Berlingske Business

Danske Bank spekulanternes yndlingsaktie

En omsætning på knap 65 milliarder kroner gør aktien fra Danske Bank til den mest omsatte på Fondsbørsen i fjor. En eksklusiv elite driver A.P. Møller-aktien op på tredjepladsen.

Danske Bank placerede sig i 2003 helt i top på hitlisten over de danske aktier, som blev handlet mest. Tæt ved en femtedel af den samlede omsætning i KFX-indekset fandt sted i Danske Bank-aktien, som der i alt blev omsat for 64,9 milliarder kroner af.

Også når der måles på antallet af handler, var Danske Bank i top med ikke færre end 525 millioner handler, der i øvrigt i snit var tæt på 124.000 kroner værd.

Den placering glæder chef for Danske Banks Invest Relations-afdeling, Tonny Andersen.

»Stor omsætning giver en bedre pris på aktien. Afstanden mellem købs- og salgpriserne snævres ind, og stor omsætning er også med til at gøre aktien interessant for store, udenlandske investorer,« siger han.

Tonny Andersen regner med, at Danske Bank-aktien også i år vil placere sig blandt de tre mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs.

Danske Bank har 295.000 aktionærer, og 40 procent af dem er udenlandske investorer.

Fire aktionærgrupper har mere end fem procents af Danske Banks aktiekapital. Det er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål, Fonden RealDania, ATP og Danske Bank-koncernen.

Danmark en lille brik
Novo Nordisk kommer ind på andenpladsen som næstmest handlede aktie på Fondsbørsen, mens A.P. Møller B og TDC besætter de næste pladser på listen over investorernes foretrukne papirer at spekulere i.

Samlet stod disse fire aktier for hele 60 pct. af omsætningen i de 20 KFX-aktier. Indekset over de mest handlede papirer tegnede sig for 87 procent af den totale omsætning på Københavns Fondsbørs.

Det fremgår af den »Fact Book«, som Københavns Fondsbørs netop har udsendt, og som indholder masser af oplysninger om stort og småt om børsåret 2003.

Omsætningen summede sig sidste år til 416 milliarder kroner. Det var seks procent mere end året før, og kun én gang før i historien har handlen været højere, og det var i 2000 - året da IT-boblen bristede.

Omsætningen herhjemme svarer kun til fire procent af den samlede europæiske aktiehandel, og eksempelvis i Sverige var handelen med aktier mere end fem gange så stor som i Danmark. Største europæiske børs er London Stock Exchange, hvor handelen beløb sig til næsten 24.000 milliarder kroner - 17 gange så meget som det danske bruttonationalprodukt (BNP). Og så er handlen med obligationer og andre typer af værdipapirer og finansielle instrumenter endda ikke regnet med.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen