Berlingske Business

Danske Kiss Technology i vækst

Danske Kiss Technology bestormes af interesserede filmselskaber, efter en ny aftale med Microsoft. Nu skal USA indtages.

LAS VEGAS: Interessen for danske Kiss Technology er overvældende på verdens største messe for forbrugerelektronik, CES i Las Vegas i USA. Filmselskaber på stribe har været forbi Kiss Technologys minimale stand for at snakke samarbejde med den danske virksomhed. Baggrunden er, at Kiss Technology, som de første, har indgået samarbejde med Microsoft om at bruge deres Windows Mediaplayer på Kiss Technologys DVD-afspillere.

Derfor kunne det ikke være meget bedre, da Bill Gates, Microsofts karismatiske stifter, indledte CES med at præsentere, at Mediaplayeren netop i fremtiden vil kunne findes i mange andre produkter end en PC. Det sammenfald har givet mange interesserede besøgende, siger Bo Lustrup, Kiss Technologys marketingchef.

»Vi har haft besøg af stort set alle de store filmselskaber, for mediaplayeren giver os nu mulighed for, at filmselskaberne kan sælge adgang til deres film over nettet gennem blandt andet produkter som vores, uden at deres ophavsrettigheder brydes,« siger Bo Lustrup.

Han forventer, at certificeringen fra Microsoft betyder, at Kiss Technology for alvor kan få gang i at sælge adgang til film over nettet, det såkaldte video-on-demand-princip, og i dag afvikles flere forsøg i Europa med netop denne mulighed for Kiss Technology, siger han.

Kiss Technology er kommet godt tilbage efter et underskud på 20 mio. kr. i 2002, der skyldtes store udviklingsomkostninger til deres avancerede DVD-afspillere og fladskærme. 2003 ender med et plus på fem mio. kr. og en omsætning på 251 mio. kr., oplyser Bo Lustrup.

Det sker blandt andet gennem eget salg, samt såkaldte OEM-aftaler, hvor Kiss Technology leverer technologien og andre sælger den under deres eget navn. Sådan en aftale har Kiss Technology med højttalerfabrikken Jamo i dag, som, ifølge Lustrup, går godt, men flere er på vej blandt højttalerfabrikker, der har brug for at kunne tilbyde en bredere produktserie.

Kiss Technology, der i Danmark sælger gennem Merlin og TDCs butikker, breder sig i Europas elektronikkæder, hvor især Frankrig er blevet et stærkt marked.

Nu står USA for tur, hvor Kiss Technology har været i otte måneder med forsigtigt at få fat i markedet.

»Vi går ind i USA stat for stat. Vi er i dag i Washington, hvor vi har fået erfaringer, og vi er i gang med at få godkendt produkter til det amerikanske marked, så vi kan komme bredere ud,« siger Lustrup.

Kiss Technology var først med den såkaldte DivX-standard, der bruges til film på nettet, og nu med en aftale med Microsoft. Men selskabet er, med 46 ansatte, stadig ufatteligt lille sammenlignet med andre elektronikvirksomheder.

Kiss Technology sælger næsten alle sine varer uden for Danmark. Mindre end fem procent går til det danske marked, ganske som selskaber som Jamo og Bang og Olufsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen