Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Danmarkshuset en god forretning

Nye tider: Udlejningen af det tidligere så udskældte Danmarkshuset i Paris går så godt, at huset kommer til at give et solidt overskud, der skal investeres i promoveringen af dansk kultur og erhvervsliv.

PARIS

De danske politikere traf tilsyneladende en klog beslutning, da de stoppede Udenrigsministeriets planlagte salg af Danmarkshuset på Champ Elysées i Paris og i stedet gjorde huset til en selvstændig forretning.

Ikke alene fremstår huset, som genåbner 5. februar efter en langvarig renovering, smukt og topmoderne. Det bliver også en god forretning, som gør det muligt at gøre seriøs reklame for dansk kultur- og erhvervsliv på en af verdens mest prestigiøse adresser, uden at det kommer til at koste de danske skatteydere en krone.

»Vi har fået en så attraktiv leje for butiks- og kontorlokalerne, at den finansielle side af driften er på plads, inden de to sidste kontrakter er helt i hus,« siger Danmarkshusets administrator Torben Nielsen.

Selvom danske virksomheder fik førsteret til kontorlejemålene i Danmarkshuset, er det et fransk investeringsselskab under storbanken Crédit Commerciale de France og en italiensk brillefabrikant med milliardomsætning, der har lejet sig ind på to af kontoretagerne i ejendommen. Måske har de danske virksomheder været afskrækket af prisen, som ifølge Berlingske Tidendes oplysninger ligger omkring 5.000 kr. på kvm.

Herudover resterer udlejningen af en tredje kontoretage plus den eksklusive lejlighed på toppen af bygningen. Men endnu inden disse aftaler, der ifølge Torben Andersen er lige på trapperne, kan Danmarkshusets bestyrelse konstatere, at lejeindtægten fra de to etager plus husets to restauranter og B&O-butikken på gadeniveau giver indtægter, der er tilstrækkelige til både at betale husets drift og afdragene på det statsgaranterede lån på godt 22,5 mio. kr., som blev givet til renoveringen af huset i forbindelse med omdannelsen af det til et såkaldt »selvstændigt forvaltningssubjekt«.

Herudover har restauratør Philippe Amzalak investeret ca. 30 mio. kr. i renovering af restauranterne Copenhague og Flora Danica, ligesom også B&Os franske datterselskab med direktør Elisabeth Sandager i spidsen har investeret i indretningen af et eksklusivt showroom og butik.

Det overskud, som genereres ved udlejningen af lokalerne, skal ifølge Danmarkshusets vedtægter bruges til husets udadvendte arbejde til fordel for dansk kultur- og erhvervsliv. Til dette formål råder Danmarkshuset over den nyrenoverede Danmarkssal og en ekstra mødesal, som danske erhvervsvirksomheder og institutioner kan gøre brug af i forbindelse med fremstød på det franske marked.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen