Berlingske Business
17:16

De hemmelige aktier

Det var efter alt at dømme A.P. Møller-koncernen, der overtog en pæn portion af Danske Banks aktier i Københavns Fondsbørs. Formelt er der ikke noget at komme efter for konkurrencemyndighederne i den forbindelse, men sagen illustrerer, hvor vanskeligt det er at håndtere sager om markedsdominans.

DA DANSKE BANK for tre år siden fusionerede med BG Bank og Realkredit Danmark, var konkurrencemyndighederne stærkt involveret i sagen, fordi sammenlægningen af landets største og tredjestørste bank ville forstærke koncentrationen med risiko for at begrænse konkurrencen. Derfor stillede Konkurrencerådet nogle krav til Danske Bank for at godkende fusionen. Et af kravene var, at Danske Bank skulle sælge næsten halvdelen af sin aktiepost i selskabet Københavns Fondsbørs A/S.

Dengang ejede Danske Bank 26 procent af Fondsbørsen, og sammen med to-tre af de andre større banker kunne de kontrollere og styre udviklingen på det danske børsmarked. Konkurrencemyndighederne vurderede, at det var uheldigt, blandt andet fordi storbankerne sidder med flere forskellige kasketter på, når det gælder udviklingen af det danske aktiemarked.

Som »ejere« af Fondsbørsen bør og skal de udvikle det danske børsmarked til samfundets bedste, så der sker en effektiv formidling af risikovillig kapital til virksomhedernes investeringer i produktion og nye arbejdspladser. Men som »banker« har de helt andre interesser i at maksimere deres egen indtjening fra aktiehandel, og det er i direkte konflikt med ideen om et effektivt børsmarked med lave kursspænd og al handel over børsen.

Derfor pålagde Konkurrencerådet Danske Bank at sælge en stor del af sin ejerandel i Københavns Fondsbørs. Det skete så i juni 2002, hvor Danske Bank nedbragte sin ejerandel fra 25,5 procent til 13,9 procent. Af de 11,6 procent, som blev solgt, aftog Svenska Handelsbanken 3,1 procent, og den svenske bank sad derefter på 4,6 procent. Men hvor blev de øvrige 8,5 procent af?

Det har vi sandsynligvis fået et svar på nu. I den nye årsrapport fra Københavns Fondsbørs fremgår det, at A.P. Møller nu ejer 6,4 procent af Københavns Fondsbørs. Køberen var A.P. Møller, som historisk har været meget tæt knyttet til Danske Bank, og som vel i realiteten kan omfattes som et koncernforbundet selskab til Danske Bank.A.P. MØLLER-KONCERNEN samt tilknyttede fonde menes at eje 20-30 procent af Danske Bank, og derfor er der naturligvis meget tætte forbindelser. Formelt er der ikke noget at komme efter for konkurrencemyndighederne. Danske Bank har overholdt sin forpligtelse om dette krav. Men det var nok ikke lige det, Konkurrencerådet havde tænkt sig.

Sagen illustrerer efter min mening meget godt, den svære opgave Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen står med i de store fusioner, hvor markedsdominans er en oplagt problemstilling. Politisk er det underforstået, at den slags fusioner ikke skal afvises, fordi store danske virksomheder skal have styrke og kraft til at konkurrere med udenlandske giganter. Et helt relevant synspunkt.

Problemet er, at de krav, som ofte stilles til nye store virksomheder, er alt for bløde og ikke effektfulde. Med andre ord er de meget lette for virksomhederne at drible sig udenom, og det gør de som regel også. Dermed står konkurrencemyndigheden tilbage med de bedste hensigter. Men desværre er de også helt til grin.I SIDSTE ENDE HANDLER det om, at konkurrencemyndigheden bør stille nogle klokkeklare og håndfaste krav, som med stor sikkerhed er virkningsfulde overfor konkurrencen. Det kan godt være, at det vil gøre ondt på den nye fusionsvirksomhed, men det må være den pris, som skal betales. Eksempelvis i den aktuelle sag om godkendelse af Elsams køb af NESA, må det klokkeklare krav for en godkendelse være, at selskabet betaler en udbygning af kablerne til Tyskland, Sverige og Norge.

Rigelig kapacitet i disse udlandskabler vil betyde, at der reelt er tale om en stort effektivt nordisk marked uden flaskehalse i søkablerne, og så betyder det intet, at Elsam også ejer det sjællandske produktionsselskab Energi E2.

Morten W. Langer er journalist og cand.polit. Han skriver også for Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin og er redaktør for AktieUgebrevet.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen