Berlingske Business

Danske Bank sendte KFX tæt på nyt rekordniveau

KFX-indekset fulgte et positivt Europa og steg en pct. TDC fik et pænt kursløft efter præsentationen af selskabets regnskab for 2003. Den trængte fodboldklub AB skød i vejret efter spillerindkøb.

Aktiemarkederne i Europa udviklede sig i går entydigt positivt, hvilket blev understøttet af en amerikansk åbning i plus op på eftermiddagen. KFX-indekset fulgte de europæiske tendenser og steg 1,0 pct. til kurs 278,6. Dermed er KFX-indekset marginale stigninger fra at nå niveauet fra d. 26 marts 2002 på kurs 279,0. Det er det højeste kursniveau i to og et halvt år.

Carlsberg (+ 3,6 pct.) var mest stigende KFX-selskab, mens ISS (- 1,9 pct.) faldt mest blandt de 20 medlemmer i KFX-indekset. Danske Bank (+ 1,8 pct.) trak mest op i det danske hovedindeks, hvor også og A.P. Møller - Mærsks B- Aktie (+ 1,4 pct.) bidrog væsentligt. A.P. Møller fulgte flere andre olierelaterede selskaber, der skød op på en fortsat stigende oliepris. I London nåede prisen en tønde Brent Blend olie 32,5 dollar, hvilket er det højeste i over et år. Ifølge en undersøgelse foretaget af Økonomisk Ugebrev, har A.P. Møller i øvrigt oplevet kraftig vækst inden for selskabets havne aktiviteter i 2003.

Det største fokus var rettet mod TDC (+ 2,9 pct.), som var aktuelle med selskabets årsregnskab for 2003. Regnskabet vidnede om en stigning i driftsoverskuddet før afskrivninger og goodwill (EBITDA) til 15,3 mia. kr. mod 14,3 mia. kr. i 2002. Analytikerne havde ifølge RB-Børsen ventet at EBITDA ville ende på 15,1 mia. kr. TDCs omsætning faldt til gengæld til 50,3 mia. kr. i 2003 mod 51,2 mia. kr. i 2002. Fremgangen i EBITDA trods omsætningstilbagegangen er et resultat af teleselskabets effektiviseringer af driften, som blandt andet har kostet en hel del arbejdspladser. For 2004 forventer TDC en nettoomsætning på 50,9 mia. kr. og et EBITDA på 15,9 mia. kr.

Vindmølleselskabet Vestas (uændret) blev i går opjusteret til »hold« fra »sælg« af den amerikanske bankgigant Citiegroup. Citiegroup vurderer, at fusionen med NEG Micon vil betyde forbedret indtjening samt forbedret kapitalgrundlag. Også Novo Nordisk (+ 0,9 pct.) blev opjusteret af en udenlandsk bankgigant i går, hvor Deutsche Bank hævede anbefalingen på det danske medicinalselskab til »køb« fra »hold«. Samtidig har banken hævet kursmålet for Novo-aktien til 315 kr. fra 270. kr.

Fodboldklubben AB var med en stigning på hele 34,2 pct. til kurs 4,9 det mest stigende danske selskab. Klubben ligger til nedrykning i den danske Superliga, men efter en kapitalindsprøjtning fra hovedsponsoren, Forenede Rengøring, kunne klubben søndag præsentere fire nye spillere. Trods stigingen i går, har AB dog langt igen, før de seneste års nærmest konstante kurstab er hentet.

En anden fodboldklub, AGF (+ 11,8 pct.) indkasserede gårsdagens anden største stigning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen