Berlingske Business

Danmark halter efter fairtrade-bølgen

Danmark halter efter fairtrade-bølgen - 1
Forbrugerne kan gøre en forskel, når de foretager de daglige indkøb på supermarkedernes hylder. Ved at vælge bl.a. kaffen med fairtrade-skiltet kan man sikre, at producenterne får en ordentlig betaling for varen, og at pengene endvidere bruges til at gavne lokalsamfundet. Foto: Bjarke Ørsted<br>

Mange steder i Vesten stiger salget af fairtrade-produkter, hvor producenten i den tredje verden får en ordentlig pris for varen. Så meget at nogle kalder trenden den nye økologi. Men ikke i Danmark

For et par årtier siden var der noget, der hed »Nicaragua-kaffe«. Den smagte af ristet havehæk, men også af politisk solidaritet med et eller andet fjernt, mellemamerikansk land.

Hvilken forskel et par årtier kan gøre. Hvor den politiske forbruger før var en eksotisk dyreart, er det blevet mainstream at købe ind for at ændre verden. Tidligere på ugen meddelte den engelske fairtrade-bevægelse, som i disse dage fører en velpubliceret oplysningskampagne, at forbrugerne sidste år købte fairtrade-varer - der garanterer anstændige forhold for producenterne - for flere hundrede millioner pund. Den rekord kommer efter en vækst på 40-90 procent om året gennem det seneste årti. I USA steg salget af denne type produkter 53 procent sidste år, mens tallet fra Japan var 25 procent.

Bemærkelsesværdig vækst
Selv om væksten kommer fra et lavt niveau, er den alligevel så bemærkelsesværdig, at nogle sammenligner den med fremvæksten af økologiske produkter, der også begynder som en lille niche, men som siden udviklede sig til et fast element i køledisken. Briterne kan i dag vælge mellem 250 fairtrade-produkter fra 100 selskaber - med dusinvis af nye hvert år. Fairtrade-produkterne udgør nu fire procent af alle bananer og tre procent af al kaffe (18 procent, hvis man fraregner englændernes elskede pulverkaffe).

»Vi er totalt henrykte over salget. Men der er stadig et enormt potentiale,« siger Harriet Lamb, der er direktør for den britiske Fairtrade Foundation, der administrerer certificeringsordningen i England. Hun tilskriver successen tre faktorer:

Forbrugerne vil have produkterne. De kan lide ideen om at gøre en forskel i verden bare ved at gå i supermarkedet. Og når de eksempelvis hører om, hvordan faldende kaffepriser tvinger millioner fra hus og plantage, er det svært ikke at vælge den lidt dyrere kaffe.

Fairtrade-varerne har den kvalitet, forbrugerne vil have. »Forbrugerne skal på intet tidspunkt tvinges til at gå på kompromis med kvaliteten,« siger Lamb og henviser til, at mange forbrugere faktisk langt foretrækker smagen af fairtrade-bananer. »Faktisk skulle den gerne være bedre.«

Supermarkederne bakker op om ordningen, fordi den giver økonomisk mening. En af verdens største detailkæder, britiske Tesco, har netop lanceret en hel fairtrade-produktserie under supermarkedets eget mærke. Al Co-op-kædens egen chokolade og kaffe er fairtrade, og chokoladen sælger syv gange så godt som de traditionelle mærker. »Det passer til den etiske profil, de gerne vil have. Og det giver kommerciel mening, for kunderne vil have det, « siger Lamb

Hertil kommer, at stærke britiske græsrodsorganisationer har været gode til at skabe opmærksomhed om initiativet, der følgelig ikke har krævet nogen videre annoncering.

Boomer fairtrade-produkterne globalt, har successen i Danmark været mere behersket. Herhjemme administreres ordningen af Max Havelaar-organisationen, hvis 48 certificerede produkter oplevede en fremgang i volumen på 32 procent i forhold til sidste år - et flot tal, men på baggrund af meget lave procenter. Her er markedsandelen for bananer ca. én procent og to procent for kaffe, mens de andre produkters salg skal måles i promiller.

Svær opgave
»Jo mere vi kunne komme ud og fortælle om vores produkter, jo mere tror jeg, vi ville kunne sælge. Men det er svært at trænge igennem,« siger generalsekretær Jens Erik Dahlgaard Jensen, der kritiserer danske supermarkeder for at have for travlt med at slås med hinanden til at tænke på etikken i fairtrade-produkter.¨

Den kritik sender Coop, som blandt andet sælger fairtrade-bananer og -kaffe, videre til forbrugerne.

»Det er ikke for at angribe dem, men meget forbrug er drevet af »what's in it for me,« siger Coops miljødirektør Mogens Werge, hvis fairtrade-salg har været stigende, men igen fra meget lave procenter. Han siger videre, at mens svenske og norske forbrugeres varevalg let kan motiveres af samfundsinteresser, er danskerne langt mere drevet af prisen - hvad vores forkærlighed for discountsupermarkeder vidner om.

Egoisme
»Derfor går det langt bedre med de økologiske varer - det er godt for »mig«, forbrugeren selv. De, der køber økologi for miljøet er i mindretal. Og jo længere væk problemstillingen er, jo sværere er det at få pengene op af lommen. Kaffesalget her drives af »fem for hundrede«, ikke af samvittigheden. Denne prisfiksering hænger dårligt sammen med fairtrade.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen