Berlingske Business

Dansk vækstlokomotiv på afveje

Udsigten til medicinalindustrien som vækstlokomotiv for den danske økonomi er bragt i fare. Danmark og Europa er simpelthen ved at tabe kampen om milliarderne til USA, advarer topchef. »Jeg er fair og fedtet,« lyder amtsformandens svar.

De danske politikere spiller hasard med Danmarks muligheder for at gøre medicinalindustrien til et økonomisk vækstlokomotiv i årene fremover.

Danmark og Europa er nemlig endegyldigt ved at tabe kapløbet med USA om milliardindtægter og tusinder af job i medicinalindustrien, advarer medicinalgiganten Eli Lilly's europæiske topchef, Richard Pilnik, i et interview med Berlingske Tidende.

»Konkurrrencesituationen mellem Europa og USA bekymrer mig meget. I Europa og i særlig grad i Danmark er industrien i dag under et enormt pres. Jeg bruger mere og mere tid på at overbevise min ledelse i USA om, at vi skal investere en dollar i Europa frem for i USA eller Asien. Og argumentationen for at investere i Danmark og Europa bliver sværere og sværere, fordi man andre steder i verden i højere grad tilskynder til investeringer og giver bedre afkast,« siger Richard Pilnik.

Eli Lilly er blandt verdens ti største medicinalselskaber og en af dem, der bruger den største procentdel af sit salg på forskning.

Budgetter og sygdomme
Verdensmarkdet for medicin udgjorde sidste år samlet 466,3 mia. dollar, men vækstraten for medicinalindustrien i Europa er meget langsommere end tidligere og langsommere end andre steder i verden.

Problemet for eksempelvis amerikanske Eli Lilly er ifølge Richard Pilnik, at sundhedspolitkken i blandt andet Danmark er så budgetfokuseret frem for at være fokuseret på sygdomsbekæmpelse og behandling. Dermed forsvinder selskabernes incitament til at forske og udvikle nye typer af lægemidler.

Også den danske Lægemiddelindustriforeningen taler om et hidtil uset prispres herhjemme, som senest er dokumenteret med Lægemiddelstyrelsens femårsoversigt over udviklingen på det danske marked for medicin. Selv om danskerne indtager mere og mere medicin, så betaler de samme danskere markant mindre for deres medicin. Et udtryk for branchens omsætningsmæssige opbremsning er prisudviklingen. I forhold til priserne i 1995 var medicinpriserne sidste år på indeks 78,5.

Hovedårsagen er kopipræperater, parallelimport og en række lovreguleringer for produkter på det danske marked.

Etisk forpligtigelse
Faren er, at de internationale medicinkoncerner enten trækker sig helt ud af Danmark og Europa eller placerer fremtidige investeringer andre steder.

»Det er vores filosofi, at vi har en moralsk og etisk forpligtelse til at forblive på de markeder, hvor vi er i dag, men i fremtiden kan investeringernes størrelse forskyde sig, så de fremover sker i USA og Asien. Vi bliver mere forsigtige med vores investeringer i Europa, fordi vi andre steder kan få et højere afkast eller større gennemsigtighed på, hvordan man administrerer sine sundhedsbudgetter,« siger Richard Pilnik.

Han peger i den forbindelse på, at såvel Novartis som og AstraZeneca åbent taler om planer om at flytte forskningsmæssige hovedkvarterer fra Europa til USA. I forvejen har Europa de seneste år været udsat for et massivt »brain-drain« med tusindvis af mistede arbejdspladser.

Fokus på prisen
Som en af de ansvarlige politikere ser formanden for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), imidlertid ingen muligehd for at gøre tingene anderledes end i dag med et stålsat fokus på priserne.

»Vi er nødt til at være fokuseret på prisen, når vi nu engang er underlagt nogle økonomiske aftaler. Skal der bruges flere penge på medicin, så skal de findes andre steder i sundshedssystemet. Virksomhederne er jo heller ikke interesseret i, at skattetrykket stiger, for så kan de ikke hente eller fastholde de rette medarbejdere, så jeg har lovet at være fair og fedtet,« siger Bent Hansen.

Men situationen i Danmark er ifølge Richard Pilnik værre end på mange andre europæiske markeder så som Tyskland og Frankrig.

Dialog i Frankrig
»I Tyskland er der en friere prisregulering og mulighed for meget hurtig introduktion af nye præparater. Frankrig er et meget hårdt marked, men der foregår samtidig en dialog om udviklingen på hele sundhedsområdet, som ikke eksisterer i Danmark,« siger han.

»Det er fordi, medicinudgifterne i Tyskland er en del af et sygekassesystem, så når først en tysker har betalt sit private kontingent, så har han altid krav på at få den ønskede medicin uanset pris. Medicinselskaberne vil sikkert gerne have et sådant system i Danmark, men det tror jeg ikke, danskerne vil,« siger Bent Hansen.

De europæiske medicinalselskaber beskæftiger omkring 582.500 ansatte, hvoraf 91.500 er forskere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen