Berlingske Business

Derfor bør god skik være et krav

Corporate Governance God ledelsesskik er på papiret en ret banal affære. I praksis er den bare svær at efterleve uden regler, der bl.a. tvinger bestyrelsen til løbende selvkritik. Derfor bør stillingtagen til Nørby-udvalgets kodeks være en pligt.

DEBAT OM REGLER: På under to år er begrebet Corporate Governance - god selskabsledelse - blevet et af de mest benyttede i den danske erhvervspresse og den danske erhvervsdebat. Ikke underligt, at nogle får kvalme. For hvad nyt er der under solen?

God selskabsledelse handler vel i kort form kun om, at bestyrelser i dette land med jævne mellemrum kigger hinanden i øjnene og spørger sig selv om to ting:

1. Opfører vi os ordentligt i denne bestyrelse og virksomhed?

2. Er vi kompetent og professionelt sammensat i denne bestyrelse?

Følger man de to principper, så går alt stort set af sig selv, det er min påstand. For disse principper implicerer, at man er omhyggelig med risikostyring og kontrol, at man ikke lader grådighed og kortsigtede personlige gevinster for direktion og bestyrelse løbe løbsk, at man altid informerer åbent og ærligt til stakeholdere, at man dygtigt udvikler og tilpasser virksomhedens strategi, at man løbende og uden kammerateri stræber mod den mest optimale bestyrelsessammensætning, og at man hele tiden sikrer sig, at man har den for virksomheden bedst mulige daglige ledelse.

Det lyder let. Men det er det naturligvis ikke. Netop derfor er der behov for at udvikle et dansk kodeks for god selskabsledelse. Og netop derfor vakte både den første Nørby-rapport, der kom for to år siden, og den anden Nørby-rapport, der kom i mandags, stor opsigt.BALLADE OM REGLER: Første Nørby-rapport rejste på rekordtid - og på høje tid - en kæmpedebat om god selskabsledelse. De meget præcise 31 principper blev straks taget til hjertet af Fondsbørsen som en anbefaling til selskaberne om at forholde sig til kodekset.

Det gav vældig støj. Dansk Industri, professor Steen Thomsen, A. P. Møller-gruppen m.fl. lagde alle afstand til anbefalinger, der bl.a. afviste bestyrelsesmedlemmer over 70 år, frarådede flere aktieklasser m.m.

På den baggrund gennemskrev det nye Nørby-udvalg sin gamle rapport og landede i mandags med en blødere og mere fleksibel udgave af sine gamle krav. Det blev vel modtaget. Der tegner sig nu næsten konsensus om den nye rapport, der dog først skal i høring.

Mens den proces pågår, må man leve med, at A.P. Møller-gruppen næppe vælger at klappe i hænderne over det opdaterede regelsæt. Virksomhedens ledelsespraksis er stadig ikke i pagt med Corporate Governance-reglerne. Det er f.eks. ikke foreneligt, at skibsreder Jess Søderberg også sidder i virksomhedsgruppens bestyrelse. Eller at Mærsk Mc-Kinney Møller er skibsreder ud over at være formand for APM-fondene.

Hertil må man sige, som det før er sagt: APM-gruppen er undtagelsen, der bekræfter reglen. Denne virksomhed har vokset sig stor på et højt udviklet etisk og forretningsmæssigt grundlag. Man har leveret god selskabsledelse uden autoriserede regler.KONSENSUS OM REGLER: Det er bare ikke noget argument for at undvære et klart og krævende kodeks. De seneste år har vist utallige eksempler på, at ikke alle bestyrelser og topledere har A.P. Møller-format. Vi har set amerikanske regnskabsskandaler på stribe. Vi har set svenske virksomheder trukket ned i et morads af grådighed. Vi har set italienske Parmalat klædt af. Selv den amerikanske fondsbørs uddelte direktørgaver i milliardklassen.

Der er med andre ord god grund til at tro, at en pligt for danske selskaber til skriftligt hvert år at forholde sig til det nye nationale kodeks for selskabsledelse er en rigtig god idé. Så må vi foreløbig undvære A.P. Møller.

Ad åre er jeg ikke i tvivl om, at Danmarks største virksomhedsgruppe også bakker op og indretter sig efter et dansk kodeks med europæisk snit. Om ikke andet, så fordi A.P. Møller ved, at det i internationale investorers øjne vil gavne det samlede danske erhvervsliv, at den største elefant i flokken også marcherer i takt.

Peter Kjærgaard er erhvervsredaktør på Berlingske Tidende.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen