Berlingske Business

Den sociale bundlinje tæller

Det er blevet populært at rette kritik mod det store erhvervsliv i USA. Og det kan ikke udelukkes, at kritikken bliver en del af den amerikanske valgkamp om præsidentposten. Kritikken har nemlig et bredt folkeligt grundlag.

I VERDENS MÅSKE MEST erhvervsvenlige land, USA, er anti-big-business budskaber ved at blive en populær vare.

Mest tydelig er tendensen inden for film. Hvor det normalt er de store filmselskabers spillefilmsproduktioner, der dominerer sommerens hitlister, er flere stærkt erhvervskritiske dokumentarfilm i år blandt de mest sete. Den mest omtalte anti-erhvervsfilm er Michael Moores Fahrenheit 911, der går i kødet på den amerikanske præsident Bush, hans erhvervsforbindelser og krigen i Irak.

Filmen vandt guldpalmerne i Cannes og er til filmindustriens store overraskelse blandt de bedst indtjenende film i USA i år.

En andet eksempel er dokumentarfilmen "Supersize me", der netop har haft premiere i Danmark. Filmen handler om folkesygdommen fedme og er et frontalangreb på burgerkæden McDonalds, som den anklager for at have ansvar for det stigende antal overvægtige i den amerikanske befolkning.

Filmenes popularitet skyldes bl.a. at de sætter ord på en skepsis og mistro imod store virksomheder, deres forretningsmetoder og deres motiver. Det sælger at være anti-business for tiden. Meget tyder på, at det er udtryk for, at den folkelige skepsis imod erhvervslivet er ved at brede sig.NETOP NU ER VERDENS STØRSTE firma WalMart fx ved at havne i det, der kan blive en alvorlig folkestorm pga. virksomhedens ansættelsesforhold og negative virkning på lokalmiljøer. Demokraternes overståede konvent viste, at skepsissen vil blive udnyttet politisk og at erhvervslivets rolle i samfundet kan blive et centralt tema i præsidentvalgkampen.

Erhvervslivets upopularitet har fået næring af de senere års økonomiske nedgang og stigende arbejdsløshed, der har gjort mange skeptiske over for at overlade en stor del af ansvaret for økonomien til markedets nåde.

Recessionen har også skabt en utryghed, som har skabt behov for syndebukke. Oven i det kommer de mange erhvervsskandaler, der har punkteret myten om erhvervslivets ædle motiver. Derudover har den seneste tids fokus på udflytning af jobs til Østen skabt et billede af en række virksomheder, som værende uden ansvar for deres ansatte og deres hjemland.

Det er selvfølgelig ikke nyt, at store virksomheder bliver angrebet i offentligheden. For få år siden blev Nike fx offentlig skydeskive pga. børnearbejde, og Shell oplevede for år siden at få en verdensopinion imod sig, fordi virksomheden ville dumpe en olieplatform. Men de kampagner blev reelt orkestreret af få aktivistgrupper og blev ikke rodfæstet i den bredere middelklasse.

Filmsucceserne viser, at modstanden imod erhvervslivet er bredere i dag. Muligvis skal man helt tilbage til 70'erne for at finde lignende folkelig skepsis imod erhvervslivet.

I Danmark (hvor befolkningen som helhed altid har været mindre positivt stemt over for erhvervslivet end i USA) er der ikke samme forandring at spore, men anti-erhvervsstemningen er noget, der kan brede sig globalt, og som kan få markante langsigtede følger for virksomhederne, bl.a. politiske indgreb og forbruger-boykot, hvis den udvikler sig yderligere.DE STORE VERDENSKENDTE virksomheder, som er de mest udsatte, kan ikke forvente, at folkestemningen pludselig vender til deres fordel igen. Det vil næppe heller nytte meget at iværksætte store pro-erhvervsliv PR og reklamekampagner. Formentlig vil det have modsatte virkning. For at genoprette tilliden i befolkningen, må virksomhederne i stedet finde en samfundsmæssig acceptabel balance mellem egne behov og samfundets bredere behov. De to behov er ikke altid de samme.

For igen at blive helte på filmlærredet må de store virksomheder erkende, at den sociale bundlinje tæller så meget i en politisk anspændt tid, at den ikke altid kan underlægge sig den økonomiske.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen