Berlingske Business

Den sidste knast

Det kriseramte Junckers Industrier i Køge overlever under ledelse af investeringsselskabet Axcel. Generalforsamlingen gav i går sin store tilslutning til Axcels redningsplan.

Det er sjældent, at aktionærerne i en børsnoteret virksomhed klapper i hænderne, når de har tabt hele deres kapital. Men lettelsen over, at Junckers Industrier - og dets arbejdspladser - formentlig nu er reddet vægtede øjensynligt mere, da selskabets aktionærer i går sagde ja til investeringsselskabet Axcels redningsplan.

Over 200 aktionærer var mødt frem på Hotel Hvide Hus i Køge, og knap 95 pct. af de repræsenterede aktier støttede, at aktiekapitalen nedskrives til nul kr., at Axcel øjeblikkeligt skyder 75 mio. kr. i foretagendet, så betalingsstandsningen kan ophæves, og at der nu er åbnet mulighed for at de »gamle« aktionærer kan tegne sig for nye 25 mio. kr. i gulvproducenten.

Direktion og bestyrelse slap dog ikke for knubbede ord, fordi den fornylig vedtog en mere end 400 mio. kr. stor nedskrivning på anlægsaktiverne med det resultat, at egenkapitalen forsvandt.

Og direktør Claus Silfverberg fra Dansk Aktionærforening kunne præsentere en medlemsundersøgelsen, hvorefter mere end halvdelen af de adspurgte medlemmer mente, at Junckers-ledelsen og revisorerne ikke havde udtrykt et retvisende billede af selskabets aktiver i de sidste tre års regnskaber.

Ifølge Aktionærforeningens undersøgelse var flertallet imod at nedskrive aktiekapitalen til nul.

Men både Junckers bestyrelsesformand Axel Nørskov Laursen og Axcels adm. direktør Chr. Frigast havde tilsyneladende ingen problemer med at overbevise forsamlingen om, at Axcel-løsningen var den eneste rigtige.

Og den løsning forudsætter endda, at Junckers banker og andre kreditorer nedskriver deres tilgodehavender med næsten 200 mio. kr. og stiller med et nyt ansvarligt lån på 50 mio. kr.

Axcel fik også fuld opbakning fra fællestillidsmanden på Junckers, Finn Gravenhorst, samt fra Niels Peter Møller, der som tidligere adm. direktør for byggematerialegrossisten Ditas, havde været største kunde hos Junckers. Han konstaterede - ligesom bestyrelsesformanden - at usikkerheden omkring Junckers har tæret meget alvorligt på ordresituationen, og at det nu gælder om at komme videre.

De kommende måneder vil nu vise, om de hidtidige Junckers-aktionærer er villige til at skyde nye penge i selskabet. Tegningen af nye aktier ventes sluttet i begyndelsen af juni.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen