Berlingske Business
BREAKINGSydbank udlodder rekordhøjt udbytte

Dansk eksport bryder nye branchegrænser

Fra 1. juli arbejder danske eksportrådgivere i Tyskland ikke efter geografiske områder. I stedet skal bistanden inddeles efter brancher og produktområder. En dansk erhvervsadvokat i Berlin byder initiativet velkommen - med forbehold.

BERLIN: Danmark vender fra 1. juli sin eksportfremme i Tyskland på hovedet. En ny struktur bryder med det geografiske princip, hvor f.eks. generalkonsulatet i Hamburg var ansvarlig for assistance til danske virksomheder i Nordtyskland, mens generalkonsulatet i München tog sig af Bayern. I stedet inddeles bistanden efter brancher og produktområder.

Bruddet med traditionen kommer samtidig med, at Danmark nedlægger handelskontorer - tidligere konsulater - i Frankfurt, Stuttgart og Düsseldorf. Men den danske ambassadør i Berlin, Gunnar Ortmann, understreger, at det ikke er besparelser, der er hovedårsagen til den nye struktur. »Det er, hvad vi mener bedst tjener dansk erhvervsliv,« siger han.

Ambassaden i Berlin får herefter ansvar for bl.a. producentmarkedet, underleverancer til medicinalindustrien, sundhedssektoren og serviceydelser. Generalkonsulatet i Hamburg skal rådgive om konsumvarer, f.eks. fødevarer samt bygge- og anlægssektoren. I München fokuseres på high-tech, herunder IT, flyindustri samt automobil- og elektronikindustri.

En dansk fødevarevirksomhed skal således henvende sig til generalkonsulatet i Hamburg, selv om den vil have hjælp til at eksportere til det sydtyske område. Omvendt er det generalkonsulatet i München, der skal assistere med eksport af IT-produkter til Nordtyskland.

Klar struktur
»Det er en god idé at koncentrere kræfterne,« siger ambassadør Ortmann. »Det er en mere hensigtsmæssig måde at tilrettelægge arbejdet på. Jeg vover at sige, at vi kan give en bedre service end tidligere.«

Generalkonsul Niels Høyer, Hamburg, mener, at »der bliver en mere klar struktur«, og at der kan gives en rådgivning, som »går et par spadestik dybere end hidtil«.

Hensigten er, at yngre eksportrådgivere med stort branchekendskab skal knyttes til en af de tre repræsentationer i fem til syv år. Herefter skal de tilbage til Danmark for at bruge erfaringerne fra Tyskland hjemme. »Men vi bliver fleksible,« forsikrer generalkonsul Tom Jensen, München. Der er intet i vejen for, at man hjælper hinanden på tværs af brancheskellene, men hovedtanken er, at de geografiske begrænsninger ophører.

Tyskland er det største danske eksportmarked med en afsætning på over 80 milliarder kroner om året eller knap 20 procent af den samlede danske eksport. Det svarer til, at hver tysker årligt køber danske produkter for omkring 1.000 kroner.

Omlægningen betyder også, mener ambassadør Ortmann, at det danske eksportarbejde »er på plads, når det tyske lokomotiv begynder at køre igen«. Den tyske økonomi har de seneste par år været præget af stagnation, men den danske ambassade vurderer, at det længe ventede opsving kan komme i slutningen af 2004.

Ambassaden og generalkonsulaterne er i øjeblikket i færd med at ansætte syv nye medarbejdere. Fra 1. juli vil der være 20 handelsfolk i Berlin, Hamburg og München - det samme antal som før lukningen af kontorerne i Frankfurt, Stuttgart og Düsseldorf. Virksomhederne skal betale for rådgivningen. I år skal repræsentationerne i Tyskland tjene godt seks millioner kroner ind til statskassen på denne konto.

Storbritannien er i færd med at afprøve en lignende model i München. Her skal det britiske generalkonsulat også beskæftige sig med high-tech over hele Tyskland. Men Danmark er det første land, som bryder det geografiske princip fuldstændigt.

Fornuftigt
Advokat Hans-Oluf Meyer fra det danske advokatfirma Nebelong & Partners afdeling i Berlin siger, at initiativet »nok er fornuftigt. Vi rådgiver heller ikke lokalt, men hjælper også folk, der vil etablere sig i f.eks. München.«

Meyer peger dog på, at det kan være en »ulempe«, at et firma i byggeindustrien, som vil gøre forretninger i München, skal henvende sig i Hamburg. Initiativet er en del af »en bølge«, som ses mange steder i erhvervslivet, »men om man vinder noget ved det, kan jeg ikke sige. Det skal ikke undre mig, om man om ti år vender tilbage til den gamle model,« siger Meyer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen