Berlingske Business
15:03Carlsberg stopper sponsorat af det engelske landshold

Danske kvinder erobrer fagbevægelsen

Danske kvinder erobrer fagbevægelsen - 1
Sine Sunesen, formand for Akademikernes Centralorganisation. Foto: Jakob Dall

Tre kvinder er brudt gennem glasloftet til fagbevægelsens absolutte top. De vil have mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Uligeløn og omkostninger ved barselsfravær er ikke kun den enkelte kvindes problem.

Interview

Billedet af en fagforeningsboss er sjældent en kvinde. Men en tyk storrygende mand, som mestrer magtens spil og lægger arm med arbejdsgiverne ved natlige overenskomstforhandlinger.

Sådan var det i hvert fald engang.

For kvinderne har kastet sig ind i kampen om fagbevægelsens topposter. Og det med en sådan styrke, at to ud af tre hovedorganisationer i Danmark har fået en kvindelig formand, mens den sidste, LO, har en kvinde som næstformand.

Når Sine Sunesen, formand for akademikerne, og Bente Sorgenfrey, formand for funktionærer og tjenestemænd, mødes med deres skandinaviske kollegaer er billedet det samme. Kvinderne har sat sig på syv ud af ni formandsposter i de skandinaviske hovedorganisationer, som repræsenterer størstedelen af alle lønmodtagere.

»Hvis man sammenligner med erhvervslivet og det politiske liv, så er der mange kvinder på topposterne i den skandinaviske fagbevægelse. Men kvinderne har også en tårnhøj erhvervsfrekvens i vore lande. Hvis vi vil appellere til medlemmerne, så er kvinderne nødt til at være med i toppen,« siger Sine Sunesen, der har været formand for Akademikernes Centralorganisation (AC) siden 1. januar i år.

Selv om man ikke kan opdele mænd og kvinder i to homogene grupper, så prioriterer de ofte forskelligt, mener de to formænd.

»Kvinder har nok et mere socialt gen. De vil gerne have alle med og prioriterer i højere grad de mere bløde værdier,« mener Bente Sorgenfrey.

»Især i de lidt svære situationer, hvor man skal vælge mellem flere goder. Der er det min oplevelse, at kvinderne presser mere på i forhold til de problemstillinger, der gælder sammenhængen mellem arbejde og familieliv,« siger Sine Sunesen.

Værdiændring

Sine Sunesen, Bente Sorgenfrey og LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger er rykket ind på poster, som traditionelt har været forbeholdt mænd. Hver især er de den første kvinde, som er nået til tops i den hovedorganisation, de repræsenterer.

Især LO-fagbevægelsen er stadig meget mandsdomineret, men Tine Aurvig-Huggenberger mener faktisk, at det er et oplagt sted for kvinder, der gerne vil have indflydelse.

»Fagbevægelsen repræsenterer nogle grundlæggende værdier om, at alle mennesker skal have nogle ordentlige rammer at udfolde deres liv i. Det tror jeg, at mange kvinder kan identificere sig med,« siger hun.

Tine har både kæmpet med og mod mænd, for at nå dertil, hvor hun er i dag.

»Selvfølgelig er fagbevægelsen stadig maskulint domineret. Jeg har da mødt overbærende blikke undervejs, som signalerer, at det er bare hende den unge tøs. Dem skal man ikke vende indad, men placere, hvor de hører hjemme. I kampen om magt og indflydelse,« siger hun.

Alle tre kvinder mener, at der gælder en hovedregel, hvis man vil til tops. Man skal ville magten, og være helt på det rene med, at den er nødvendig for at få indflydelse.

»Magt er forbundet med mange positive ting. Men man skal fra starten være meget bevidst om, at man er en del af et magtspil. Ind imellem har det hårde omkostninger, at man hele tiden bliver eksponeret og sætter sig selv på spil,« siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Nye vinde

LO har netop indført et årligt ligestillingsregnskab, så forbundene hvert år kan måle, om der kommer flere kvinder på de ledende stillinger. Og det er ikke kun internt i fagbevægelsen, at der blæser nye vinde.

På Christiansborg er emner som barselsfond og ligeløn kommet på dagsordenen i de fleste partier. Et politisk flertal vil lovgive, så alle kvinder og mænd bliver omfattet af en barselsfond. Det er netop blevet muligt at opfordre kvinder til at reagere på jobannoncer til stillinger, hvor deres køn er stærkt underrepræsenteret. Og regeringen har for første gang meldt ud, at den er villig til at se på, om der er behov for en ligelønsstatistik.

»Der er ved at ske en værdiændring i hele samfundet. Det er gået op for de mandlige politikere, at de også er afhængige af kvindernes stemmer. De borgerlige partier ryster jo i bukserne, fordi mange kvinder vender dem ryggen. Hvis vi kan få en ligelønsstatistik på den konto, så er det fint for mig. Det er lige før, det kan få mig til at gå ind for fokusgrupper og meningsmålinger,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Hun synes, at danskerne har haft et alt for puritansk forhold til ligestillingsdebatten. Derfor er hun glad for, at det under vinterens overenskomstforhandlinger på LO/DA-området lykkedes at skabe stor folkelig opbakning til LO-fagbevægelsens krav om en barselsfond.

Et individuelt problem

For de to formænd går forhandlingerne om en ny overenskomst for store grupper af akademikere og offentligt ansatte først i gang i starten af det ny år.

Hvor Bente Sorgenfrey mener, at det må være op til overenskomstparterne at prioritere en barselsfond, så er Sine Sunesen glad for, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil lovgive, hvis arbejdsmarkedets parter ikke selv kan løse problemet.

»Der er en vigtig signalværdi i, at ministeren tager det ansvar på sig. Det viser, at han har set lyset og erkendt, at det virkelig er en god idé med barselsfonde. Hidtil har man individualiseret det problem, som opstår på grund af kvinders fravær ved barsel, til den enkelte kvinde og den enkelte lille arbejdsgiver. Det er ikke rimeligt,« siger Sine Sunesen.

Hun har ligesom Tine Aurvig-Huggenberger oplevet, at man let bliver betragtet som et 70'er-levn med lilla ble, hvis man diskuterer ligestilling.

»I Danmark har vi individualiseret og privatiseret mange af de problemer, der har med ligestilling at gøre. Den enkelte kvinde oplever det som sit eget anliggende, at hun ikke kan få karriere og familieliv til at hænge sammen. Det har medført en berøringsangst over for noget, der i virkeligheden er et fælles problem for hele samfundet. Og som vel at mærke fører til en gevinst for hele samfundet, når problemet bliver løst,« siger Sine Sunesen.

Akademikernes formand mener, at politikerne har fået øjnene op for, at de fleste børnefamilier kæmper med at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen i hverdagen.

»Der er ingen tvivl om, at familievenlighed i alle mulige afskygninger er kommet på dagsordenen. Senest med regeringsrokaden. Men man skal være varsom med at sætte lighedstegn mellem familie- og ligestillingspolitik,« siger Sine Sunesen.

Hun er ikke tilhænger af familievenlige forslag, der koster kvinderne dyrt økonomisk og som gennemføres på bekostning af deres karriere.

»Problemet er hvis man mere eller mindre sender kvinderne hjem til kødgryderne i bestræbelserne på at gavne familien. Det kan man f.eks. frygte med den meget lange barselsorlov, som jeg har et noget ambivalent forhold til,« siger Sine Sunesen.

Hun mener, at orloven gavner børnene, men at en del af den burde være reserveret deres far. Som det er i dag, skaber den yderligere ulighed mellem de to køn på arbejdsmarkedet.

»Med den ny barselsorlov er det naturligt også at diskutere fuld løn under hele orloven. Men ACs linje er, at vi i samme åndedrag skal gøre noget for ligestillingen. Derfor går vi til de kommende offentlige forhandlinger efter tiltag, som sikrer fuld pension under hele barselsorloven, eller efter at reservere en del af orloven med løn til mændene,« siger Sine Sunesen.

Ligeløn er næste mål

Alle tre kvinder går ind for, at der kommer en ligelønsstatistik, så man kan dokumentere lønforskellen mellem mænd og kvinder ude på de enkelte virksomheder.

»Med en statistik i hånden vil vi kunne rejse nogle flere ligelønssager og forhåbentlig også vinde dem. Jeg tror, at det vil få kolossal betydning for, at flere kvinder kan få noget mere i lønposen,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Bente Sorgenfrey håber desuden, at en ligelønsstatistik kan sparke gang i en diskussion om, hvordan samfundet vurderer forskellige jobs. I dag er lønnen nemlig forholdsvis lav inden for mange traditionelle kvindejobs, som især er at finde i den offentlige sektor. Desuden slås de netop nu med Ny Løn-systemet, som ikke fungerer, og som FTF-formanden vil have lavet om.

»Lærerne, sygeplejerskerne og pædagogerne er i dag mere optaget af løn end problemer vedrørende for eksempel barsel. Det skyldes, at de har været på forkant med at prioritere de mere bløde værdier i deres overenskomster,« siger Bente Sorgenfrey.

Hun oplever, at lønmodtagernes krav har nærmet sig hinanden. Mænd og kvinder, offentligt ansatte og privat ansatte har fået flere fælles mål.

»I dag stiller småbørnsfædrene også krav om, at de skal have tid til familien. Og kvinderne vil også gerne have en høj løn,« siger Bente Sorgenfrey.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen