Berlingske Business

Danske boligstigninger i EUs bund

Mens danskerne oplevede beskedne boligprisstigninger, skød de trods økonomisk afmatning til vejrs sydpå og i Storbritannien. Over hele EU bygges der alt for lidt nyt.

Hvis andres ulykke heller ikke er at foragte, kan ejerboligløse førstegangskøbere i Danmark glæde sig over, at boligpriserne i andre EU-lande steg endnu mere - faktisk hørte de danske prisstigninger i 2002-2003 til helt nede på bunden.

Ifølge en undersøgelse fra den britiske brancheorganisation Royal Institution of Chartered Surveyers holdt de europæiske husmarkeder skansen under de seneste par års økonomiske nedtur. Ingen husbobler brast, og mens lande som Danmark havde beskedne prisstigninger på to procent efter inflation, oplevede brandvarme husmarkeder i Storbritannien, Irland og Spanien tocifrede stigningstakter.

»Det bemærkelsesværdige er, at de europæiske boligmarkeder synes at bevæge sig i to tempi,« siger professor Michael Ball fra Reading University og forfatter til rapporten European Housing Review.

»Hovedforklaringen på forskellen er, hvor hårdt landene har været ramt af den økonomiske afmatning. Men alle markeder blev hjulpet af den lave rente.«

Generelt steg priserne kun svagt i Nordeuropa, men langt stærkere i syd og på de britiske øer.

En ting er prisstigninger, noget andet er prisniveauer. Men ifølge Ball er det næsten umuligt at sammenligne reelle husprisniveauer på tværs af grænserne, da datakvaliteten dels er for dårlig, og da en myriade af faktorer som bystørrelser, beskatning og lønniveauer gør sammenligningen vanskelig. Alligevel mener han at kunne konstatere, at markederne i 2003 klarede sig bedre end året før.

Ingen aktivitet
Men det virkeligt bemærkelsesværdige ved rapporten er måske, at markedsmekanismerne på mange europæiske husmarkeder viser klare tegn på at være sat delvist ud af kraft. Stigende huspriser burde føre til større byggeaktivitet. Men i de lande med de største prisstigninger faldt byggeaktiviteten ligefrem, mens den i et land som Danmark kun er steget svagt.

Ball afviser blankt påstanden om, at mangel på jord er forklaringen. I stedet peger han på, at lokale myndigheder (kommuner) ikke ændrer byplanerne for at stille ny jord til rådighed. Det skyldes dels pres fra eksisterende, aktivistiske boligejere, der kan lide deres grønne udsigt, og dels at kommunerne ikke er interesserede i de øgede udgifter til skoler, veje og anden infrastruktur, som følger med flere boliger.

Uigennemskueligt
Det billede genkender lektor Jens Lunde fra Handelshøjskolen i København.

»Det er et uigennemskueligt net, og det er bemærkelsesværdigt, at det er sværest at finde byggegrunde i de dyreste kommuner,« siger han og tilføjer, at kommuner ofte er grundprisspekulanter.

»Men Danmarks store problem er den store ubalance mellem boligformerne. Der bygges en masse andelsboliger for at slippe for ejendomsværdiskatten (som er blandt Europas allerhøjeste, red.). De almene boligselskaber betaler ikke skat, og deres lejere bor i subsidierede boliger, selv om de ofte er almindelige mennesker, som sagtens kunne klare sig på det private marked. Samtidig er private udlejere højt beskattede og derfor mindre interesserede i at bygge lejeboliger.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen