Berlingske Business

Dagligt spilder danskerne 19 år på uønskede e-mails

Otte ud af ti danskere anser uønsket, elektronisk massepost som et problem, viser den første kortlægning af problemet. Alene TDC har på tre måneder opsnappet 200 millioner spam-mails.

84 procent af de danske internet-brugere er så plaget af uønskede, elektroniske tilbud om alt fra bryst- og penisforstørrelser til bliv-hurtigt-rig-opskrifter, at de anser det som et problem.

Det viser den første, danske kortlægning af problemet med uønsket massepost - kaldet »spam« - som hver eneste dag koster danske internetbruge spildtid, der svarer til 19 år.

Undersøgelsen er lavet i slutningen af september af Zapera for Videnskabsministeriet og Microsoft i Danmark. Ifølge IT-firmaet Comendo, som blandt andet lever af at frasortere uvæsenet, var 72,1 procent af samtlige elektroniske beskeder i november i Danmark spam. Alene Danmarks største teleselskab og internet-udbyder TDC har på tre måneder fanget flere end 200 millioner spambeskeder, inden de er nået ud til de én million kundepostkasser. Hvert døgn går to millioner uønskede meddelelser i fælden - eller over 60 procent af al post til TDCs privatkunder.

77 procent har fået spam
57 procent af de 1.006, der har besvaret undersøgelsen, opfatter i høj grad spam som et problem, 27 procent gør i nogen grad.

I private e-postkasser har 77 procent modtaget spam. Af dem har 82 procent fået reklamer, 45 procent har modtaget virus, og 35 procent har fået de såkaldte »Nigeria-breve«, hvor afsenderen angiveligt pludselig har fundet en konto uden ejer i Nigeria og derfor leder efter nogen, der vil hjælpe med at bruge de mange, rare millioner.

Privatpersoner får knap 10 spambeskeder om dagen og bruger knap fire minutter sammenlagt på at rydde dem ud. To tredjedele åbner aldrig sådanne beskeder.

På arbejdspladserne er tallene stort set identiske. 47 procent har modtaget spambeskeder - knap ti om dagen, hvilket i gennemsnit koster fire et halvt minut. I bunken af uønskede beskeder er lidt flere Nigeria-breve end ellers.

Når mange mod deres vilje ender på en modtagerliste, skyldes det, at de ikke gør sig ulejlighed med at læse, hvad de oplysninger, som de selv afgiver ved at taste dem ind, faktisk bruges til bagefter. Knap en tredjedel sætter sig slet ikke eller kun i ringe grad ind i spørgsmålet.

»Så selv om 65 procent angiver, at deres egen adfærd på nettet er en god foranstaltning imod udbredelsen, er effekten begrænset. En del brugere kunne nyde godt af en adfærdsændring,« siger Jesper Claus Larsen fra Zapera, der står bag undersøgelsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen