Berlingske Business

Dalby smider kitlen i ringen

For at få ro og mere tid til at rådgive landmænd har Karsten Dalby indleveret sin ret til at udskrive medicin. Dermed kan han på en gang fjerne flere bekymringer for sig selv og åbne for en stribe lukrative muligheder.

Baggrund

Når Karsten Dalby nu har valgt at aflevere sin ret til at udskrive dyremedicin efter længere tids massiv kritik, kommer den omstridte dyrlæge endnu engang myndighederne i forkøbet.

Han undviger således risikoen for at få frataget sin ordinationsret til receptudskrivning af myndighederne, idet han nu selv har indleveret den.

Det taktiske træk kommer kort tid efter, at Dalby med en juridisk finte har forhindret myndighederrne med Lægemiddelstyrelsen i spidsen i at bryde båndet mellem dyrlægen og medicingrossistfirmaet Hyopharm, hvis ejerskab er overtaget helt og holdent af Dalbys døtre gennem Alstrup Østergaard Aps. Myndighedernes kritik går på, at Dalby kan tjene penge på sine egne udskrivninger af dyremedicin.

Det sker, når Dalby som dyrlæge udskriver udvalgt medicin og på den måde skaffer omsætning hos bestemte apoteker. Apotekerne bestiller omvendt store dele af den medicin, de sælger, hos grossistfirmaet Hyopharm, som ejes af Dalbys familie.

Firmaet blev tidligere drevet af Karsten Dalbys kone, men da en lovændring i 1995 gjorde det ulovligt at drive dyrlægevirksomhed og medicinsalg fra den samme adresse, overtog døtrene firmaet rent proforma.

Med deponeringen afskriver Dalby selvsagt sig selv fra med egne hænder at udskrive udvalgt medicin til de hundredevis af landmænd, som Dalby rådgiver.

Men meddelelsen til Fødevaredirektoratet, Lægemiddelstyrelsen og Kredsdyrlægen i Århus Amt om deponering af den såkaldte receptordinationsret giver ham samtidig en helt ny og anderledes frihed.

»Han har på den ene side mistet muligheden for at udskrive medicin, men på den anden siden må man blot konstatere, at deponeringen giver ham nogle frihedsgrader til at drive forskellige former for virksomhed, som han ikke havde før,« som chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen Karsten Jørgensen udtrykker det.

Så længe Dalby formelt kun fungerer som konsulent og rådgiver står myndighederne nemlig uden mulighed for at komme efter Hobro-dyrlægen med påstanden om, at han sammenblander sine interesser som dyrlæge og sine interesser i familiens medicingrossistfirma. Det selv om Dalbys interesser i at få apotekerne til at bestille medicin gennem Hyopharm altså i praksis er de samme, idet hans døtre står som ejere af grossistfirmaet.

Som dyrlæge med ret til at udskrive medicin gælder således en række formelle krav, som Dalby nu er fritaget for. Samtidig kan Dalby fortsætte med at anbefale bestemte medicinpræparater til sine hundredvis af klienter, der for en stor dels vedkommende kan få en anden Danvet-dyrlæge som formel receptudskriver.

Myndighederrne har erkendt Dalbys legen kispus, men juridisk er der ikke længere noget at komme efter med de gældende regler. Efter at have trukket en trussel om retssager for ulovligt ejerskab af medicingrossistfirmaet tilbage er sagen slut for Lægemiddelstyrelsen.

For Dalby er det imidlertid ikke slut, forudser myndighederne. Han kan udover forbindelsen mellem sin konsulentvirksomhed og Hyopharm pleje nye muligheder for rådgivning af landbrugsbesætninger i udlandet, ligesom han ikke afviser at indgå direkte samarbejde med en eller flere medicinalvirksomheder.

For Dalby er en række nye, lukrative muligheder paradoksalt nok opstået med indleveringen af ordinationsretten.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen