Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Delforlig på det kommunale område

Så gik der hul på bylden i årets overenskomstforhandlinger for omkring 650.000 amts- og kommunalt ansatte. En procent af den samlede lønsum, som aktuelt er på omkring 144 mia. kroner, er nu afsat til de såkaldte specielle forhandlinger.

Sent fredag aften og efter knap syv timer ved forhandlingsbordet enedes arbejdsgiverne i henholdsvis Kommunernes Landsforening, KL, Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg kommuner med de kommunalt ansattes fælles forhandlingsorganisation KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) om den økonomiske ramme for puljemidlerne til de specielle forhandlinger i de enkelte fagforbund.

Der er afsat 0,45 procent til hovedorganisationspuljen og 0,55 procent til tværgående projekter. De tværgående projekter indeholder blandt andet en udbygning af arbejdsmarkedspension for de lavestlønnede, en særlig pulje til chef- og ledergrupper, samt flere pensionsprojekter.

- Der er skabt en fælles forståelse for at gå i gang med de specielle forhandlinger, og det vil ske i løbet af de kommende uger, sagde Ole Andersen, formand for Løn- og Personaleudvalget i KL. Han understregede, at der ikke er tale om et delforlig, men at der snarere er tale om en aftale.

- Vi har ikke indgået et egentligt delforlig, som vi havde tradition for at gøre tidligere.

Men der er nu lagt skinner ud for det videre forhandlingsforløb, sagde Ole Andersen, og KTO's forhandler Poul Winckler forsikrede, at der reelt ikke er den store forskel.

- Det er ikke så vigtigt, om det er skrevet ned eller ej. Vi har nu skabt fundamentet for de specielle forhandlinger. Nu ved hovedorganisationerne, hvad de har at gøre med, sagde Poul Winckler, der var godt tilfreds med resultatet.

- Da vi påbegyndte forhandlingerne den 18. december, havde vi regnet med at være der, hvor vi er i dag. Det er et udmærket og godt resultat. Det kommer bare tre uger for sent, sagde Poul Winckler.

- Aftalen har bragt os et godt stykke på vej i forhandlingerne, men der er stadig mange komplicerede punkter tilbage at forhandle om, sagde Ole Andersen, der godt er klar over, at der kan komme flere huller i vejen hen imod en endelig overenskomstaftale.

Med aftalen om puljemidlerne er det første større bump dog overstået. Rundt om hjørnet venter et større. Det handler om, hvor stor en del af den samlede lønsum, der skal lægges ud til lokale forhandlinger om Ny Løn i amterne og kommunerne.

Arbejdsgiverne har for længst meldt ud, at de ønsker væsentligt flere ressourcer til Ny Løn end ved de seneste overenskomstforhandlinger, hvor resultatet blev 14 procent.

Fredag aften gentog Ole Andersen budskabet.

- Det er fortsat meget vigtigt for os at få mere, end vi opnåede i 1999, sagde Ole Andersen, der lod forstå, at han også mener, at det må være i lønmodtagernes interesse.

Poul Winckler nøjedes med at smile. KTO er nemlig langt mere skeptisk med hensyn til Ny Løn, som langt fra har fungeret lige tilfredsstillende alle steder. Og forhandlingsfællesskabet presses samtidig voldsomt af baglandet, hvor der blandt andet bliver samlet underskrifter ind imod Ny Løn.

- Vi ønsker en generel lønudmøntning og en reallønsforbedring, mens arbejdsgiverne ønsker flere midler til Ny Løn. Det er selvfølgelig helt legalt, at vi har hvert vores udgangspunkt, men jeg må konstatere, at arbejdsgiverne er fantastisk fastholdende med hensyn til Ny Løn, sagde Poul Winckler.

Næste møde finder sted den 25. januar, og forhandlerne forventer at kunne levere en færdig overenskomstaftale senest i slutningen af februar.

Ritzau

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen