2,95 kroner per kilometer. Og så får man altså en helt ny bil,« siger Niels Grøftehauge.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen