Berlingske Business

Den tyske industri rammes af flere strejker

Konflikten på det tyske arbejdsmarked tilspidses i næste uge, hvor flere punktstrejker vil ramme industrien. Tyske virksomheder og danske underleverandører slår dog koldt vand i blodet.

Samtidig med at nye tal vidner om faldende industriproduktion og færre ordrer i tyske virksomheder, fortsætter den første lønstrejke i mere end syv år. Parterne, fagforeningen IG Metall og arbejdsgiverne, er ikke kommet hinanden nærmere, og nu truer arbejdsgiverne med lockout af medarbejdere, hvis produktionen lider alvorlig skade flere uger i træk.

Tyskland er Danmarks vigtigste eksportmarked. Men Ann Jacobsen, adm. direktør i Hydro Automotive Structures i Tønder, der leverer aluminiumskomponenter til den tyske bilindustri, er dog ikke bekymret.

»90 procent af vores leverancer går til Tyskland. Vi leverer primært til Münchenområdet, og vi er endnu ikke berørt af strejken,« siger Ann Jacobsen, der med BMW som storkunde ikke har oplevet nogen nedgang i ordrerne det sidste års tid.

Hun mener, at der faktisk er flere fordele end ulemper ved en kortvarig strejke hos virksomhedens aftagere.

»Vi har travlt med at implementere nyt produktionsudstyr, og derfor kunne det give os et tiltrængt pusterum, så vi kan indhente det, vi er bagefter med,« siger Ann Jacobsen, der føler sig overbevist om, at ordreindgangen vil vokse det kommende år.

I næste uge breder punktstrejkerne sig dog til Berlin og den omkringliggende delstat Brandenburg. Indtil videre har konflikten udspillet sig i delstaten Baden-Württemberg, der har været ramt af strejke siden mandag. Konflikten begyndte, da arbejdsgiverne afviste at give lønstigninger større end 3,3 procent. Lønmodtagernes forhandlere havde indledt med et krav på 6,5 procent, men var klar til at slække kravet til fire procent.

Situationen tilspidses af, at forventningen om et økonomisk opsving i Europa indtil videre kun er en forventning. De væsentlige nøgletal vidner endnu ikke om fremgang, blandt andet faldt den tyske industriproduktion med 0,8 procent i marts. Det var værre end ventet af analytikerne, men i tråd med, at ordreindgangen i virksomhederne heller ikke klarer sig godt.

Tysklands gumpetunge økonomi er nu heller ikke udset en hovedrolle i det ventede europæiske opsving.

»Tysklands økonomi er dybt afhængig af eksportmarkedet. Der er ingen inerti i tysk økonomi, og der har ikke været det siden 1994,« siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent i Dansk Industri.

Karsten Bierre, senioranalytiker i Nordea er enig:

»Efter genforeningen har Tyskland været en eksportøkonomi. Der har stort set ikke været nogen fremgang i den indenlandske ordreindgang, og det er primært de amerikanske konjunkturer som betyder noget,« siger Karsten Bierre, der savner gode, solide nyheder.

»Vi skal snart se noget radikalt med produktionen og beskæftigelsen, hvis forventningerne skal indfries. Der er en overhængende risiko for, at forventningerne er kommet for højt op.«

Det værste som kan ske for de mange danske underleverandører til tysk industri, er hvis konflikten optrappes voldsomt. Men indtil videre skaber strejkerne ikke nævneværdige problemer, lyder vurderingen fra eksperterne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen