Berlingske Business

De farlige storebæltstakster

Politikerne har på skift lovet danskerne lavere på Storebælt. Nu er der muligvis enighed på vej, men en ny broforbindelse kan spille en afgørende rolle.

Nyhedsanalyse

Der er pokker til forskel på det syn, politikerne har på taksterne på Storebælt alt efter, om man sidder i regering eller er i opposition.

Eller sådan var det i hvert fald tidligere, viser klip fra avisernes arkiver. Indtil fredag i sidste uge var den klassiske situation, at oppositionen var langt mere indstillet på, at få barberet toppen af priserne på den succesfulde bro, hvilket blev begrundet med den gode økonomi i den brugerbetalte forbindelse.

Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har i sin tid i opposition spurgt såvel daværende statsminister Poul Nyrup (S) som den nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), om ikke der var plads til at sænke billetpriserne. Dog uden held. Og situationen mindede om sig selv, da der onsdag i sidste uge var åbent samråd i Folketinget om de priser, det underskudsplagede godstogsselskab Railion - det tidligere DSB Gods - betaler for at køre over Storebælt.

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti var indstillede på, at sænke priserne for togtransport for at få mere gods på skinner, eller i hvert fald holde Railion i live, så godset ikke kom til at køre på vejene, hvor der i forvejen er trængsel. SF mente også, at priserne for de øvrige brugere burde sættes ned.

Venstres trafikordfører Svend Heiselberg advarede imod en sådan nedsættelse, og gjorde opmærksom på, at det også ville gå ud over forholdene for Mols-Liniens sejlads på Kattegat. Trafikministeren kaldte det for en klog advarsel, og der var opbakning hertil fra den tidligere konservative trafikminister Kaj Ikast.

Men da den trafikpolitiske socialdemokratiske ordfører Poul Andersen i de følgende dage blev ved med at presse på for at få sænket priserne i den fortsat mere hektiske stemning på Christiansborg, hvor valgrygterne florerer, blev det for meget for Flemming Hansen. Han var med ét af den opfattelse, at Socialdemokraterne brød Storebæltsforliget uden at informere regeringen først. Og når nu det var sket, skulle oppositionen ikke alene have de stemmer en takstnedsættelse ville kunne udløse.

Derfor ville regeringen også sænke taksterne to dage efter samrådet, hvor modstanden ellers var markant.

I taksterne på Storebælt er der imidlertid mindst et element mere, end hvad Mols-Linien kan finde på at forlange på baggrund af en yderst vag formulering i Storebæltsforliget om, at der skal være mindst en færgerute på Kattegat, selvom taksterne bliver sænket væsentligt.

På såvel den tyske som den danske side er man klar over, at væsentligt lavere priser på Storebælt end de nuværende, vil gøre det økonomisk mere fordelagtigt at komme til Tyskland igennem Jylland.

Ministeren har derfor på vegne af Trafikministeriet og Kongeriget Danmark i juni lovet sin tyske kollega, at han vil gøre, hvad der står i hans magt for, at priserne på Storebælt ikke sænkes væsentligt.

Det kan måske væres svært at forstå for de rejsende i Danmark, der ikke har tyske relationer, at de to ting hænger sammen. Den socialdemokratiske trafikordfører Poul Andersen har da også meldt ud, at man er for Femeren, men at de to projekter skal være økonomisk uafhængige. Om det i praksis er muligt er tvivlsomt.

I de kommende uger vil der givet blive regnet på trafikmodellerne i Trafikministeriet, og der vil formentlig finde en hårfin argumentation sted om, hvor store prisnedsættelser, der er plads til på Storebælt og ikke mindst til hvem.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen