Berlingske Business

Den globale kickstarts-trend er nået til Danmark

Den globale kickstarts-trend er nået til Danmark - 1

Økonomisk kickstart virker, når det bruges med måde. Men det er et farligt instrument, hvis timingen er forkert. Danmark har ventet flere år med at hoppe med på bølgen.

NYHEDSANALYSE

Det er en kendt sag, at det nyeste inden for mode, film og musik altid kommer senere til Danmark end til verdens store metropoler. Det samme gælder åbenbart for økonomisk politik. For med sin økonomiske kickstart har regeringen skruet sig ned i en model, der i flere år har været det hotteste i Washington, Paris og Berlin. Med indbygget fare for at komme for sent med på bølgen.

Den økonomiske afmatning, som vi lider under nu, begyndte i USA for præcis tre år siden. Amerikanernes reaktion var en kickstart af de helt store. Der er givet skattelettelser, som det ikke er sket siden Ronald Reagans tid, de offentlige udgifter har fået frit løb, og renten er sat ned til det laveste niveau i efterkrigstiden.

I Europa er tingene gået lidt langsommere. Men også lande som Tyskland og Frankrig har gennem de sidste par år forsøgt at kickstarte deres økonomier ved hjælp af ufinansierede skattelettelser. Uanset, at det er en politik, der er i direkte modstrid med EU-reglerne om budgetdisciplin.Den slags politik troede mange økonomer ellers var forsvundet for altid. Politiske forsøg på at styre økonomien uden om nedturene var meget populære i 1950erne og 60erne. Når krisen kradsede, skulle politikerne sørge for at få gang i hjulene ved at slække på finanserne, mente man dengang - baseret på den britiske økonom John Maynard Keynes' teorier. Prisen var en lidt højere inflation, men det var nok til at leve med. Og dog. I 70erne viste det sig, at sammenhængene ikke holdt længere. Inflationen bed sig fast, underskuddene blev umulige at håndtere, og arbejdsløsheden lod sig ikke bekæmpe med kickstarts-metoder.

Herhjemme vil mange nok stadig kunne huske Anker Jørgensen-regeringernes desperate krisepakker, der ikke fik bugt med ledigheden, men til gengæld grundlage de massive problemer med statsgæld og betalingsbalanceunderskud, der plagede os mange år efter.

Den slags uansvarlighed er slut for altid, mente mange økonomer ind til for nyligt. Det er håbløst at tro, at staten kan styre os uden om hvert et lille bump på vejen, argumenterede blandt andet nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i 1996. At forsøge gør mere skade end gavn. Men mange ville nok også have forsvoret, at kassebukser ville få et comeback.Regeringen herhjemme har længe tøvet med officielt at hoppe med på den finanspolitiske retro-bølge, om end finansloven for 2004 faktisk indeholder et ganske pænt kickstarts-element. Lige som det store flertal af fagøkonomer har regeringspolitikerne længe ment, at en arbejdsløshedsprocent på godt og vel seks ikke kan begrunde noget kursskifte.

Læren fra de sidste 50 år, og fra den seneste udvikling i USA, er, at kickstart virker. Det kan lade sig gøre at få gang i hjulene ved at pumpe penge ud. Men der er to alvorlige farer ved det.

Den ene er, at ekstra udgifter i dårlige tider skal modsvares af ekstra indtægter i de gode. Ellers kollapser statsfinanserne. Det er en alvorlig risiko i USA og til dels i Tyskland og Frankrig. Men ikke herhjemme, hvor forårspakken er alt for lille til for alvor at true balancen.

Den anden fare er, at indgrebene kommer for sent. Gang på gang gennem historien har regeringer kickstartet økonomier, der allerede var på vej opad, og som derfor fik alt for meget fart på. Det havde helt sikkert været bedre, om det danske indgreb var kommet noget før, når det nu skal være.

Spørgsmålet er, om regeringen står klar til hurtigt at hive i bremsen, hvis det globale opsving sætter fut i dansk økonomi i de kommende måneder. I modsætning til tidligere regeringer har den jo ikke mulighed for at hæve skatterne, som ellers er det traditionelle indgreb i den slags situationer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen