Berlingske Business

Danmarks mest indflydelsesrige kvinder

Danmarks mest indflydelsesrige kvinder - 1
Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Lone Fønns Schrøder og Stine Bosse er de to mest magtfulde kvinder i dansk erhvervsliv. Det konkluderer en ny norsk undersøgelse, som lister de ti nordiske erhvervskvinder med størst indflydelse.

Så er der sat navn på de ti erhvervskvinder, som udgør den absolutte top i Norden.

I Danmark er det Trygs administrerende direktør Stine Bosse og Lone Fønns Schrøder, bestyrelsesformand for norske Kværner, som er de mest indflydelsesrige erhvervskvinder. Det konkluderer en ny norsk undersøgelse, der blev præsenteret på en konference i Oslo i går.

Undersøgelsen, der er foretaget af CCD, Center for Corporate Diversity, indeholder den første fuldstændige oversigt over bestyrelserne og topledelsen i Nordens 500 største virksomheder og giver et unikt indblik i, hvordan de nordiske lande benytter sig af kvinders kompetencer i erhvervslivet.

Faglig styrke
»Der har været en myte om, at de nordiske lande er gode til at få kvinder ind i politik - men dårlige til at lukke dem ind i erhvervslivet. Det er ikke sandt. Vi kan se, at Norden faktisk er de bedste i verden, når det gælder om, at få kvinder ind i bestyrelserne,« siger Marit Hoel, der er leder af CCD. Hun understreger dog, at der er stor forskel på de nordiske lande, hvor Sverige og Norge har flest kvindelige bestyrelsesmedlemmer

»Det kan skyldes, at det netop i Sverige og Norge har været på tale at lovgive for, hvor stor en andel af bestyrelsesmedlemmerne, der skal være kvinder. Det ser ud til, at den trussel har virket,« siger Marit Hoel.

Enormt ansvar
På trods af forskellene mellem de nordiske lande har CCD valgt at fremhæve to markante erhvervsledere fra hvert land i Norden. Samtlige ti kvinder er kendetegnet ved, at de varetager betydelige bestyrelsesposter i virksomheder, som tilhører de 100 største i hvert land, de har faglig styrke og stor indflydelse.

Hverken Lone Fønns Schrøder eller Stine Bosse er kvinder, som går rundt og skilter med, at de har magt og indflydelse. Men de pointerer begge det vigtige i, at man som erhvervsleder er sig sit ansvar bevidst.

»Jeg er formand for Kværner i Norge og næstformand i Aker. Det er Norges største industrigruppe, så jeg har da en indflydelse, for hver femte industriarbejder i Norge er ansat i vores virksomheder,« siger Lone Fønns Schrøder.

Hun mener både, at hun har et ansvar over for aktionærerne og over for samfundet, fordi hun sidder så centralt placeret.

»Jeg prøver at gøre mit ansvar gældende ved at være med til at fremtidssikre arbejdspladserne og få en god dialog i virksomhederne. Det er et enormt ansvar, for vi er på arbejde størstedelen af vores vågne liv, og det skal gerne være en ordentlig måde at leve på,« siger Lone Fønns Schrøder.

Hun er tidligere underdirektør i A.P. Møller og var den højst placerede kvinde på Esplanaden. I dag har hun en bestyrelseskarriere, der har givet hende flere vægtige poster. Bl.a i Kværner og det svenske energiselskab Vattenfall.

Politisk indflydelse
Stine Bosse har også flere bestyrelsesposter, men er først og fremmest kendt som administrerende direktør for Tryg.

»Det er ikke sådan, at jeg hver dag går og spekulerer på,. hvor megen indflydelse jeg har. Men det ville være en fejloplevelse, hvis ikke jeg vedkender mig, at jeg har indflydelse, når jeg sidder i bestyrelsen for en af Danmarks største virksomheder, nemlig TDC, og er øverst ansvarlig for Danmarks største skadesforsikringsselskab,« siger Stine Bosse.

Som medlem af regeringens velfærdskommission har hun indflydelse på, hvordan fremtidens velfærdssamfund skal indrettes.

»Jeg betragter det som en slags borgerligt ombud. Som erhvervsleder kan man komme med et vigtigt bidrag til helheden. Det synes jeg, at man har en forpligtelse til,« siger Stine Bosse.

Hun mener at en liste, som fremhæver de kvindelige topledere i Norden, er god til at skabe opmærksomhed omkring, at der er kvinder, som både har lyst til indflydelsen, og som også får den.

Men både Stine Bosse og Lone Fønns Schrøder er modstandere af, at man lovgiver om, hvor mange kvinder, der skal være i de enkelte bestyrelser.

»Det ville være frygteligt. For det skal handle om kompetence, og om, at man bliver valgt, fordi man står distancen,« siger Stine Bosse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen