Berlingske Business

Danske Bank: USAs opsving skaber flere job

Den svage jobvækst i USA har overrasket økonomerne. Men det skyldes i højere grad måleproblemer end udflytning af arbejdspladser, mener Danske Bank.

Selv om der de seneste seks måneder er skabt 60.000 nye arbejdspladser om måneden, har jobvæksten i USA været skuffende set med økonomernes øjne.

Kommentatorer har frygtet, at globaliseringen er accelereret og suger job ud af Vesten i et hidtil uset tempo.

Men der er grund til at vente sig mere af verdens største økonomi, mener Danske Bank, der i en ny analyse argumenterer for, at de officielle opgørelser får situationen til at se mere sort ud, end tilfældet er.

Under opsvinget i 1990erne skabte amerikansk økonomi 254.000 job om måneden i gennemsnit (1994-1999). Recessionen i 2001 sænkede antallet af arbejdspladser med 157.000 job om måneden. Et plus på 60.000 om måneden, som er jobvæksten lige nu, er derfor lavt. Men det er ikke udtryk for, at Kina render med arbejdspladserne, mener Carsten Valgreen, afdelingschef i Danske Bank. Den amerikanske fremstillingssektor er nemlig kommet sig.

Modsat effekt
»Selv om globaliseringen spreder sig til dele af servicesektoren, så skulle man forvente, at fremstillingsindustrien fortsat vil være mest udsat, når globaliseringen flytter job. Tallene viser det modsatte. Det afspejler, at den faldende dollar har forbedret konkurrenceevnen for amerikansk industri i en grad så tabene af job til Kina bliver opvejet af, at amerikansk produktion nu tager markedsandele fra canadiske, japanske og europæiske producenter,« siger Carsten Valgreen.

Men hvorfor skabes der så så få servicejob i USA?

Valgreen peger på tre forklaringer.

For det første er det helt normalt, at den økonomiske vækst slår igennem før jobvæksten. Selv om USA havde den kraftigste vækst i 20 år i efteråret 2003, er det normalt, at virksomheder i begyndelsen af et opsving kan være i tvivl om holdbarheden af fremgangen og derfor tilbageholdende med at hyre folk. Desuden har mange virksomheder strukket sig langt for at undgå fyringer under recessionen, da det er forbundet med omkostninger. Den overskydende arbejdskraft i virksomhederne finder nu sin anvendelse, men uden at det viser sig i statistikkerne som andet end produktivitetsvækst.

Jobvæksten har alligevel været lovlig svag, erkender Carsten Valgreen i sin analyse, hvilket fører til forklaring nummer to.

»I perioder, hvor jobskabelsen i nyopståede virksomheder er meget stærk, undervurderer nonfarm-payroll beskæftigelsen,« siger Valgreen, om den officielle amerikanske beskæftigelsesstatistik.

Ændret dynamik
Andre data har ifølge Valgreen peget på, at der de seneste to til tre år netop er skabt mange nye virksomheder.

Den tredje og mere spekulative forklaring på den svage jobvækst i USA er, at strukturelle forandringer i økonomien kan have ændret arbejdsmarkedets dynamik.

»Dele af servicesektoren er muligvis langsommere til at øge arbejdskraftsefterspørgslen, når væksten tager til,« siger Carsten Valgreen.

Han understreger, at Danske Bank fortsat mener, der er god grund til at tro, at beskæftigelsen vil vokse pænt i 2004.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen