Berlingske Business
17:29Renterne kom op igen efter en tur i lavningen

Danske sportsfirmaer indgår samarbejde

Danske sportsfirmaer  indgår samarbejde - 1
Eccos løbesko er en videreudvikling af Eccos sports-vandresko. Foto: Scanpix

Ecco Sko har netop indgået et samarbejde med det danske sportstøjsfirma Newline, der skal styrke skogiganten i firmaets nye store satsning på løbesko.

De to danske firmaer Ecco og Newline skal fremover stå ryg mod ryg, når sportstøj og løbesko skal markedsføres rundt om i verden. I går indgik Eccos afdeling for sportssko, Ecco Sport, en samarbejdsaftale med tøjproducenten Newline, der har specialiseret sig i tøj til løb, vandring og triathlon.

Newline er i dag et af de førende brands i Europa inden for sportstøj, og det image vil Ecco bruge til at markedsføre sin helt nye løbesko, som kommer på markedet i løbet af februar.

»Vi er nybegyndere på markedet for løbesko, og samarbejdet med Newline kan give vores nye løbesko et professionelt sportsimage,« siger Claus Jensen, salgsmanager i Ecco Sport.

Fælles markedsføring
De to danske firmaer skal fremover lave en fælles markedsføring af Eccos sportssko og Newlines sportstøj. De to mærker skal fremover præsenteres side om side i sportsbutikkerne.

Firmaerne vil også forsøge at lægge deres design tæt op ad hinanden, så løbetøj og løbesko kommer til at matche. Begge firmaer fremhæver dog, at Newline og Ecco stadig skal være to selvstændige mærker.

Udvikling af vandresko
De nye fælles reklamefremstød vil i første omgang foregå i Norden, Tyskland og England. Senere skal samarbejdet udvides til resten af Europa, og eventuelt også USA. Første gang den almindelige kunde vil se noget til det nye samarbejde bliver ved VM i Duathlon i august, som afholdes i Danmark.

»Vi har forventninger om, at Ecco vil revolutionere markedet for løbesko med deres nye sko Receptor RXP, og den bølge vi gerne være med på,« siger Helge Petersen, adm. direktør i Newline.

Eccos nye løbesko er en videreudvikling af Eccos sports-vandresko Recpetor, der siden 2001 er blevet solgt i 1,3 millioner par om året. Ecco har lige så store forventninger til de nye løbesko, der er udviklet i samarbejde med Panum Institutet i København.

Newline har tidligere haft samarbejde med store sportsmærker, som Adidas, Nike og Asics, men Newline har ikke fået det optimale ud af de tidligere aftaler, fordi de store udenlanske sportsmærker både laver løbesko og sportstøj.

»Ecco er den perfekte samarbejdspartner for os, fordi Ecco kun laver sko, og vi kun laver tøj. Det vil give os en række synergier, uden at vi træder hianden over tæerne,« siger Helge Petersen, adm. direktør i Newline.

Newline er med en omsætning i 2003 på godt 100 millioner den helt klare lillebror i samarbejdet med Ecco Sko, der på verdensplan omsætter for mere end 3,3 milliarder kr. om året.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen