Berlingske Business
17:41God weekend

De overflødige lægers land

Regeringens udlændingepakke indeholder bl.a. en ny ordning om arbejdstilladelser til udlændinge - det såkaldte green card - for at tiltrække højtuddannede til Danmark. Men paradokserne står i kø. For i øjeblikket er der herhjemme 200 læger fra Iran og Afghanistan, der sygner hen i mismod på nyttesløse danskkurser, hvor nogle må terpe gloser sammen med analfabeter. Samtidig mangler der 600-800 læger i Danmark.

Egentlig vil Nafisa Ahmadzay Feizi helst have gennemført interviewet på dansk.

Men den 38-årige afghanske læge må hele tiden skele over til sin søster ved sin side for at få hende til at agere tolk, hver gang de sparsomme danske ord slipper op.

Det er hverken ulyst, ond vilje eller manglende evner udi indlæring, der har efterladt den højtuddannede kvinde med et så ringe dansk efter et halvt års danskundervisning på sprogcentret Kigkurren i København.

Hun har en seks-årig lægeuddannelse med sig fra universitetet i Moskva og flere års erfaring som børnelæge på en privatklinik. Men efter hun fik asyl i Danmark, er hun blevet placeret på et kursus, der hverken ruster hende med lægelige fagudtryk eller bare evnen til at udtrykke sine egne tanker på dansk.

Ofte sidder hun under undervisningen bare og stirrer ud i luften med et fjernt udtryk i øjnene, mens dansklæreren hiver de alt for velkendte sprogøvelser frem på tavlen. For hver gang, der kommer en ny elev i klassen, begynder de elementære øvelser helt forfra. Igen og igen.

Nafisa Ahmadzay Feizi er dog sluppet for at bliver undervist sammen med analfabeter, sådan som det sker andre steder i landet, hvor alle flygtninge - uanset uddannelse - placeres i samme kommunale klasse. Men trægheden i danskundervisningen på Nafisa Ahmadzay Feizis hold har bragt mismodet op i hende.

»Nogle gange er jeg ved at opgive, fordi det tager så lang tid. Der mangler virkelig nogle intensive kurser, der er målrettet mod jobbet som læge,« siger Nafisa Ahmadzay Feizi.

Som højtuddannet flygtning i Danmark står hun ikke alene med sine frustrationer. Tværtimod.

Rundt omkring i landet sidder i dag flygtninge med lange uddannelser bag sig og spilder tiden på nyttesløse kommunale danskkurser, fordi undervisningen indrettes efter klassens svageste elever.

Ifølge Den Almindelige Danske Lægeforening (DADL) er der tale om 200 læger fra Afghanistan og Iran, som på den måde fastholdes på danskkurser uden at modtage undervisning i lægefagligt dansk, som er tvingende nødvendigt for at kunne få job.

Samtidig lider Danmark under en alarmerende mangel på læger. I dag mangler der mellem 600-800 på landets sygehuse, og blandt andet derfor lancerede integrationsminister Bertel Haarder (V) i denne uge en ide om at indføre en såkaldt green card-ordning i Danmark.

`

De almindelige sprogskoler er slet ikke gearet til nogen, der er så motiverede og højtuddannede. Derfor går der ofte tre til fem år, før de kan et dansk, der er så godt, at de kan bruges på sygehusene. Men imens er deres faglighed rustet.

,

Michael Møller,

Den Alm. Danske Lægeforening

Ordningen skal gøre det nemmere for højtuddannede grupper at komme ind i Danmark. Som resten af den vestlige verden er Danmark i dag presset af mangel på uddannet arbejdskraft. Og den udvikling vil tage til i de kommende år.

Kampen om at få fat i de højtuddannede bliver derfor hård, og det er i det lys, at lægeforeningen påpeger det absurde i, at et par hundrede lægers evner og kvalifikationer i dag tabes på gulvet.

»Vi taler her om et utroligt ressourcespild. De her mennesker kommer på kurser, hvor der er tale om at lære socialt dansk. Men der er meget stor forskel på at lære fagdansk og at lære dansk til husbehov. Firkantet sagt gælder det på mange sprogkurser blot om at lære ikke at blive snydt, når man køber en busbillet, og om at kunne handle ind i en forretning,« siger Karsten Nielsen, formand for Foreningen af Speciallæger.

Ofte mister lægerne til sidst modet. Jo længere tid, der går med at lære dansk, jo længere væk kommer de fra deres fag. Drømmen om at fortsætte den lægegerning, som de brat afsluttede med flugten fra deres hjemland, risikerer let at ende med et liv bag disken i en grønthandel eller bag rattet i en taxa.

»De almindelige sprogskoler er slet ikke gearet til nogen, der er så motiverede og højtuddannede. Derfor går der ofte tre til fem år, før de kan et dansk, der er så godt, at de kan bruges på sygehusene. Men imens er deres faglighed rustet, så de også skal have den opdateret,« siger Michael Møller, konsulent i DADL.

Koordinator i Foreningen af Afghanske Læger i Danmark, Kirsten van Prooijen, taler ligefrem om afghanske læger, som helt bryder sammen og ender med at opsøge psykologhjælp. I flere tilfælde efter at have henslæbt tiden på kurser sammen med analfabeter.

»Lægefaget er det mest prestigefyldte i Afghanistan. Det er kun dem med de allerhøjeste karakterer, der får lov til at læse til læge. Så det er en rigtig kold tyrker, når de rejser hertil og tror, at de har en eftertragtet international uddannelse, og så finder ud af, at Danmark ikke gider at bruge dem,« siger Kirsten van Prooijen.

Mange højtuddannede nydanskere er omvendt begyndt at spørge sig selv, om de gider Danmark, viste en undersøgelse fra analyseinstituttet Catinét i denne uge.

Instituttet havde blandt andet spurgt 6.000 nydanskere om, hvorvidt de ville prøve lykken i et andet land, og ganske påfaldende var rejselysten langt størst hos de bedst uddannede.

Formanden for den etniske organisation POEM, Muharrem Aydas, forstår folks lyst til bare at rejse deres vej, men han beklager samtidig udviklingen. Hans mærkesag er integration gennem arbejde, og derfor finder han det »sørgeligt«, at mange virksomheder i årevis har tøvet med at ansætte højtuddannede nydanskere blot på grund af deres fremmedklingede navne. Og han kalder det »grotesk«, at samfundet ikke har gjort mere for at dygtiggøre lægerne, som der er så åbenbart brug for i landet.

`

Lægefaget er det mest prestigefyldte i Afghanistan. Det er kun dem med de allerhøjeste karakterer, der får lov til at læse til læge. Så det er en rigtig kold tyrker, når de rejser hertil og tror, at de har en eftertragtet international uddannelse, og så finder ud af, at Danmark ikke gider at bruge dem.

,

Kirsten van Prooijen,

Foreningen af Afghanske

Læger i Danmark

Muharrem Aydas finder, at vanetænkning fra kommunernes side er en væsentlig grund til, at problemet med adskilt undervisning af nydanskere med forskellige uddannelser ikke er indført forlængst.

»Hverken analfabeter eller læger vil få udbytte af at have undervisning sammen. I stedet burde kommuner gå sammen på tværs af kommunegrænser for at samle flere for at kunne få differentieret undervisning,« lyder forslaget fra Muharrem Aydas.

En løsning synes dog på vej for i hvert fald lægernes vedkommende efter årelangt pres fra lægeforeningen.

I et par år har Foreningen af Speciallæger påpeget problemet over for amterne, som ejer sygehusene, og foreningen har også foreslået at oprette intensive lægefaglige sprogkurser kun for de nydanske læger.

Speciallægerne glæder sig over, at Amtsrådsforeningen omsider synes at have lyttet til kritikken.

I øjeblikket er Amtsrådsforeningen i gang med at kontakte alle de udenlandske læger, de kan opspore rundt omkring i kommunerne. På den måde vil amterne danne sig et klarere billede af problemets præcise omfang og de enkelte udenlandske lægers faglige som sproglige niveau. Målet er at få oprettet de efterlyste intensive sprogkurser for lægerne og samtidig få pudset og slebet deres faglige kunnen, så de kan indgå i en hverdag på et dansk hospital.

Formand for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), vedstår, at amterne kunne have grebet ind tidligere, så læger ikke havde spildt tid og evner på kurser sammen med analfabeter. Han undskylder det blandt andet med, at integration normalt er kommunernes ansvar - og ikke amternes.

»Vi har allesammen været for langsomme til at få dem finsorteret efter deres kvalifikationer og få dem på målrettede kurser. Nu skal vi først have dem identificeret ude i kommunerne, og lige så snart vi får deres personnummer eller navn, så skal vi havde dem afklaret fagligt i nogle praktiske ophold på vores sygehuse,« siger Bent Hansen.

De faglige ophold på sygehusene skal ifølge Bent Hansen være føl-ordninger, hvor de udenlandske læger i begyndelsen følges med danske læger. På den måde kan de kigge de danske læger over skulderen samtidig med, at sygehusene kan få afdækket, hvad deres udenlandske kolleger er gode til, og hvor der er huller i deres faglige viden og kunnen.

»Det her er ikke bare at knipse med fingrene. Men nu får vi speedet processen op,« lover Bent Hansen.

Formanden for foreningen af Speciallæger, Karsten Nielsen, »håber nu det bedste« fra amterne, som han har fundet utroligt sløve.

»Hvis det var et bilværksted, og der stod nogle, som var dårlige til dansk, men kunne reparere biler, så tror jeg, at værkstedet i en vis fart ville lære dem at sige pænt goddag og lære dem navnet på en skruetrækker og en kilerem,« siger Karsten Nielsen.

Den afghanske læge Nafisa Ahmadzay Feizi har ikke specielt brug for at kende danske ord for mekanikerens værktøj - til gengæld håber hun fortsat på at komme til at kende ordene for lægens værktøj. »Og det gør jeg i hvert fald ikke på det danskkursus, hvor jeg går i dag«.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen