Berlingske Business

Danske Bank venter på udfald af skattesag

Venstresocialisten Frank Aaen roste Danske Bank, fordi banken ikke - som flere andre banker - har taget et skattefradrag i forlængelse af et tilbagekøb af egne aktier.

Danske Bank har indtaget en afventende holdning til de omdiskuterede skattefradrag, som flere banker har fået underkendt af skattemyndighederne. Banken vil ikke foretage sig noget, før der kommer en afgørelse på nogle af de tvister, som blandt andre Jyske Bank og Sydbank har kørende for Landsskatteretten.

Det fremgik af bankens generalforsamling i går, hvor bestyrelsen blev tvunget til at behandle det omdiskuterede skattefradrag, da sagen blev rejst af venstresocialisten Frank Aaen, der optræder på vegne af foreningen Kritiske Aktionærer.

»Jeg plejer at betræde den her talerstol for at stille kritiske spørgsmål til bankens ledelse. Denne gang vil jeg starte med en ros, fordi banken har optrådt mere ordentligt end visse andre banker,« sagde Frank Aaen. Han ønskede, at bankens ledelse bekræftede, at banken ikke vil benytte sig af muligheden for at fratrække kurstabet i forbindelse med tilbagekøb og annullering af egne aktier.

»Det er sådan, at Danske Bank naturligvis overholder de love, der gælder - herunder også skattelovene. Vi er et langt stykke hen ad vejen enige med myndighederne om, at det er svært at kræve fradrag for disse nedskrivninger,« sagde formanden for Danske Banks bestyrelse Alf Duch-Pedersen.

Vil ikke gå forrest
Formanden konstaterede, at hvis Danske Bank har udfyldt selvangivelsen forkert, vil det blive rettet.

»Det skal man ikke bøje etik over. Det er mange penge, det drejer sig om for banken og dens aktionærer. Men vi er ikke dem, der driver på, men vil blot følge lovgivningen og de afgørelser, der måtte komme,« sagde Alf Duch-Pedersen.

Danske Bank har gennemført tre opkøbsprogrammer for egne aktier, og et fjerde er planlagt.

Det første opkøbsprogram blev gennemført, uden at der blev offentliggjort planer om, hvad aktierne skulle bruges til. Først senere blev det meddelt, at aktierne skulle bruges til nedskrivning af kapitalen. Ved de efterfølgende programmer er det hver gang på forhånd blevet meddelt, at aktierne ville blive brugt til nedskrivning af kapitalen.

Danske Bank vil kun kunne opnå fradrag fra første opkøbsprogram, fordi der ikke udtrykkeligt på forhånd var tale om at bruge aktierne til annullering og nedskrivning af kapital.

Ros fra storaktionær
Der var ros til Danske Bank fra storaktionæren ATP, der ejer lidt over fem procent af aktierne i banken.

»Året 2003 var året, hvor det så småt begyndte at gå fremad for mange selskaber. Eksterne forhold som den globale økonomi var i bedring, men den danske økonomi stod i stampe. Det er derfor tilfredsstillende at se, at det er lykkedes for Danske Bank i et så svært et år at komme igennem året med et bundlinjeresultat på mere end ni milliarder kroner og egenkapitalforrentning på over 15 procent,« sagde porteføljemanager Jeppe Bjørn Andersen, der optrådte som repræsentant for Danmarks største investor ATP.

Dagens største bifald fik aktionæren Gorm Bjerring Sørensen, der præsenterede sig som venstreorienteret og tidligere slumstormer.

»Jeg synes ikke, at man skal bruge dagen i dag på at snakke politik,« sagde han med direkte adresse til Frank Aaen.

Den melding faldt i god jord hos de 1.025 fremmødte aktionærer i Tivolis Koncertsal.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen