Berlingske Business

Danske bankkunder går glip af bankrenter

Bankerne fastholder ældgammelt princip for rentetilskrivning på trods af den teknologiske udvikling. Svensk storbank har taget livtag på de såkaldte valørregler.

De danske bankkunder går glip af renteindtægter i milliardklassen, fordi bankerne tilskriver renter efter nogle principper, som er helt ude af trit med nutiden.

Bankerne holder lukket på lørdage, søndage og helligdage, og derfor er der nul i rente for penge, der for eksempel bliver sat ind på en konto om fredagen.

Det princip har den svenske storbank SEB indledt et opgør med, og det sker med den begrundelse, at der ikke længere findes nogen god grund til ikke at tilskrive renter - uanset navnet på ugedagen.

Det nuværende princip med først at tilskrive renter den første bankdag efter at pengene er sat ind på en konto er mere end 100 år gammel.

Det gav mening tilbage i tiden, hvor der blev båret checks rundt i de københavnske gader. Dagligt måtte ansatte fra bankerne således møde op i Nationalbanken for at cleare de mange checks med ansatte fra andre banker.

Bankerne får rente
»I gamle dage, da vi ikke havde computere, tog det jo tid at få checks og kontanter flyttet fysisk rundt i landet. Derfor skulle der være en vis karenstid, men det er aldrig blevet opdateret i forhold til den teknologi, vi har i dag,« siger bankeksperten Bjarne Jensen fra BJ Consult.

Han henviser til, at bankerne med den nuværende teknologi for eksempel kan sætte penge ind i og hæve i Nationalbanken fra minut til minut. Nationalbanken betaler således to procent i rente til bankerne fra samme sekund, som de sætter pengene ind på en såkaldt foliekonto, som er en konto for banker i Nationalbanken.

»Renteberegning sker med samme dags valør - undtagen hvis de indbetaler kontanter,« bekræfter afdelingschef Bjarne Skafte fra Nationalbanken.

Da alle banker har en netbank hos Nationalbanken, er der sjældent tale om at indbetale kontanter. Bankerne får dermed rente af deres indestående hos deres bankforbindelse samme dag, som pengene sættes ind.

Regler fra fortiden
»Valørreglerne er ikke blevet ajourført, så de passer til nutiden,« konstaterer Bjarne Jensen.

Han mener, at det er oplagt med en ændring af reglerne nu, fordi renteniveauet er så lavt, som det er tilfældet, og dermed kan det gøres mindre smertefrit end i en tid med højere renter.

Alle banker er koblet sammen via PBS og Nationalbanken, og bogføringen af penge, der bliver sat ind eller bliver hævet, sker i realtid.

»Hvis vi får en check fra en kunde, kan vi jo ikke gøre noget ved pengene, før vi får pengene fra den bank, som har udstedt checken,« siger direktør Jens Ove Nielsen fra Jyske Bank. Han påpeger, at det betyder uendeligt lidt for den enkelte kunde.

Forklaringen modtages ikke med begejstring hos Forbrugerrådet, der undrer sig over bankerne.

»Bankerne har jo pengene fra det øjeblik, jeg sætter dem ind. Hvorfor kan de så ikke tilskrive renter fra det øjeblik?« spørger økonom Morten Westergaard fra Forbrugerrådet.

At det ikke kun er småbeløb, det drejer sig om, understreges af den såkaldte valør-sag, som Forbrugerombudsmanden tidligere har ført mod bankerne.

Den gang blev der nævnt beløb på op mod to milliarder kroner om året, som bankkunderne årligt gik glip af. Sagen blev ført helt til Højesteret, der gav bankerne ret, men samtidig noget overraskende anbefalede politikerne at ændre reglerne. Trods stor politisk iver for at gøre noget umiddelbart efter dommen, skete der ikke noget.

Renter syv dage om ugen
SEB i Sverige har valgt at imødekomme kunderne ved at tilskrive renter alle ugens dage.

»Vi har haft en renteberegningsmodel, der har været uændret i op mod 100 år. Princippet har været, at der kun kunne beregnes renter fem dage om ugen, men vi har mange internet-kunder, og de har svært ved at forstå det,« siger informationschef Sten Törnsten fra SEB, der i første omgang kun har valgt at indføre de nye regler i Sverige.

Han påpeger, at det reelt også forenkler renteberegningen internt i SEB og dermed udgør en besparelse.

De danske bankers interesseorganisation, Finansrådet, påpeger, at det for privatkunder kun drejer sig om mindre beløb, og at man i øvrigt ikke vil blande sig i de forretningsbetingelser, som bankerne benytter.

»Vi giver ikke anbefalinger til medlemmerne eller har regler eller aftaler om, hvornår de enkelte institutter må ønske at give valør. Det er noget, de selv bestemmer,« siger vicedirektør Klaus Willerslev-Olsen fra Finansrådet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen