Berlingske Business

Danica skal ændre pensionsmåler

Efter heftig kritik vil Danica ændre på sin pensionsmåler. Det sker efter, at et internt udvalg i sektoren har undersøgt de omstridte pensionsmålere.

Landets største pensionsselskab, Danica, bliver nødt til at ændre på indholdet af selskabets omstridte »Tommelfingerregel« på internettet.

Medlemmerne af et internt arbejdsudvalg i brancheorganisationen »Forsikring & Pension« (F&P) er nu blevet enige om et sæt spilleregler, der skal overholdes, når pensionsselskaberne bruger de populære pensionsmålere på nettet som appetitvækkere/lokkemad for forbrugerne.

Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger har PFA fået medhold i sin vurdering af, hvordan en pensionsmåler skal skrues sammen - hvilket PFAs direktør, Henrik Heideby, da heller ikke undlod at gøre opmærksom på, da PFA aflagde regnskab.

Danica har befundet sig i strid modvind fra konkurrenter, medier, Forbrugerrådet og pensionsmæglere, der har kritiseret den kendsgerning, at Danicas pensionsmåler bruger anderledes økonomiske forudsætninger end den egentlige rådgivning i Danica.

Danica har tilmed brugt pensionsmåleren yderst aktivt i en gigantisk markedsføringskampagne, der netop satte fokus på, hvorvidt forbrugerne nu sparede nok op i pension.

Anklagen fra bl.a. Forbrugerrådet har været, at når Danicas pensionsmåler på nettet »overdriver« behovet for opsparing, så vil forbrugerne blive presset til at kontakte Danica og søge rådgivning - og forbrugerne vil altid være den svage part i en rådgivning.

Arbejdsmarkedsbidrag
Danica har f.eks. på nettet spurgt forbrugerne, hvor meget de ønsker at få udbetalt af deres nuværende løn i pension. Problemet ved at gøre dette er, at alle lønmodtagere og selvstændige i Danmark skal betale otte pct. af lønnen i arbejdsmarkedsbidrag.

Derimod skal pensionister ikke betale arbejdsmarkedsbidrag, og resultatet af Danicas regnestykke bliver derfor, at opsparingsbehovet ser større ud, end det i virkeligheden er.

Altså en væsentlig forskel på markedsføring og rådgivning. Og denne forskel betyder bl.a., at ifølge Danicas pensionsmåler på nettet skal der spares væsentligt mere op til pensionen end hos PFA, hvis pensionsmåler netop har taget hensyn til, at pensionister ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag.

Misæren om den omdiskuterede pensionsmåler har også internt i Danske Bank-koncernen, som ejer Danica, givet anledning til irritation og vrede. Derfor har man ønsket at få »begravet« problemet så hurtigt som overhovedet muligt.

Det vil ske, når F&P i løbet af kort tid offentliggør en form for etiske retningslinier for udformningen af pensionsmålere. Dermed vil Danica kunne sige, at man nu følger sektorens generelle anbefalinger.

»Problemet har været, at præsentationen af de forskellige pensionsmålere har været vidt forskellig. Reelt er problemet til at overse, fordi når det kommer til rådgivningen, så er der ikke den store forskel på, hvad de forskellige selskaber anbefaler en opsparer skal lægge til side. Men det er selvfølgelig uheldigt, at der har været så stor forskel på de forskellige pensionsmålere, at forbrugerne er blevet forvirrede,« siger vicedirektør i F&P, Carsten Andersen, der har deltaget i arbejdsgruppen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen