Berlingske Business
09:41Britisk storbank sagsøgt for kobberfusk

Dansk superpalme fra Malaysia

Det dansk-styrede plantageselskab United Plantations i Malaysia har fået stor succes med en højtydende super kokospalme, som plantagen har brugt 20 år på at udvikle.

JENDARATA

Det dansk-kontrollerede United Plantations (UP) i Malaysia har udviklet en superpalme, der yder fire gange så mange kokosnødder, som nogen eksisterende palme gør det. Superpalmen er nu plantet på store plantageområder på to af UPs plantager, hvor den viser yderst lovende resultater.

United Plantations i Malaysia, der ledes af den legendariske dansker Tan Sri, Børge Bek-Nielsen, har ved at krydse kokospalmer fra flere dele af verden med hinanden skabt superpalmen. Den højtydende superpalme med øgenavnet »Dolly Parton« har forbløffet kokosnøddeproducenter verden over.

Kokospalmen (cocos nucifera) er en af de mest nyttige planter overhovedet. Den gror overalt i verdens tropiske og subtropiske lavland. Og palmens nød udmærker sig ved at have utallige anvendelsesområder. Blandt andet fremstilles der creme, bygningsmaterialer, kemikalier, kokosolie, kosmetik, materialer til bilindustrien, mel, måtter, mælk, shampoo, sæbe, og tæpper m.m. af den lille nød, der er ca. 25 centimeter i diameter.

Kokosnøddepalmerne i Malaysia yder i gennemsnit 3.000 nødder pr. hektar om året, mens den mest ydende kokospalme i verden, den indiske, årligt giver 7.000 nødder/HA. Men med United Plantations superpalme er produktionen nu firedoblet til 28.000 nødder om året pr. hektar.

Forskere på UP, der er en af Malaysias største og mest respekterede palmeolieproducenter, begyndte for 20 år siden på at eksperimentere med forbedring af kokosnøddepalmer i laboratoriet på UP plantagen i Jendarata i Malaysia.

Målet var at skabe en superpalme med en ydelse, der er langt højere end den, man kender fra palmer i dag. Og gennem to årtier har forskerne på UP eksperimenteret med at krydse udenlandske og malaysiske palmer med hinanden.

Pollen fra palmer med gode egenskaber er vedvarende overført til andre palmer med andre særlige egenskaber.

Mange års udvikling

»Det er værd at bemærke, at der er meget langt fra start til mål, når man arbejder med nye afgrøder. Man laver ikke en ny kokospalme på et par år, der er for eksempel et intensivt laboratoriearbejde,« siger Carl Bek-Nielsen, der er næstformand i UP bestyrelsen.

For UP har udviklingen af den nye superpalme stået på et par årtier, men først nu bæres frugterne. Det er blevet til tusinder af udplantninger og justeringer under vejs.

Men nu har United Plantations to typer af palmer brudt alle hidtidige rekorder og forestillinger om, hvor meget en kokospalme kan producere.

Den ene af palmerne »Mawa« (Malaysia-West Africa) er en krydsning mellem vestafrikanske palmer og malaysiske. Den anden »Matag« er krydset mellem malaysiske og filippinske palmer.

»De mange års arbejde på at fremstille den højtydende kokospalme har endelig båret frugt inden for de sidste par år. Vi har nu tilplantet 32 kvadratkilometer med Mawa og Matag kokospalmer.

Og selv om palmerne kun optager 2,2 procent af det område, hvor der vokser kokospalmer i Malaysia, så forventer vi, at vores palmer i løbet af tre til fire år vil levere mellem 18 og 20 procent af Malaysias samlede kokosnøddeproduktion,« siger Carl Bek-Nielsen.

United Plantations, der har en koncernomsætning på over seks mia. kroner om året, er en af de meget store palmeolieproducenter i Malaysia, der er verdens største producent af olier og afledte produkter fra oliepalmen.

Miljøbevidst

UP har ofte været banebrydende, når det gælder såvel metoder til at højne ydelsen fra oliepalmerne og på samme tid tage hensyn til miljøet. Og for nylig blev plantageselskabet rost af WWF for at optræde som et forbillede for bæredygtig og miljøbevidst drift af palmeplantager i Malaysia.

UPs hovedafgrøde er stadig oliepalmer, men Carl Bek Nielsen ser kokospalmen med sine mange muligheder for anvendelse, som en afgrøde med meget stort potentiale.

I dag gror 80 procent af Malaysias oliepalmer på plantager, mens kun fire procent af landets kokospalmer dyrkes på plantager. Det er tal der tydeligt fortæller om potentialet for plantager som UP.

For 20 år siden producerede Malaysia 1.300 millioner kokosnødder om året, siden er kurven faldet støt, og i dag er produktionen helt nede på 500 til 600 millioner nødder om året. Og der er så akut mangel på nødder, at Malaysia må importere 500 millioner nødder fra Indonesien og Thailand, hvert år. Men på UP øges produktionen støt. I dag producerer man 165.000 nødder om dagen, om tre år venter man at være oppe på 250.000 dagligt.

»Det blev en rigtig succeshistorie. Oprindelig havde vi 77 kokospalmer pr. hektar, men dyrkningen går nu så godt, at vi har øget intensiteten til 178 palmer pr. hektar,« siger Carl Bek-Nielsen.

United Plantations har lavet en kontrakt med Malaysias landbrugsministerium, hvor man støtter genplantningen af kokosnødder hos de lokale småbønder i Selangor. Det sker med UPs nye superpalmer. Men i smådrift er ydelsen ikke altid så imponerende som på UPs plantager.

»Vi har udviklet en topydende kokospalme, men den kræver professionel og omhyggelig pasning, som vi bedst kan give den på store plantager. Og det kniber for mange - især de små producenter - at levere den rigtige pleje,« siger Carl Bek-Nielsen.

Organisationen Oil World, der vel nok er verdens mest respekterede ekspertinstans for vegatabilske olier, forudsiger, at den voldsomme økonomiske udvikling i Asien og Stillehavsområdet vil skabe et yderst potentielt marked for kokosbaserede fødevarer.

Der vil komme en række nye produkter, som er en videreudvikling af de mere traditionelle fødevarer, der i dag produceres fra kokosnødderne. Og Oil World siger videre, at de nye kokosbaserede fødevarer kun er begyndelsen, yderligere research vil skabe endnu flere anvendelsesområder.

Kokos i Mercedes

»På grund af det store potentiale har vi allerede i UPs direktion indledt research, der skal vise os hvilke muligheder, vi har for skabe helt nye produkter af vores super kokosnødder,« siger Carl Bek-Nielsen.

Et eksempel på et helt nyt produkt fra kokospalmer står Daimler Chrysler for. I et ti års udviklingsprojekt anvender man fibrene fra kokosnøddeskaller i Mercedes Benz A-klassen. De miljørigtige fibre bruges som polstring i sæder, solskygger og bagagerum. Fi-

brene brænder kun dårligt, de er modstandsdygtige over for mug og skimmel, og så nedbrydes de i modsærning til plastmaterialer hurtigt, når bilen har udlevet sit liv.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen