Berlingske Business
17:42

Det andet Enron

Telegiganten Global Crossings fallit har uhyggelige ligheder med Enron-skandalen. Men i offentlighedens bevidsthed er der ikke plads til to skandaler samtidig, og derfor er der ingen opmærksomhed om USAs fjerdestørste konkurs.

NEW YORK

I starten af september var yndlingsbeskæftigelen i amerikanske medier og i offentligheden Gary Condit. Det californiske kongresmedlem havde haft et forhold til en ung praktikant, som siden forsvandt sporløst. Få troede, at Condit stod bag hendes forsvinden, men det var en saftig histore.

Siden oprandt 11. september, og offentligheden har efterfølgende stort set ikke hørt en stavelse om Condits kvaler, selvom praktikanten stadig er forsvundet, og Condit stadig er besynderligt umeddelsom om sit forhold til hende. Gary Condit er netop blevet vraget som det demokratiske partis kandidat i sin valgkreds, men historiens morale er, at små historier kan blive store og store historier små, afhængig af, hvad der ellers sker i verden.

På alle andre tidspunkter i erhvervslivets verdenshistorie ville Global Crossings fallit for en måned siden have været en erhvervs-kioskbasker af de største. Men heldigvis for Global Crossings ledelse og uheldigvis for offentligheden fulgte telegigantens fallit i kølvandet på energikæmpen Enrons spektakulære kollaps, der siden oktober har beslaglagt en massiv del af den offentlige dagsorden.

Fjerdestørste konkurs

Og sådan gik det til, at en af den nye økonomis største succeshistorier kunne gå til grunde, uden at offentligheden løftede mange øjenbryn. Til trods for, at det faktisk er USAs fjerdestørste konkurs nogensinde.

Der er ellers god grund til at se nærmere på Global Crossing, for selskabets fallit har en næsten skræmmende lighed med Enron. Som storebroderen i energisektoren var Global Crossing et udpræget produkt af 1990ernes nye økonomi, hvor alt var muligt og hvor eksponentiel vækst kom før indtægter. Selskabet, som af skattemæssige årsager har hovedkvarter på Bermuda, kom bragende ud af intetheden i 1997 på en mission for at revolutionere telekommunikationsbranchen. På det tidspunkt var "båndbredde" tidens modeord, og forventningen i disse optimistiske opgangstider var, at behovet for datatransmissions-kapacitet ville stige eksponentielt i al evighed, og at det derfor var umuligt at overinvestere.

Og Global Crossing investerede. I 1999 ejede selskabet et netværk af fiberoptiske kabler, der forbandt 27 lande og over 200 byer over hele verden. Samtidig svulmede selskabets aktiekurser til et niveau, der på et tidspunkt gav det en markedsværdi større end General Motors'. 

Men det viste sig, at det rent faktisk VAR muligt at overinvestere i bredbåndskapacitet, og det i den grad. Da den massive overkapacitet på markedet blev kombineret med internet-boblens punktering, gik det kun én vej for Global Crossing i endnu et eksempel på, hvordan den vildt overvurderede telekom-sektor i dag er en af internet-boblens største tabere. Da selskabet undervejs havde oparbejdet en enorm gæld, blev Global Crossings nedtur ekstra dramatisk.

Den foreløbige endestation blev nået 28. januar, da selskabet gik i betalingsstandsning. Planen var og er fortsat at reorganisere gælden og lade konkurrenter købe selskabet ud af problemerne. De forhandlinger er fortsat i gang.

Men det skræmmende er, at efterhånden som selskabet faldt fra hinanden, begyndte dets indre at ligne Enron stadig mere: Selskabets tvivlsomme regnskabspraksis undersøges nu af FBI.

Brandudsalg på børsen

Da det begyndte at gå nedad, holdt selskabets direktører brandudsalg af deres rigelige mængder aktier i firmaet, mens offentligheden blev holdt hen i uvidenhed. Der var også en enlig helt, selskabets tidligere finansieringsdirektør, som forsøgte at råbe ledelsen op, men som blev fyret som tak for hjælpen. Og selskabets direktør, Gary Winnick, brugte 2,8 millioner dollar på at købe sig indflydelse i Washington under valget i 2000, spillede golf med præsident Clinton, mens selskabets bestyrelsesformand var personlig ven med de tidligere præsidenter George Bush og Ronald Reagan - førstnævnte tjente i øvrigt millioner, da han i stedet for et talerhonorar på 80.000 dollar modtog aktieoptioner, der senere blev over ti millioner dollar værd. Winnick selv skulle efter sigende have solgt for mellem 400 og 700 millioner dollar inden sammenbruddet.

I øjeblikket forhandler en række konkurrenter om at overtage Global Crossing. Efter sigende er de villige til at betale omkring 80 cents for en aktie, der engang stod i 60 dollar. Men de mere principielle spørgsmål, kollapsen rejser - Wall Streets ukritiske hyldest af teleselskaber, der førte til enorme overvalueringer, for eksempel - får lov at hvile i fred. På den offentlige dagsorden er der kun plads til ét Enron.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen