Berlingske Business
15:52Bombardier-aktien buldrer afsted efter overraskende samarbejde

Dansk succes på Comdex-messe

De små sejrede: Den kendte Comdex-messe for IT-branchen blev en miniput i den nye nordiske version og var ramt af tunge afbud. Men de mindre danske virksomheder havde en rigtig god messe.

GÖTEBORG

Det var ikke de fremmødte selskaber, der trak størst opmærksomhed ved premieren på den første nordiske version af den internationale IT-messe Comdex i Göteborg.

Ericssons topchefer, koncernchef Marianne Nivert og adm. direktør Kurt Hellström, meldte afbud i sidste øjeblik - formentlig for at forberede de triste grimasser til det forestående regnskab og Nokia, der om nogen er en nordisk IT-kæmpe, var der kun med en enkelt taler. Det gav sammenlagt en noget tam premiere på Comdex Nordic-messen i Göteborg.

Men omvendt gav det plads og fokus til langt mindre firmaer til at boltre sig.

Og her blev danske Vigilante, der foretager sikkerhedstjek af virksomhedernes IT-systemer, en af de helt store vindere.

En provokation

På en storskærm viste Peter Vestergaard, chef for Security Services hos Vigilante, hvordan man, med standardprogrammer hentet på nettet, kan hacke hjemmesider og lægge dem ned.

Det gav en kæmpeskare af måbende tilskuere, hver gang Vestergaard efterlod en testhjemmeside med »Vigilante was here« skrevet over siden. En provokerende fremvisning af problemerne med sikkerhed på nettet, som var både effektiv, og som også var »at gå lige til grænsen«, erkendte Vigilantes nordiske chef, Morten Hedrich.

»Det sætter tingene i perspektiv, når vi viser, hvor nemt det er,« sagde Morten Hedrich.

Og blandt tilskuerne var der flere rystede chefer fra store virksomheder. Det var ikke rart at se en hjemmeside blive lagt ned på få minutter.

»Vi skal vist hjem og have tjekket vores hjemmeside,« som en svensk erhvervsleder sagde med et smil bagefter.

Efter endnu en fremvisning for en tætpakket skare træder Peter Vestergaard til side og kommenterer uddybende over for et par tilskuere.

»Vi skal opleves som saglige og uafhængige. Vi viser problemet, men vi har ikke sikkerheds-software med i tasken, som virksomhederne kan købe. Vi er helt uafhængige af software-producenterne, men tjekker bare deres produkter af,« sagde Peter Vestergaard. Han erkender, at det kan virke som en skræmmekampagne.

Blandt andre danske firmaer var TDCs Internordia præsenteret med en stor stand i B&O-design, som trak fulde huse. I mangel på andre giganter, fik TDCs koncernchef Henning Dyremose opmærksomhed, da han talte på messen.

En god messe

Blandt de mindre virksomheder var Olicom-selskabet Sifira repræsenteret og havde også en god messe.

Salgschef Martin Bonnèn havde Sifiras meget simple og let forståelige produkt med, som er en software-løsning, der gør, at man kan få alle mail og telefonbeskeder fra mobil- og fastnettelefonen sendt direkte til postprogrammet Outlooks indbakke. Her kan så både mail- og talebeskeder aflæses og aflyttes - hvilket teknisk hedder Unified Messaging.

Kunderne kender Bonnèn i forvejen, det er de store teleselskaber, som skal købe deres profdukter, men messen skulle bruges til at præsentere Sifira bredere.

»Vi har et testprogram på vej hos de to små danske teleselskaber Telmore og Link Telecom. Men jeg ser det som et oplagt produkt for teleselskaber - også uden for Danmark - og derfor er vi her,« sagde Bonnèn.

Sifira med, at de enkelte telekunder skal betale for tjenesten med en pris på mellem 15-60 kroner om måneden.

Danske Navision fik pæn opmærksomhed på sin stand. Michael Uhman, direktør for Navision Sverige, var meget tilfreds.

»For os har det været en meget god messe. Der var utrolig mange mennesker på messen, hvis man sammenligner med andre skandinaviske messer,« siger Michael Uhman.

Men Ericssons afbud, og det, at man ikke havde Nokia på messen, var ikke smart, mener han.

»Det var mere en svensk messe end en nordisk messe. Men jeg håber, den bliver den dominerende messe i Skandinavien, for den har et stærkt navn at trække på,« siger Navision-direktøren.

Arrangørerne venter, at op til 20.000 har besøgt messen, der lukkede i går aftes.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen