Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Den personlige regnefejl

Stifteren af verdens største computervirksomhed, IBM, tog fejl, da han i 1943 forudså et verdensmarked på omkring fem computere. Hans søn var senere, som chef i samme firma, med til at søsætte den personlige computer i 1981. Nu er der solgt en milliard eksemplarer.

Hvor meget er en milliard? Hvor meget er en snes år?

Åbenbart en hel del, for det gik forbavsende ubemærket hen, da det amerikanske analysefirma Gartner Dataquest forleden meddelte, at verden har set fødslen af personlig computer nr. én milliard.

Der var ingen lagkage og præsident- eller pavetaler ved samlebåndet, for begejstringen for IT-revolutionen er ikke helt, hvad den har været, og det rykker ikke længere rigtigt i noget eller nogen, at Gartner forudser, at personlig computer nr. to milliarder sælges allerede om fem år.

Hvad var det dog, der skete, og hvorfor blev vi ligeglade? Lad os starte med at konstatere, at nogle tog voldsomt fejl.

»Jeg tror, at der er et verdensmarked for omkring fem computere,« lød det f.eks. i 1943 i århundredets måske største underdrivelse fra Thomas J. Watson, skaberen af det amerikanske kontorforsyningsfirma IBM, der senere under ledelse af hans søn Thomas J. Watson Jr. skulle blive verdens største computerproducent og også få en hovedrolle i den personlige computers triumftog.

Drømmen om at lave computere blev skabt så tidligt som i 1830erne, altså længe før både elektriciteten og telefonen var opfundet, af englænderen Charles Babbage. Babbage tegnede en analytisk maskine med tandhjul og gearsystemer som i et gammeldags urværk, der, da det endelig over 150 år efter blev bygget af britiske museumsfolk for en halv snes år siden, faktisk viste sig at virke.

Men før computerrevolutionen kunne indtræde, måtte Thomas Alva Edison og Alexander Graham Bell lige opfinde det elektriske lys og telefonen. Og de computere, som Thomas Watson Senior tænkte på i 1943, var kæmpeapparater med store og skrøbelige vakuumrør, der kunne bruges i forbindelse med sortering af store datamængder. F.eks. i forbindelse med forsøg på at knække koder i krigsfjenden Tysklands telegrafkorrespondancer.

I Danmark lagde vi først for alvor mærke til computeren omkring 1960, da vi herhjemme fik udviklet DASK, der betød Dansk Aritmisk Sekvens Kalkulator.

DASK fyldte et stort lokale og imponerede befolkningen, når den på næsten ingen tid kunne beregne resultatet af et folketingsvalg, men i monstrummet, der delvis er bevaret på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, var der faktisk kun en hukommelse på fem kilobyte og et baggrundslager på 40 kilobyte, mindre end i et moderne armbåndsur.

Transistorens fødsel

En ofte overset hovedfigur i computerrevolutionen er amerikaneren William Schockley, der i 1930erne arbejdede som forskningsleder for telefonselskabet AT&Ts Bell Laboratories i New Jersey med en klar opgave: Verdens telefonsystemer ville bryde sammen, hvis ikke man fandt en afløser for de store vakuumrør.

Han og forskningsholdet vidste meget præcist, hvad man gik efter, men nåede ikke målet før sidst i 1940erne: Transistoren som senere udløste en Nobelpris og i første omgang gav verden transistorradioen (og Elvis Presley og rockmusikken).

Men Shockley så selv, hvad næste led i udviklingen måtte blive: Microprocessoren med massevis af transistorer lagt på chips på størrelse med en fingernegl. Han besluttede at lave et firma i et gammelt abrikoslager i nærheden af sit barndomshjem ved Stanford University syd for San Fransisco og blev derved Sillicon Valleys »far« og første IT-udvikler.

Verdens største elektroniktalenter på den tid ville naturligvis gerne arbejde for en Nobelprisvinder, men han viste sig at være kropumulig og paranoid som chef, og ikke længe efter hoppede hans otte bedste medarbejdere af under skældsord som forrædere.

Microprocessoren blev officielt opfundet i 1971, og i 1974 kom verdens første hjemmecomputer til en pris på 395 dollar med en chip fra Shockley-ubryderfirmaet Intel.

Computeren hed Altair og kom på forsiden af magasinet Popular Electronics. Den kunne ikke ret meget, men nok til at sætte fart i en industri.

Microsoft på banen

Seattle-teenageren Bill Gates og hans lidt ældre ven Paul Allen havde længe lavet software til den type gigantcomputere, der kom fra bl.a. IBM, men da de læste magasinet, mente de, at de nu ville kunne lave software, der kunne bringe små computere ud til »et hvert skrivebord«.

Gates droppede næsten på sekundet sine studier på Harvard University og tog sammen med Allen til Albuquerque i New Mexico for i løbet af det næste år at udvikle et program, så almindelige mennesker kunne »styre« computeren.

Det lykkedes, og Microsoft var en succes-realitet med en halv snes medarbejdere.

I 1981 havde IBM glemt alt om, at verden kun skulle have brug for fem computere. Firmaet satte en gruppe medarbejdere i gang med at udvikle og lancere den personlige computer, og den blev en gigantsucces fra starten. Men takket være en af erhvervshistoriens største geni-/skurkestreger blev det en endnu større forretningsmæssig succes for Microsoft og Intel end for IBM, der de år også kæmpede med de amerikanske monopolmyndigheder om påstået misbrug af dominerende stilling.

Under myteomspændende omstændigheder lykkedes det som noget helt uhørt Bill Gates ikke alene at komme til at levere styresystemet til IBMs personlige computer, men også at sikre sig, at han kunne sælge systemet under andet navn til andre computerproducenter, så de kunne lave IBM-kompatible computere.

Det var mindre usædvanligt, at elektronikproducenten Intel havde samme mulighed, og virkningen blev, at prisen på en personlig computer ganske hurtigt begyndte at falde betragteligt, fordi f.eks. Østen havde masser af fabrikker, der hurtigt kunne finde ud af at lave såkaldte kloner.

I dag er det næsten ikke til at fatte, at en personlig computer med et simpelt tekstbehandlingsprogram eller et regnearksprogram kunne koste 80.000 kr. I hvert fald ikke når det tilføjes, at computerkraften var under vore dages armbåndsures, og hvis der overhovedet var harddisk, så var den på fem eller ti megabyte.

Men nu var katten sluppet ud af sækken: Allerede sidst i 1950erne havde en af de senere Intel-stiftere Gordon Moore lavet en dybt teknisk analyse, der sagde, at man ville blive i stand til at fordoble computerkraften hver gang, der var gået højst 18 måneder. Moores lov holdt - og den holder stadig - selv om IT-revolutionen lige nu ser ud til at være gået sukkerkold.

Næste generation

De første år var det ren fest. Der var ingen grænser for, hvem der kunne lave både maskiner og programmer. Alt kunne sælges, og da internet-revolutionen kom til midt i 1990erne, blev forretningsmiljøet helt vildt. Men da var konsolideringen for længst startet i hard- og softwaresektoren.

Det er ikke ti år siden, at verdens mest solgte softwareprogrammer hed Lotus 123 og WordPerfect, og hvert land i Europa havde sine egne store PC-producenter, men nu er der ganske få virkeligt betydende udbydere tilbage til at sælge verdens måske mest globaliserede produkter.

Microsoft, verdens rigeste firma med nu over 50.000 medarbejdere og en kassebeholdning på omkring 400 mia. kr. i arbejdsivrige penge, sidder i dag ikke bare på styresystemer, men har også omkring 90 pct. markedsandel på de såkaldte kontorpakker, der har afløst Lotus og WordPerfect. Og store hardwareproducenter må give op på stribe eller fusionere som senest Hewlett-Packard og Compaq.

Intels nu afgåede topchef, ungareren Andy Grove, har måttet sande, at han havde ret, da han skrev en bog med titlen »Kun de paranoide overlever«. For selv om Intel i dag laver verdens kraftigste PC-processorer med 2.53 GHz, så gælder Moores lov stadig og også for konkurrenter, der nu er ved at æde sig ind på Intels ellers altdominerende markedsandel.

Selv om det er svært at se lige nu, hvordan det skal ske, så viser den historiske udvikling, at bare fem år er ufattelig lang i den personlige computers historie.

I dag køber folk ikke længere deres personlige computer i en specialbutik, men på nettet eller i supermarkedet, og selv Aldi leverer for små penge maskiner, der i rå kraft overgår, hvad der står på skrivebordene på arbejdspladserne.

Ganske almindelige mennesker kan selv lave netværk eller koble billige digitale kameraer og store musikanlæg til den personlige computer og internettet. De gør det til mere eller mindre kloge formål, selv om sikkert også ganske mange computere samler støv på grund af overoptimistiske statsstøttede »teknologiske« hjemmecomputer-initiativer.

Selv om alverdens aktiekurser p.t. skriger om IT-krise, buldrer den teknologiske opfindsomhed videre, og alle iagttagere ser stadig en udvikling, hvor forbrugerelektronikken smelter sammen, hvor det nok nærmest bliver sprogeksperterne, der skal afgøre, om den personlige computer overlever: Kraften vil lige så meget komme ud af apparater, der mere ligner fjernsyn og telefoner, og den vil være efterspurgt.

Når PC nr. en milliard ikke blev fejret mere, end den gjorde, kunne det f.eks. skyldes, at computeren jo allerede er overhalet af den stadigt kraftigere mobiltelefon, der nu sælges i omkring 400 mio. eksemplarer - om året - af stadig færre producenter, der endda hævdes at være i krise, fordi det tal ikke er helt så stort som håbet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen