Berlingske Business

De store svenske firmaer i tilbagegang

De svenske storvirksomheder Telia, Volvo Lastbiler og Electrolux fremlagde fredag regnskaber, som alle viste negative tendenser.

Teleselskabet Telias regnskab for sidste kvartal i fjor viste et dramatisk fald i overskuddet på godt fem milliarder kroner.

Fra godt seks milliarder kroner i fjerde kvartal i 2000 til 725 millioner kroner i 2001.

Meddelelsen fik omgående kursen på Telias aktier til at falde på børsen i Stockholm. Ifølge børsanalytikere havde markedet ventet sig et betydeligt bedre resultat, skrev nyhedsbureauet Reuters.

Telias ledelse var dog nogenlunde tilfreds med regnskabet set i forhold til markedet.

- Vi har haft en god vækst i vor kernevirksomhed og forbedret resultatet i flere sektorer, blandt andet i mobilvirksomheden, sagde koncernchef Marianne Nivert.

Resultatet for Volvo lastbiler var endnu værre. Her viste årsregnskabet for 2001 et tab på knap 1,5 milliarder kroner. Der er næsten 500 millioner kroner mere end ventet af økonomiske eksperter.

- De negative konjunkturer viser sig i koncernens årsresultat, som er utilfredsstillende, sagde Volvos koncernchef Leif Johansson.

Han fastslog, at koncernens tilgang af ordrer ikke giver forhåbninger om forbedringer på kort sigt.

Volvo har især haft problemer på det nordamerikanske marked for lastbiler og busser.

Electrolux, der især producerer hårde hvidevarer, har også haft tilbagegang i 2001. Selv om overskuddet i fjor blev på 4,2 milliarder kroner, er det en tilbagegang på cirka en milliard kroner. I 2000 havde Electrolux et overskud på godt 5,2 milliarder kroner.

Desuden havde virksomheden et underskud i fjerde kvartal i 2001. Heller ikke Electrolux venter nogen umiddelbar forbedring.

Koncernen venter en uændret efterspørgsel i 2002.

Ritzau

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen